Eksperter: Nej, fedme er ikke selvforskyldt!

82 pct. af danskerne mener, at overvægt og fedme er selvforskyldt. Men det er mere kompliceret end som så, fastslår flere fagfolk. Overlæge og fedmeekspert mener, at overvægt bør betragtes som en kronisk sygdom og kalder danskerne holdning for ubegavet og fordømmende.

Forestil dig, at du sidder i et tog, da det gør holdt ved en station, og en ung pige kommer ind i kupéen. Hun puster, og sveden pibler frem i panden på hende, imens hun bakser med at få en stor taske op på bagagehylden. Hun er svært overvægtig og smiler lettet, da hun endelig kan sætte sig ned på sædet over for dig. Hun putter musik i ørerne, læner sig tilbage og giver sig i kast med at spise af en pose chips, hun har lagt på bordet.

Sidder du nu og tænker, at det er den unge piges egen skyld, at hun bærer på de mange overflødige kilo, og at hun burde lade være at sidde og proppe sig med chips, er du langt fra den eneste. Ifølge en ny undersøgelse, som Megafon står bag, synes 82 pct. af danskerne således, at det er overvægtiges egen skyld, at de vejer for meget.

Fedme passer ikke ind i samfundets værdier

Men den holdning er problematisk og med til at stigmatisere svært overvægtige mennesker, påpeger flere fagfolk. En af dem er autoriseret psykolog med speciale i sundhedspsykologi samt blogger Jeanne Fløe.
Hun mener, at én af årsagerne til, at så mange mennesker opfatter overvægt som selvforskyldt, er, at alt for få har kendskab til menneskets biologi og psyke. Derudover spiller de samfundsværdier, der er fremherskende i dag, også en rolle. Værdier, der handler om, at vi skal have overskud, kontrol over os selv og leve sundt. Formår vi ikke at leve op til de idealer, falder dommen hårdt og ubarmhjertigt, mener Jeanne Fløe.

– Vi stræber alle efter at leve sundt, og at have slanke, aktive børn er i dag en social markør for succes. Og når nogen så ikke lykkes med det, så kan vi hurtigt føle, at det er okay at pege fingre ad dem. Derfor bliver det også stigmatiserende at være overvægtig, siger hun.

Jeanne Fløe mener, at et af problemerne omkring overvægt i dag, hvor 47 pct. af den danske befolkning kan betegnes som overvægtige og 13 pct. som svært overvægtige, er, at vi som mennesker slet ikke er skabt til at have fri adgang til så meget mad, som vi har. Vores biologiske system vil således byde os at spise, også når kroppen slet ikke har behov for mad.

– Vi kan ikke have snakken om overvægt, uden at vi også taler biologi. Vi spiser, fordi kroppen fortæller os, at vi kan risikere, at der pludselig ikke er mere mad. Og vi er alle i risiko for at blive ledt ud i overvægt. Vi er fra naturen indrettet sådan, at vi bedst kan lide sukker og fedt, og det kræver rigtig meget at være klogere end kroppen og tage de fornuftige valg. Det øjeblik, man beslutter at prøve at tabe sig, vil hele kroppen forsøge at arbejde imod vægttabet, siger hun.

Fedme gør ingen lykkelige

Jeanne Fløe påpeger, at der, hvis det var let at tabe sig, slet ikke ville være så mange overvægtige mennesker. Myten om de lykkelige overvægtige tror hun ikke på.

– Det kræver enormt meget overskud at have en sund livsstil. Mange synes lige, at de skal have nogle ting på plads, og SÅ kan de begynde at leve sundere. Men ofte når de aldrig dertil. Det kan for eksempel være økonomien, der belaster, hvilket også er én af grundene til, at fedmeproblematikken har en social slagside, siger hun.

Som psykolog mener Jeanne Fløe, at man skal have en meget mere anerkendende tilgang til svært overvægtige, der skal i behandling, end det ofte er tilfældet. Det eneste mål må aldrig være et vægttab, for så er kampen for mange tabt på forhånd. Ofte vil kroppen nemlig arbejde så meget imod i starten hos de svært overvægtige, at det tager tid, inden kiloene begynder at rasle af kroppen.

– Det er meget vigtigt, når vi taler om overvægt, at det handler om livsstilsændring. Sætter du dig selv på en skrap kur, kan det godt være, du kan tabe dig relativt hurtigt, men det øjeblik du begynder at spise normalt igen, vil du begynde at tage på.

– Vi skal ikke forsimple det – det sidste, man som overvægtig har brug for at høre, er, at det er din egen skyld. Det kræver støtte og hjælp fra fagfolk, som kan være med til at fjerne fokus på vægt og i stedet anerkende adfærdsændringer. Der er jo ingen mennesker, der sidder og siger: ’Ja, kom bare med et for højt kolesteroltal til mig og så lige nogle hjertekar-sygdomme oveni,’ siger Jeanne Fløe.

En af dem, som har råbt højest og stadig gør det, når man i fedmedebatten sigter på de overvægtige, er Jens-Christian Holm, der er overlæge ved enheden for overvægtige børn på Holbæk Sygehus. Han er harm og indigneret over, at så mange danskere mener, at de overvægtige selv er skyld i deres vægtproblemer.

– Folk tror, at hvis bare man som overvægtig spiser mindre og bevæger sig mere, så taber man sig. Men det er en middelalderlig opfattelse, og med den tilgang har man ikke forstået noget som helst om overvægt. Man har ikke forstået, at kroppen arbejder aktivt for at bevare fedtmassen, og at overvægt reguleres aktivt af hormonsystemet, siger han.

Jens-Christian Holm mener, at man ”shamer” de overvægtige, når man påstår, at det er deres egen skyld, at de har for meget fedt på kroppen, og at det bare er et spørgsmål om, at de skal tage sig sammen. Han sammenligner det med dengang, de spedalske blev udstødt fra samfundet, fordi man troede, de stod i ledtog med djævlen og ikke vidste, at de i virkeligheden led af en infektionssygdom.

Fedme er en sygdom

Jens-Christian Holm slår fast, at man i stedet for at pege fingre bør anerkende svær overvægt som en kronisk sygdom på samme vis, som man har gjort det i både USA og Canada inden for de seneste år.

– Der er mindst 20 internationalt anerkendte følgesygdomme til svær overvægt i barndommen. Nogle af dem, blandt andre forhøjet blodtryk, fedtlever og type 2 sukkersyge, medfører betydelig sygelighed og øget dødelighed i voksenlivet. Der er brug for et paradigmeskifte, hvor man ser anderledes på fedme. Sker det ikke, så forstår man ikke patienterne, og de vil ikke få en ordentlig behandling, men i stedet føle sig udstødt, siger Jens-Christian Holm.

Dumme danskere

Det er et faktum, at svær overvægt har en social slagside, hvilket Jens-Christian Holm fuldt ud anerkender. Men den slagside er den såkaldt ”herskende elite”, dårlig til at tackle, mener han.

– Eliten har en masse lede forestillinger om, at de her folk jo er dumme, de har jo en anden etnicitet, de tilhører en lavere klasse og så videre. Man tror ikke på, at de overvægtige formår at gå hele vejen og kan komme deres sygdom til livs med den rigtige hjælp. Derfor giver man dem aldrig chancen for at tage hele skridtet. Der laves falske forestillinger om patienternes evne til at handle, og det skaber afstand og ’shamer’, siger han og fortsætter:

– Jeg har så mange 10-årige piger, der gerne vil tabe sig. Og så står der en eller anden sundhedsperson fra kommunen og siger, at det bliver alt for svært for dem, og at det går aldrig. Jeg er tosset over, at patienter behandles så dårligt i et velfærdsdemokrati. Vi er så enormt begavede på så mange andre områder, men lige hvad det her angår, er vi simpelthen så dumme, siger Jens-Christian Holm.

Overlægen fra Holbæk Sygehus efterlyser et paradigmeskifte, hvor overvægt forstås betydeligt anderledes end i dag. Og det gælder både blandt helt almindelige mennesker og blandt fagfolk.

– Det er det, der driver mig. Fordi jeg synes, de her mennesker behandles usandsynligt dårligt.

Men om 10-20-30 år vil folk forstå det. Det er det samme som dengang, man opdagede, at jorden var rund og ikke flad. Det var der ikke mange, der troede på til en start, siger Jens-Christian Holm.

Kim Overvad, professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, mener, at overvægt er alt for kompliceret til, at man ensidigt kan give nogen skylden, når tallet på badevægten er højere, end hvad sundt er.

– Selvfølgelig kan overvægt et stykke hen ad vejen relateres til noget, som de personer selv har gjort. Det er ikke nødvendigvis noget, andre har påført dem. Men det bliver kompliceret, når vi skal tale om skyld. For hvad er kernen af skyld? Vi er alle påvirket af noget, der betyder noget for, hvad vi spiser, og hvor meget vi bevæger os. De ting kan vi ikke nødvendigvis hver især tage stilling til og sætte os ud over, siger han og giver et eksempel.

– Man taler om, at børn skal bevæge sig mere. Men der, hvor jeg f.eks. bor, er trafiksikkerheden meget dårlig for mindre børn, og de kan ikke gå eller cykle selv, før de opfører sig som voksne i trafikken. Og hvis skyld er det så, at de ikke cykler eller går i skole? Og hvis skyld er det, når de så pludselig er blevet så tykke, at de aldrig bliver valgt i skolegården, og at de, når de møder op i fodboldklubben, aldrig kommer på holdet? Spørger Kim Overvad.

Overvægtiges grænser overskrides

Ikke sjældent hører han historier fra patienter, der føler sig udstillet og stigmatiseret på grund af deres vægt. Blandt andet fortalte en kvinde ham engang, at hun havde oplevet at blive stoppet af en tilfældig person, der fortalte hende, at hun var for grim til at gå på gaden.

– De meget overvægtige er blevet de nye rygere, som man kan tillade sig at sige alt til. Men, hvad nu hvis det hele startede for den kvinde her, da hun ikke kunne gå eller cykle i skole på grund af trafikken? Der er tale om nogle grænser, som bliver overtrådt, når man siger sådan til et andet menneske, siger Kim Overvad.

Han påpeger slutteligt også, at der er endnu en aktør på banen, når det gælder fedme og overvægt. For nok er det forbrugerne selv, der i sidste ende vælger, hvad der puttes i indkøbskurven, og hvad der spises til aftensmad. Men det er en overset faktor, at vi i dag er udsat for et hav af påvirkninger udefra, og det har stor indflydelse på vores valg.

– Industriens evne til at sælge os nogle produkter er voldsomt meget større end de ressourcer, som samfundet bruger på at lære os at træffe nogle fornuftige beslutninger, siger Kim Overvad.