10 skarpe om antibiotika

Du har sikkert hørt om, at forbruget af antibiotika har været stigende, og det har frygten for udvikling af antibiotikaresistens også. Men hvad er antibiotikaresistens? Hvornår skal man bruge antibiotika?

Vi har spurgt ledende overlæge på mikrobiologisk afdeling på Slagelse sygehus Henrik Friis, som også er ansvarshavende redaktør på medicindatabasen, medicin.dk.

1. Hvad er antibiotika?

Antibiotika er medicin, der bekæmper bakterier uden at angribe menneskekroppens celler. Nogle typer antibiotika virker ved at hæmme opbyggelsen af bakteriernes cellevæg, andre forhindrer bakterierne i at vokse.

2. Er antibiotika og penicillin det samme?

Det er rigtigt, at mange bruger udtrykket ”penicillin”, når de får antibiotika, også selvom der ikke er tale om penicillin.  Antibiotika er en fællesbetegnelse for en lang række forskellige typer medicin, der alle bekæmper bakterier. Penicillinerne er én af flere typer antibiotika. Cefalosporiner og carbapenemer er andre typer antibiotika, der virker bakteriedræbende på andre typer bakterier end dem, penicilliner virker på.

Grunden til at penicillin ofte bruges som samlebetegnelse for antibiotika, skyldes formodentlig, at penicillinerne er de mest brugte.

3. Hvad er antibiotikaresistens?

De antibiotika vi får, skal slå den bakterie, vi er blevet syge af, ihjel, men vi har mange bakterier på os. For eksempel er der en milliard bakterier i en milliliter spyt og en billion (1.000.000.000.000) bakterier i et gram afføring. Alle disse bakterier bliver også påvirket af de antibiotika, vi får, selv om det ikke var dem, vi blev syge af. Nogle af disse udvikler resistens, det vil sige, at de bliver modstandsdygtige over for antibiotika – antibiotikaerne kan altså ikke slå bakterierne ihjel lige så effektivt som tidligere.

4. Hvordan hænger forbruget sammen med resistens?

Inden vi fik antibiotika, havde bakterierne ikke brug for at være resistente. Da man opdagede penicillin og fik det sat i produktion under Anden Verdenskrig, var der mange bakterier, der var penicillinfølsomme, det vil sige, de blev slået ned af penicillin.

Penicilliner blev derfor et meget vigtigt lægemiddel, som reddede mange liv og blev brugt rigtig meget. Men så begyndte bakterierne at mutere og blev resistente. Det har vist sig, at der er en klar sammenhæng mellem den mængde, vi bruger, og mængden af resistente bakterier. Jo mere antibiotika vi bruger, des flere bakterier udvikler resistens.

5. Hvordan er det farligt?

Det farlige er, at hvis flere og flere bakterier udvikler resistens over for de behandlingsmuligheder, vi har, så kan eksempelvis en lungebetændelse blive livstruende, fordi medicinen ikke længere kan slå bakterierne ned.

6. Hvad er årsagen til overforbruget?

Man kunne tro, at overforbruget af antibiotika skyldes, at vi har fået flere infektioner nu end tidligere, men det er ikke tilfældet. Det skyldes snarere to faktorer, der hænger snævert sammen; nemlig at lægerne er blevet mere rundhåndede med at give antibiotika og samtidig, at der er en del patienter, der presser lægen for at få antibiotika, når de er syge.

7. Hvad kan vi gøre ved det?

Det er nødvendigt, at vi alle sammen tager ansvar for at begrænse brugen af antibiotika – det gælder også dig og mig. Og vi ved, det hjælper – det er bevist, at hvis vi får antibiotikaforbruget til at falde, så vil bakterierne over tid blive mindre resistente, fordi det koster dem energi at forblive resistente.

8. Ved hvilke sygdomme er det så ok at bruge antibiotika?

Hvis du har feber, ømme kirtler ved halsen, hvide belægninger på mandlerne og ikke hoster, er der en vis sandsynlighed for, at du har en infektion med en bakterie. Halsbetændelse går som regel over af sig selv, men får du høj feber (40 C, red.), eller så ondt i halsen, at du har svært ved at spise, eller varer symptomerne mere end en uge, kan det være en god ide at søge læge.

Lægen vil teste, om du har en infektion, der skyldes bakterier. Er det tilfældet, kan antibiotika formodentlig hjælpe dig. Undersøgelser viser, at ved milde infektioner er antibiotikas effekt formodentlig blot, at det forkorter sygdommen en halv til en hel dag.

Hvis du har symptomer på alvorligere infektioner som lungebetændelse, meningitis eller nyrebækkenbetændelse, vil behandling med antibiotika oftest være nødvendig.

9. Hvornår skal man ikke have antibiotika?

Alle de mange gange du har forkølelse, lidt ondt i halsen, feber og hovedpine, skal du ikke have antibiotika. Det gælder også ved mellemørebetændelse og bihulebetændelse, der ofte er følger af en forkølelse. Disse infektioner skyldes oftest virus – og antibiotika har derfor slet ingen effekt.

Det eneste, der virker her, er at kravle ned under dynen, hvile dig, sørge for at drikke rigeligt, måske tage en smertestillende tablet og vente på at sygdommen går over.

10. Kan jeg forhindre resistens ved at stoppe medicinen, når jeg får det bedre?

Nej, endelig ikke! Det er meget vigtigt, du tager hele din kur. Ellers risikerer du, at ikke alle bakterier er slået ned og på den måde, er du faktisk med til at øge udviklingen af resistens. Så det er vigtigt, at du tager medicinen alle de dage, lægen har sagt – også selvom du føler dig rask efter et par dage.

Henrik Friis er ledende overlæge på mikrobiologisk afdeling på Slagelse Sygehus, og ansvarshavende redaktør på lægernes medicinopslagsværk; medicin.dk.

Fakta:

Gode hjemmesider

Antibiotikaellerej.dk
SSI.dk (Statens Serum Institut: ”Tema om antibiotika”)
Min.medicin.dk (på almindeligt dansk) Indeholder bl.a. lille tegnefilm om antibiotika.
Pro.medicin.dk (på fagsprog)

Gode råd

Når du har ondt i halsen, er forkølet, har feber og hoster, skal du sjældent have antibiotika.
Lad være at presse din læge til at få udskrevet antibiotika.

Vær tålmodig når du er syg, tag en dag mere under dynen og undgå at være med til at øge antibiotikaresistens.

Hvis du tager antibiotika, så husk at tage hele din kur.