800

800 danske kvinder udvikler hvert år modermærkekræft. Det er nok til at give Danmark en trist 1. plads i Norden.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Din mening er vigtig for os

På Helses redaktion arbejder vi hver dag på at give dig Danmarks bedste sundhedsmagasin, men det kan være, vi kan blive endnu bedre? Derfor har vi oprettet et læserpanel, hvor du kan komme med input, holdninger og forslag. Hvis du melder dig til vores læserpanel, vil du cirka en gang om måneden modtage nogle få spørgsmål. Du kan når som helst melde dig fra igen. Dine oplysninger bliver behandlet med fuld fortrolighed, og dine svar vil udelukkende blive brugt til at gøre Helse bedre – til glæde for dig og alle de andre læsere.

Tilmeld dig Helses læserpanel på www.læserpanelet.dk

Bestil nyt sundhedskort

Det gule sygesikringsbevis har skiftet navn til sundhedskortet. Kortet bruges blandt andet hos lægen. Nu skal du bestille nyt sundhedskort digitalt, hvis du har mistet dit kort.

Se mere på: www.borger.dk/nyt-sundhedskort. Her findes link til selvbetjening og desuden hjælp og vejledning.

Hvad er meningen med livet?

Spørgsmålet stilles ofte, når man rammes af traumer efter ulykker, livstruende sygdomme eller medfødte handicaps. Fotograf Bo Nymann har i 1½ år fulgt otte handicappede eliteatleter, som trods deres handicap har fundet meningen med livet. Alle har de haft det mål, at kvalificere sig til De Paralympiske Lege i London 2012. Atleterne har inviteret fotografen ind i deres liv uden forbehold – både på og udenfor banen. Fotoudstillingen 8 towards 12 kan ses i Øksenhallen i København fra 8. februar til 21. marts og i Musikhuset Aarhus 3. til 29. april.

Patienter skal spørge mere

I en ny patientundersøgelse svarer 6 ud af 10, at de efter en samtale på sygehuset har oplevet at have glemt at spørge om noget. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden vil få patienter til at spørge mere. Derfor har de udviklet materialet Spørg løs, som findes både i en fysisk og en online udgave. Du kan finde materialet på www.sikkerpatient.dk