Mennesker med astma skal undersøges bedre og hurtigere

Til trods for, at der de senere år er kommet flere nye lægemidler, som kan hjælpe dem, der er hårdest ramt af astma, så er der fortsat for få, der bliver systematisk undersøgt for at få afklaret, om de kan tilbydes behandling med biologisk medicin, vurderer ekspert

Biologisk medicin til behandling af svær astma er en gamechanger. Vel at mærke for de patienter, der har den ‘rigtige’ type af svær astma. Men for, at det store gennembrud rigtig kan folde sig ud, så mangler der noget meget vigtigt – og det er, at de patienter, der muligvis kunne have gavn af behandlingen bliver henvist til astmaspecialister. En anden stor udfordring i behandlingen af astma er, at mange med astma ville få det meget bedre med deres astma, hvis de fast tog deres forebyggende astmamedicin. Der er for mange med astma, der kun bruger luftvejsudvidende astmamedicin (‘den blå’) – som ikke har effekt på den tilgrundliggende irritationstilstand i luftvejene. Det er nemlig et kæmpestort problem og udfordring for specialisterne, at der så at sige er meget store huller i den forebyggende astmabehandling.

– Alt for mange mennesker med astma tager ikke deres medicin korrekt eller glemmer at tage den forebyggende medicin. Det er et meget alvorligt problem, som vi både nu og fremover må gøre vores bedste for at løse.

Det kræver et tættere samarbejde mellem de praktiserende læger og specialafdelingerne på sygehuse og i speciallægepraksis, forklarer Charlotte Suppli Ulrik, professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet og overlæge ved lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital.

For få bliver henvist til specialafdelinger

Hun tilføjer, at omkring fire ud af ti patienter, som hun får henvist med henblik på behandling med biologiske lægemidler, ikke i tilstrækkeligt omfang har taget den ordinerede faste forebyggende medicin. Dermed er de reelt ikke kandidater til den biologiske behandling. Starter de derimod med at tage deres medicin, opnår de meget ofte god astmakontrol, oplyser hun, men patienterne skal naturligvis vurderes igen efter en periode.

Andelen af danske patienter med svær astma, som modtager biologisk behandling, er i de seneste år steget markant, viser den nyeste årsrapport fra Dansk Svær Astma Register (DSAR). Alligevel henvises der ikke nok astmapatienter med mulig svær astma fra almen praksis til astmaspecialister, vurderer Charlotte Suppli Ulrik. I takt med, at der til stadighed kommer flere nye behandlinger, så vokser problemet, fordi gruppen af patienter med svær astma, der vil kunne få gavn af behandlingen, bliver bredere.

For hvert nye præparat øges muligheden nemlig for at skræddersy behandlingen til den enkelte patient med svær astma – også i forhold til andre samtidige sygdomme.

Desværre er der stadig en del patienter – også i Danmark – med svær astma, der bliver behandlet med binyrebarkhormontabletter (oftest prednisolon), hvilket ifølge Charlotte Suppli langt fra er hensigtsmæssigt og faktisk ude af trit med retningslinjerne.

Fast behandling med binyrebarkhormon, feks. prednisolontabletter, er associeret med stor risiko for en række alvorlige bivirkninger, inkl. knogleskørhed og diabetes. Prednisolon kan give alvorlige bivirkninger så som diabetes og knogleskørhed og bør også derfor begrænses mest muligt, understreger Charlotte Suppli Ulrik. Men det forudsætter, at patienten bliver grundigt udredt og fulgt tæt.

Når udredning, behandling og henvisning halter mere end for andre kroniske sygdomme, så ligger en del af problemet i, at astma netop er karakteriseret ved store forskelle og udsving i sværhedsgraden hos den enkelte patient – de kan svinge fra uger til måneder. Og det er givet med til at gøre udredning og opfølgning merevanskelig.

– Men et sted, hvor vi virkelig skal sætte ind, er at få styr på den forebyggende behandling og forklare folk med astma, at hvis de vil passe på deres lunger – og bevare den bedst mulige lungefunktion – sat sådan lidt på spidsen, så de selv kan skubbe rolatoren rundt på plejehjemmet – ja så er den forebyggede medicin meget vigtig for at undgå tab af lungefunktion. For det er sådan, at hvis man har astma som voksen, så er det mest sandsynligt, at man vil have astma resten af livet.

Ca. tre til otte procent af danskere med astma lider af sygdommen i svær grad, hvilket skønnes at svare til omtrent 10.000 voksne. Men selv om patientgruppen udgør en mindre andel af alle astmatikere, er det den gruppe, der har størst sygelighed og forbrug af sundhedsydelser, svarende til omtrent 50 procent af det samlede forbrug.

Forbruget af prednisolon skal ned

I takt med, at der er kommet flere præparater på markedet, er der også flere patienter, der skifter mellem behandlingerne.

– Det er klart, at som antallet af biologiske lægemidler bliver flere, er der nogle patienter, som vil have bedre effekt af at skifte præparat, siger Charlotte Suppli Ulrik. Hun understreger, at det at have flere behandlingsmuligheder ikke alene målretter behandlingen af den enkelte patient langt bedre end tidligere, men samtidigt betyder det også for en meget stor del af patienterne, at de helt holder op med at have akutte forværringer, der kræver behandling med prednisolon og dermed sænkes forbruget betydeligt, men der er ikke tvivl om, at forbruget af prednisolon til behandling af astma (og høfeber/næsepolypper) fortsat er alt for højt, vurderer hun.

– Når en astmapatient, der har haft behov for én prednisolon-kur får en akut forværring i astma, bør det overvejes, om ikke vedkommende har gjort sig fortjent til at blive henvist til en astmaspecialist.

Det understreger Charlotte Suppli og pointerer, at selv om antallet af astmapatienter på biologisk medicin er steget, så er flowet af patienter mellem primær og sekundær sektor fortsat ikke optimalt.

Bedre samarbejde

Der bliver helt sikkert ikke sendt nok patienter videre fra almen praksis til speciallægevurdering, fastslår Charlotte Suppli Ulrik.

– Men vi er heller ikke gode nok til at sende patienter retur til praksis fra hospitalernes lungeambulatorier, og det er ikke hensigtsmæssigt, da patienter, som har mild til moderat astma, sagtens kan følges i almen praksis, siger Charlotte Ulrik og peger på, at der også er behov for mere fokus på opfølgning af patienter med astma i almen praksis.

– Flere får recept på astmamedicin, selv om en del ikke har fået diagnosen objektivt stillet ved en astmatest. Mange af dem har astma, men der bliver ikke fulgt op på, om patienterne får den medicin, de har behov for, eller om de måske får for meget medicin. Målet er at give dem lige præcis så meget, som de har behov for, siger Charlotte Suppli Ulrik, og pointerer igen, at vejen frem til generelt at hjælpe mennesker med astma bedre er: Større fokusering på at tage den forebyggende medicin korrekt og fast – og bedre udredning og opfølgning samt samarbejde mellem praktiserende læger og specialafdelingerne.

Sådan får du astmakontrol

Tag altid din behandling – har du ofte symptomer, er anfaldsmedicin ikke nok; bruger du forebyggende medicin, skal du tage den hver dag, også når du har det godt

Kontakt din læge for justering af behandling, hvis du stadig oplever symptomer eller forværring

Tag din (nye) behandling – og bliv ved med at tage din behandling, også når du har det godt

Gå til årskontrol og få tjekket dine lungetal og evt. optimeret din behandling. Bestil tid til næste årskontrol, allerede når du er hos lægen, så glemmer du det ikke

Fortsætter symptomerne, så bed din praktiserende læge om en henvisning til en lungespecialist eller en af landets lungeafdelinger

Kontakt altid læge ved forværring.

KILDE: LUNGE.DK