Demens er en overordnet betegnelse for en række sygdomme, der påvirker hukommelsen, tænkeevnen og evnen til at udføre daglige aktiviteter. Alzheimer’s sygdom er den mest udbredte form for demens, men der findes også andre former såsom vaskulær demens og Lewy body demens.
Symptomerne på demens, som gradvist forværres over tid, kan inkludere hukommelsesproblemer, vanskeligheder med at finde ord, forvirring i ukendte miljøer, problemer med tal og finanser samt ændringer i humør og adfærd. Det skriver Medical News Today.
Læs også: Nyt dansk tiltag skal mindske diabetespatienters risiko for demens
Forskningen, som er baseret på data fra Framingham Heart Study, involverede 3.226 personer, hvis hjernestørrelse blev målt gennem MR-scanninger. Studiet fandt, at personer født i 1970’erne havde hjerner, der i gennemsnit var 6,6% større end dem, født i 1930’erne. Dette fænomen, refereret til som øget hjernereserve, antyder, at større hjerner kan have en større kapacitet til at modstå de ændringer, der er forbundet med demens.
Charles DeCarli, MD, ledende forsker på studiet og direktør for UC Davis Alzheimer’s Disease Research Center, bemærker, at mens genetik spiller en stor rolle i bestemmelsen af hjernestørrelsen, indikerer fundene, at eksterne faktorer såsom sundhed, sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige faktorer også kan have indflydelse. En større hjernestruktur kan spejle forbedret hjerneudvikling og sundhed, hvilket muligvis kan dæmpe effekterne af aldersrelatet hjernesyge.
Læs også: Ingen sammenhæng mellem migræne og demens
Det er vigtigt at bemærke, at dette studie primært blev udført med raske, veluddannede, hvide individer, hvilket betyder, at resultaterne ikke nødvendigvis kan generaliseres til andre grupper. Fremtidig forskning, der inkluderer en bredere deltagergruppe, er nødvendig for yderligere at validere disse fund og deres potentielle betydning for forebyggelse af demens.
Mens større hjernestørrelser viser løfte som en beskyttende faktor mod demens, understreger eksperter vigtigheden af også at overveje andre faktorer som kognitiv reserve – hjernens evne til at kompensere for skader. Men denne indsigt i hjernens udvikling over generationer giver et spændende udgangspunkt for yderligere undersøgelser om, hvordan vi bedst kan bevare vores kognitive funktioner langt ind i alderdommen.