Emulgatorer, som finder vej til vores kost gennem ultraforarbejdede fødevarer såsom kager, småkager og endda nogle produkter, der markedsføres som sunde alternativer, inkluderer en række kemiske stoffer som tripotassiumphosphat, guar gummi, xanthangummi, og flere andre.
Disse stoffer findes ofte også i plantebaserede alternativer som visse typer brød og plantebaserede mælkeprodukter, hvilket rejser spørgsmål om den reelle sundhedsværdi i plantebaserde alternativer. Det skriver Medical News Today.
Læs også: Nyt dansk tiltag skal mindske diabetespatienters risiko for demens
Undersøgelsen, udført af det Nationale Forskningsinstitut for Landbrug, Fødevarer og Miljø (INRAE) samt Det Nationale Institut for Sundhed og Medicinsk Forskning (INSERM) i Frankrig, analyserede data fra over 104.000 franske borgere. Efter en opfølgning på syv år kunne forskerne identificere syv specifikke emulgatorer, der var forbundet med en øget risiko for denne kroniske tilstand.
Resultaterne af undersøgelsen understreger at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad vores fødevarer indeholder. Diabetes er en kompleks sygdom, påvirket af genetik, livsstil og kost. Men forskningen tilføjer en vigtig brik til puslespillet omkring, hvordan vores madvaner kan spille en rolle i udviklingen af sygdommen.
Læs også: Jeg har da ikke diabetes – har jeg?
For at mindske risikoen anbefales det at fokusere på et kostindtag af ægte, hele fødevarer som frugt, grøntsager, sunde fedtstoffer, fuldkorn og mager protein. Ved at reducere indtaget af forarbejdede fødevarer og dermed eksponeringen for potentielt skadelige tilsætningsstoffer, kan vi tage et skridt mod bedre sundhed og velvære.