At sulte kan være et livsvilkår lige som man kan være uheldig at falde i iskoldt vand, og det er vigtigt, at vores krop kan tackle udfordringen. At faste og vinterbade kan ses som styrketræning af de biologiske systemer. Men man dør ikke af ikke at faste og heller ikke af ikke lejlighedsvis at dyppe sig i iskoldt vand. Sol derimod er ikke noget, man kan eller bør vælge fra, for så ender man syg og dør. Ikke desto mindre har man de senere år fokuseret næsten ensidigt på ’solens farlige stråler’ på grund af risikoen for hudkræft. Og den er der.
Men bortset fra modermærkekræft, som i den grad er farlig, så er de øvrige hudkræftformer sædvanligvis noget, man muligvis erhverver gennem livet som følge af mange timers ophold udendørs. Lige som man med næsten sikkerhed erhverver sig pigmentpletter, som dog også kan skyldes andre faktorer såsom hudskade og hormoner (læs om hyperpigmentering i Helse oktober 2022). Almindelig hudkræft er sjældent dødelig, men det er vigtigt at få hudlægeøjne på og få det fjernet. Ikke mindst pladecellekræft og aktiniske keratoser (kan udvikle sig til pladecellekræft) skal man være opmærksom på. Men både modermærke- og almindelig hudkræft og hyperpigmentering kan forebygges med fornuftig soladfærd, hvortil faktisk hører at være i solen.
Ifølge WHO tæller for meget UVR (UV-stråling) kun for 0.1 procent af den totale globale ’Disability-Adjusted Life Years/DALY’, der på dansk omtales som ’tabte sygdomsjusterede leveår’. Modsat nævnes det, at en langt større sygdomsbyrde på 3.3 procent formentlig kan knyttes til meget lave mængder UV-stråling. Tallene fremgår af PubMed/Environmental Health Perspective-artikel, hvor det muskuloskeletale system (muskler, sener, knogler, bindevæv og nerver) og en formentlig øget risiko for autoimmune sygdomme og livstruende kræft nævnes i forbindelse med lave mængder UV.
Og den bedst kendte årsagsfaktor er mangel på D3-vitamin, som dannes i huden ved UVB-stråling. Artiklen fortæller, at mindst 1.000 forskellige gener med indflydelse på stort set alle væv i kroppen er påvirket af D-vitamin status.
Det bekræftes af artikel i Ugeskrift for Læger, hvor man nævner, at D-vitamin-mangel sættes i forbindelse med en lang række ikke-knoglerelaterede alvorlige sygdomme specielt hos voksne. Der nævnes bl.a. flere kræftformer, autoimmune sygdomme, hjertekarsygdomme, visse infektioner og skizofreni. Lige som man nævner, at engelsk syge/rakitis er i stigning i Danmark og også hos etnisk danske børn, hvis mødre havde lave værdier af D-vitamin. Enhver med sund hud bør overveje daglig eller flere gange ugentlig D-dosis på arme og ben i omkring 15 minutter alt efter solhudtype. Er det ikke muligt eller ønsket, så bør man overveje tilskud. Sundhedsstyrelsens anbefaling lyder i dag på 10 mikrogram også til børn og 20 mikrogram til voksne over 70 år, som kun syntetiserer
25 procent af mængden hos 20-årige.
Det korte svar er et stort nej. I hvert fald ikke, hvis man har i sinde at opholde sig i solen med blottet hud ud over kort tid. Med den livsstil, der er fremherskende i dag, hvor hovedparten af os opholder os det meste af dagen indendøre bortset fra weekends og ferier, vil især den UV-uvante hud på kroppen være udsat. Ikke bare for solskoldning men også den farlige modermækekræft. En kræfttype, der modsat almindelig hudkræft, som viser sig hyppigst i ansigtet, kommer på kropshuden, der ikke har opbygget naturligt forsvar, fordi den er tildækket det meste af tiden. Unge danske kvinder topper listen over modermærkekræft.
SPF-tallet på et produkt fortæller om, hvor meget UVB-stråling, der filtreres uanset om SPF står på en solcreme, dagcreme eller et makeupprodukt. Hvis man bruger korrekt mængde svarende til en teskefuld til ansigtet og en håndfuld til kroppen. Det gør det store flertal ikke. Hertil kommer, at man lever under falsk tryghed, hvis ikke produktet ud over UVB-beskyttelse som minimum indeholder UVA-beskyttelse svarende til mindst en tredjedel af SPF. Ofte angivet ved UVA-cirkel. Det kan godt være, at enkelte dagcremer lever op til det men næppe en foundation eller ’solpudder’, som man nok heller ikke bruger en teskefuld af i ansigtet. Et godt råd: Brug et serum med fugt og ekstra fokus på antioxidanter under en solcreme, der filtrerer mest mulig stråling. Vi viser nogle af de nyeste og mest effektive her.
Når jeg ser mig selv i spejlet, så er der især to steder, jeg har mange pigmentpletter, og det er øverst på panden og i tindingerne. Og det har ifølge speciallæge i dermatologi Christina Skovbølling Haak, den naturlige forklaring, at alt, der vender opad på os, får mere sol. Det gælder således også næsen og for alle, der ikke har beskyttende lokker, også kanten af ørerne, hvor man ofte
ser aktiniske keratoser. Studier på Bispebjerg Hospital viser, at vi er rigtig dårlige til at smøre tilstrækkelig solcreme på lige nøjagtig langs hårgrænsen og ligeledes øjenområdet. Og på kroppen var testpersonens ryg stort set uden solcreme, fordi ryggen er svær at smøre uden hjælp. Mange glemmer også at smøre fødderne. Ligesom især mænd, der er skaldede eller barberer håret bør bruge solbeskyttelse på knolden. Et gæt herfra er, at fremtiden risikerer at vise eksempler på hudkræft i nakken, fordi så mange går med hovedet bøjet over mobiltelefonen. Så husk at smøre.
Så vælg den, der passer til din hudtype og behov. Solcremer fås til den fedtede hud og huden med tendens til akne, den tørre hud, ældre hud, særligt beskyttende ved hyperpigmentering, ekstra vand- og svedresistent og med farveoptoning, så den har lidt makeupeffekt. Kig efter solcremer med filtre, der beskytter ’bredspektret’, hvilket vil sige, at de filtrerer både UVB og korte- og lange UVA-stråler samt ofte HEV/højenergi synligt lys. Tjek eventuelt produkter og/eller ingredienser på INCIdecoder
Det spurgte jeg en ekspert om. For det er Kasper Alsing, PhD-studerende i tatoveringer og dermatologi. Og vi taler ikke en niche-interesse, for i vores del af verden er tatovering nærmest mainstream trend. Det er estimeret, at omkring hundrede millioner europæere har en eller flere tatoveringer. Og i USA er antallet fordoblet fra 16 procent i 2003 til 40 procent i 2022, fortalte Kasper Alsing. Og nej, det er ikke længere kun mænd, der lader sig permanent bemale. I Danmark er det hyppigere, at kvinder er tatoverede end mænd, og de udgør tilsammen en tredjedel af os. Men heldigvis er der altså hudlæger og forskere, der arbejder på i bogstaveligste forstand at afdække, hvad der sker i og med huden, når tatoveringsblæk, der hyppigt indeholder metaller og pigmenter i mikro- og nanostørrelse, deponeres permanent i vores læderhud. I nogle tilfælde kan tatoveringer udløse komplikationer, som hyppigt kommer med nogen forsinkelse efter tatoveringen er påført.
I forhold til UV-stråling, som mit spørgsmål gik på, fortalte Kasper Alsing, at det er noget, som er undersøgt, men at det er svær forskning, for man er henvist til musestudier, da det ville være etisk svært at designe en eksperimentel model, hvor tatoverede mennesker udsættes for store mængder UV. Han nævnte studier, udført på Bispebjerg Hospital i København, som overraskende tydede på en beskyttende effekt af sort pigment overfor UV-stråling i forhold til hudcancer. Der er altså ikke umiddelbart videnskabeligt belæg for mere hudkræft i tatoveringer. Dog har man set tilfælde af udvikling af hudkræft i kanten af sort tatovering. Farvede pigmenter er en helt anden type, og det ved man ikke meget om endnu.
Et af de studier, som Kasper Alsing nævnte, er det såkaldte ’Beach Study’ ved Katrina Hutton Carlsen*, læge og PhD fra Bispebjerg Hospital, som viste, at hver femte dansker oplever solgener i deres tatoveringer. Generne viser sig som hævelse, kløe, smerte og rødme og ses især i forbindelse med sort og rød tatovering. Og hyppigst i rød tatovering ser man allergiudvikling. Man kan ikke ved lappetest finde den allergifremkaldende ingrediens, for det er ikke blækket i sig selv som skaber allergi men en senreaktion efter interaktion med vævsproteiner i lighed med den, man ser ved bjørneklo.
På mit spørgsmål om behov for solcreme, sagde Kasper Alsing, at man skal vælge høj SPF. Og man skal bestemt undgå tatovering i modermærker, da det vil påvirke kontrol for modermærkekræft og give for sen diagnose med potentielt fatale følger. Og så nævnte han afslutningsvis, at man ikke ved, hvilken betydning den reducering af pigment ved fotonedbrydning, man ser, har for hudens miljø og sundhed.
* Der ligger en række studier her, der omhandler tatoveringer herunder fjernelse med laser
Gode sol-råd
Solskoldninger i barndommen øger risikoen for hud- og modermærkekræft markant. Beskyt børnene med tøj og solhat, der dækker ned i nakken. Helt små børn skal holdes væk fra direkte sol.
Smør din solcreme på ad to omgange, så du undgår helligdage og gør det 20 minutter, før du går i solen, så filtrene har fordelt sig optimalt på huden.
Bliv væk fra direkte sol i timerne mellem kl. 11 og 15.
Der er en 20 procent øget risiko for at få modermærkekræft senere i livet, hvis du bruger solarium. Og den stiger til 60 procent øget risiko, hvis du går i solarium, inden du fylder 35 år.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Et af de stærkeste UV-filtre med særlig beskyttelse
Avène SunsiMed KA SPF 50+ indeholder det patenterede solfilterkompleks TriAsorB™, som er udviklet af Pierre Fabre, det medicinske firma, der står bag Avène. Det er blandt de nyeste og optimalt beskyttende filtre på markedet. Det er i deres traditionelle solprodukter og ligeledes i de nye SunsiMed, som er i kategori ’medicinsk udstyr’. SunsiMD. Den er udviklet i samarbejde med en international ekspert i hudkræft, professor Giovanni Pellacani MD, PhD, med beskyttelse mod udvikling af aktiniske keratoser, der kan udvikle sig til pladecellekræft. Foruden KA SPF 50+ fås også SunsiMed Pigment SPF 50+, der forebygger hyperpigmentering. Begge produkter er vandfaste og uden parfume.
Eau Thermale Avène SunsiMed KA SPF 50+, 235,50 kr. for 80 ml på apoteker, web-apoteker og udvalgte Matas-butikker
samt matas.dk
Det perfekte match sammen eller hver for sig
Alle de lag, det klistrer! Har mange sikkert tænkt, når solsæsonen er over os og man gerne vil have både goderne fra sit serum og creme og så også skal bruge solcreme. Rudolph Care har lyttet og har her i foråret lanceret et Sun Face Serum SPF 30. Med Aloe vera bladekstrakt øverst og dermed en effektiv beskytter mod forbrænding samt al den gode fugt, huden mister i sol og varme plus niacinamid, en af de vigtigste ingredienser i forhold til at styrke huden i solen. Desuden har de lanceret Sun Face Oil SPF 25, en barrierestyrkende let absorberet olie med algeekstrak, havtornolie og stabilt C-vitamin, som er antioxidant, kollagenbygger og beskytter mod hyperpigmentering. Begge har UVA-cirkel og er Svanemærke-certificerede. Det er oplagt at bruge dem sammen – olie over serum for optimal pleje og beskyttelse.
Rudolph Care Sun Face Serum SPF 30, 425 kr. For 30 ml,
Sun Face Oil SPF 25, 465 kr. for 50 ml i Magasin, Matas og flere andre steder plus rudolphcare.com
Anbefalet af hudlæger
La Roche-Posay er det mest hudlæge-anbefalede mærke i verden, og de står bag to af de mest innovative og mest bredspektrede UV-filtre. Dels Netlock Technology™, hvor filtre og produktets oliefase er fastholdt i mikrodråber i et netværk i formlen. Det betyder dels, at produkterne er ekstra vand- og svedresistente men også, at de ikke løber og dermed kan give svie i øjnene. Senest har de udviklet UV-filteret UVMUNE 400, som dækker optimalt mod UVB samt korte, lange og ekstra lange UVA-stråler. Begge filtre er også i deres nye solprodukter til børn, Anthelios Dermo-Pediatrics med SPF 50+. Produkterne er lette i konsistensen og nemme at fordele uden at gøre huden hvid, lige som de er meget vandresistente men uden parfume.
La Roche-Posay Anthelios UVMUNE400 Dermo-Pediatrics Hydrating Lotion SPF 50+, 249,50 kr. for 250 ml på apoteker, web-apoteker, Matas og matas.dk
Kald det bare anti-ageing
Sol ælder hud, når vi får mere end godt er. Det er en uafviselig kendsgerning. Og ældningen indebærer, at huden bliver grov og får dybe rynker, at dens elastiske fibre stivner, og at man får hyperpigmentering. Plus, at der selvfølgelig er risiko for hudkræft. Vichy Capital Soleil UV-Age er reformuleret med samme Netlock-filter, som er i La Roche-Posay og dermed bredspektret beskyttelse, der rækker til de lange UVA-stråler. Desuden er der peptider, niacinamid, E-vitamin og mikrobiom-beskyttende ingredienser. Frie radikaler afmonteres, sundt cellearbejde styrkes, og overproduktion af pigment kontrolleres. UV-Age er let i konsistensen og fås nu også med farve, der toner ind med al hud.
Vichy Capital Soleil UV-Age Daily Tinted SPF 50+/UVA 20, 205 kr. for 40 ml på apoteker og web-apoteker
Husk det her!
Lige så vigtigt som at bruge solcremen er det, at få den af om aftenen. Det er denne milde rensegel fra Dermalogica et godt bud på. Den er sæbefri men skummende, bruges let med vand og fjerner snavs, fedtstof og andet, der ikke skal sidde på huden.
Dermalogica Special Cleansing Gel, 360 kr. for 250 ml i Matas, Magasin, på klinikker, dermalogica.dk og andre webshops
Det perfekte underlag for solcreme
Noget af det, der sker, når huden skal tackle UV-stråling er udvikling af frie radikaler. Derfor er det en rigtig god idé at optimere hudens evne til at beskytte cellerne med et serum, der både tilfører fugt og antioxidanter. En af de stærkeste i den familie er C-vitamin, som også forebygger hyperpigmentering og er kollagenstyrker. Biology Energy C indeholder, hvad der svarer til hele 20 procent rent C-vitamin. Desuden er der ud over fugt også A-Derma’s havreekstrakt, der styrker hudens mikroflora, der igen styrker hudens immunforsvar.
A-Derma Biology Energy C Radiance Boost Serum, 290 kr. for 30 ml på apoteker og web-apoteker, i Matas og matas.dk
Nu er den her endelig
A-vitamin styrker huden. Så langt er de flerste enige. Men når det kommer til A-vitamin om dagen i sol, så popper misinformationen op. Fakta er, at UV nedbryder hudens naturlige indhold af A-vitamin og svækker dens modstandskraft og egenevne til genopbygning. Derfor er en strategi, der som et hudens kostilskud bygger beholdningen op, når den er allermest udsat, et ønskescenarie. Og nu er den her UV-beskyttelsen med A-vitamin til dagtimerne. Og kvinden bag denne længe ventede kombination ved mere end de fleste om seriøst bedre hud. Anette Kristine Poulsen er en markant stemme inden for viden om hudpleje på beautyspace.dk samt i fire bøger og på TV2 Go’Morgen. Ansigtsbeskyttelsen indeholder retinyl palmitat, en veltolereret form af A-vitamin, og den beskytter bredspektret med SPF 25 samt super-antioxidanten E-vitamin og har hudens egen pH-værdi 5.5. Filtrene er mineralske og cremen er let tonet men kan bruges på tværs af hudtone uden at være makeup’et – og dermed også af mænd og teenagere.
Seriøst bedre hud Ansigtsbeskyttelsen, 350 kr. for 65 ml på beautyspace.dk samt hos flere hudlæger.
Glemmer du dem?
Det er egentlig utroligt, at de holder til det. Vores negle. For tænk, hvad vi har fingrene i. Og nu også i sol. Selve neglen er lavet af samme materiale som de øverste lag af huden i en hårdere udgave. Men her hører ligheden op. For de har ikke fugt-og fedtforsyning, og de danner ikke pigment, som kan beskytte neglelejet, altså huden under neglen. Så smør dem med solcreme eller neglelak, som også vil UV-beskytte. Og så und dem og dig selv at nyde at massere negle og neglebånd. Du undgår spaltede og knækkede negle og kan nyde et altid smukt ’visitkort’. Hêrome-olien har fuldt fortjent opnået kultstatus.
Hêrome Nourishing Nail Oil, 85 kr. for 10 ml hos Matas,
Magasin og flere webshops