Overholder du Sundhedsstyrelsens nye søvnanbefalinger?

Af: Henrik Lomholt Rasmussen

Tag ansvar for din søvn. En sund livsstil samt erkendelse og håndtering af personlige problemer kan forbedre søvnen.

Sovemidler og terapi er ikke automatisk vejen frem, hvis man har svært ved at falde i søvn eller vågner flere gange om natten. Det siger Poul Jennum, søvnforsker og leder af Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet.

– Mange opsøger terapeuter i forventning om at få en form for behandling eller køber piller i en helseforretning, men det er ikke løsningen. For hovedparten af de søvnproblemer, som stadig flere danskere har, handler om vores livsstil og de udfordringer, vi støder på i tilværelsen, siger Poul Jennum.

Livsstilsfaktorer som mangel på motion, rygning, usund mad og alkohol kan sammen med personlige hændelser som sygdom, udfordringer i jobsituationen, psykiske vanskeligheder, skænderier eller tab af ægtefælle udløse eller forværre søvnproblemer. For hvis man spekulerer over noget, kan man være tilbøjelig til at tage overvejelserne med i seng og have svært ved at falde i søvn. Et vigtigt redskab til at få bugt med det problem er selvindsigt.

  Det er vigtigt at anerkende, at man er presset i en sammenhæng og indser, at man må gøre noget ved det. Men ikke om natten, for der kan man alligevel ikke gøre noget ved problemet. I stedet skal man vente til næste dag. Det kan lyde banalt, men alligevel ligger mange og vender drejer sig eller sidder med skærmen i sengen og hidser sig op over, hvad de ser. Det kan sammenlignes med at ryge eller spise usundt. Alle ved, at det er uklogt, men alligevel gør mange det, forklarer Poul Jennum.

Rutiner og forberedelser

Han påpeger, at det kræver rutiner og forberedelse at få en god nats søvn. Det vil sige faste sengetider mindst fem-seks dage om ugen og godnat til telefonen, computeren og andet udstyr et par timer før, man kryber til køjs. Det samme gælder indtag af kaffe, alkohol og mad samt løb og anden fysisk aktivitet.

– Hjernen skal have tid til at falde til ro, så man skal hverken sende 20 mails eller dyrke styrketræning lige før sengetid. Og så skal man tænke over, hvad man udsætter hinanden for, siger Poul Jennum og giver et eksempel:

– Hvis man leger med sine børn eller har en konflikt med dem, inden de skal i seng, kan de ikke sove, fordi det, der skete, kører i hovedet på dem. Det gælder også voksne.  

Læs hele artiklen fra magasinet Helse her.

Sundhedsstyrelsens nye søvnanbefalinger

0-3 mdr.
14-17 timer på et døgn.

Spædbørn på 4-11 mdr.
12-15 timer på et døgn,
inklusiv lure i løbet af dagen.

Småbørn på 1-2 år
11-14 timer på et døgn,
inklusiv lure i løbet af dagen.

Børn på 3-5 år
10-13 timer på et døgn, inkl. eventuelt en lur midt på dagen.

Børn på 6-13 år
9-11 timer på et døgn.

Unge på 14-17 år
8-10 timer på et døgn.

Voksne på 18-25 år
7-9 timer på et døgn.

Voksne på 26-64 år
7-9 timer på et døgn.

Voksne på 65 år og derover
7-8 timer på et døgn.

For alle over 1-2 år anbefales det, at man falder i søvn og vågner på de regelmæssige tidspunkter.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.