Brugen af solcreme stiger i den vestlige verden, men det gør modermærkekræft og hudkræft også. Det kaldes blandt forskere for solcremeparadokset.
Problemet er, at folk bruger solcreme som en ’tilladelsesseddel’ til at blive solbrændt, siger forskerne bag undersøgelsen, i følge Den Offentlige.
De fleste mennesker påfører ikke nok solcreme eller bliver i solen i timevis efter påføring af solcreme. Det giver dem en falsk følelse af sikkerhed advarer forskerne.
I undersøgelsen som er publiceret i tidsskriftet CANCERS fandt forskerne, at canadiere, der bor i Nova Scotia og Prince Edward Island – provinser med høj forekomst af modermærkekræft – var mere tilbøjelige til at rapportere, at de brugte solbeskyttelse, mere opmærksomme på sundhedsrisici ved soleksponering og mere tilbøjelige til at følge UV-indekset.
På trods af dette fik de også mere soleksponering på grund af varmere temperaturer og en tendens til at deltage i udendørs aktiviteter.
Disse resultater tyder på et solcremeparadoks, hvor personer med højere niveauer af soleksponering også har en tendens til at bruge mere, men ikke en tilstrækkelig mængde solcreme eller andre solbeskyttelsesforanstaltninger, hvilket giver en falsk følelse af sikkerhed.
Solcreme er vigtig, men det er også den mindst effektive måde at beskytte din hud på sammenlignet med solbeskyttende tøj og solundgåelse..