Måske har både du og jeg bidraget til at underbygge et interessant forskningsresultat, som tidligere i år blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.
Uanset om vi er syge eller raske i dag, kan vi nemlig optræde i det nationale laboratorieregister. Her bevares data fra vores møde med sundhedssystemet i anonymiseret form, men med mulighed for at kombinere resultaterne med andre sundhedsregistre. Og det kan få afgørende betydning for valideringen af en række videnskabelige forsøg på det medicinske område.
I det tilfælde, som beskrives herunder, har de danske data underbygget resultater fra dyreforsøg, som viser, at D-vitamin har stor betydning for vores immunsystem. Så stor betydning, at det kan bidrage til forebyggelse af kræft.
Den nye forskning tog sit udgangspunkt på det britiske Francis Crick Institute i London. Her gennemførte man museforsøg, som påviste, at mus har en bedre immunreaktion imod kræftsygdom, når de får en D-vitaminrig kost.
Som hypotese havde man længe haft en forventning om, at D-vitaminets påvirkning på immunforsvaret også kunne reducere risikoen for kræft. Det britiske studie peger på, at D-vitaminets gavnlige effekt går igennem tarmen, og denne viden skaber basis for både fremtidens behandling og forebyggelse af kræftsygdom.
Man vidste på forhånd, at langt størstedelen af vores immunceller sidder i tarmen, ligesom det var dokumenteret, at D-vitamin har stor betydning for tarmens sammensætning af mikroorganismer, som støtter kroppens immunsystem.
Nu var sammenhængene dokumenteret – hos mus.
Næste skridt var derfor at undersøge, hvordan laboratorieresultaterne kunne relateres til mennesker. Og her lå nøglen hos grundforskningscentret Predict på Aalborg Universitet.
– Vores forskning viser, at D-vitamin kan ændre sammensætningen af bakterier i tarmen, hvilket igennem immunforsvaret styrker kroppens evne til at bekæmpe kræft, forklarer professor Tine Jess, som er direktør for Predict.
– Ved at kombinere tilgængelige D-vitaminmålinger fra det nationale laboratorieregister med det danske kræftregister kan vi se, at jo lavere niveau af vitaminet, man har, jo større er risikoen for kræft. Også specifikke kræftformer som mavetarmkraft, lungekræft og urinvejskraft, lyder det fra professoren.
I alt blev data fra 1,5 mio. danskere benyttet i forsøget.
I det beskrevne forsøg er de vigtigste opdagelser måske, at D-vitamin bliver koblet til immunforsvar imod kræft, og at D-vitaminet især får sin virkning i kraft af samspillet med tarmenes mikroorganismer.
Men der eksisterede allerede så mange fakta om D-vitamins store betydning for bl.a. knoglesundhed, hjertekarsygdom og blodtryk, at en stor del af danskerne allerede er opmærksomme på ”solskinsvitaminet”.
D-vitamin dannes i kroppen, som du muligvis allerede er klar over, når huden bliver påvirket af solens stråler. Det er et fedtopløseligt vitamin, og det betyder, at D-vitamin kan lagres i muskler og fedtvæv, indtil der bliver brug for det andre steder i kroppen.
Et normalt behov bliver dækket, hvis du blot er ude i solen i 15 minutter 2-3 gange om ugen med bare arme og ben. Solcreme reducerer D-vitaminproduktionen, men hvis du er udenfor i længere tid, skal lagrene nok blive fyldt op.
Udfordringen med D-vitamin ligger primært i de mørke måneder fra oktober til april samt hos mennesker, der sjældent lader deres hud komme i solen. Det gælder eksempelvis en del ældre mennesker, eller det kan skyldes kulturelle vaner, så huden sjældent er blottet.
Det er derfor, D-vitamintilskud tilrådes året rundt for folk over 70 år samt mennesker, der altid går med lange ærmer og bukser/kjoler.
I vinterhalvåret rådes vi alle til at tage tilskud af D-vitamin, mens de ovennævnte grupper anbefales dobbelt dosis (20 mg).
D-vitamin skal tages i uhyre store doser, før det giver bivirkninger. Derfor kan det være et godt tip at øge dosis, hvis du føler dig uoplagt i en periode. Ud over at styrke immunsystemet har D-vitamin også en vigtig rolle for nervesystemet. Nogle mennesker mener, at D-vitamin bidrager til at reducere deres vinterdepression.
Om du ønsker at forebygge kræft, osteoporose eller hjertesygdom spiller D-vitamin altså en vigtig rolle. Du får dækket en del af behovet med æg, ost og mælkeprodukter, men fødevarerne er sjældent tilstrækkelige til at nå den tilstrækkelige mængde.
Vær opmærksom på, at D-vitamin findes i forskellig kvalitet, og nogle af dem optages mere effektivt i kroppen end andre. Men vær først og fremmest opmærksom på, at solens stråler tanker dine depoter af D-vitamin op. Jo flere timer i solen jo bedre, så længe du er opmærksom på rådene om solcreme især midt på dagen.