”Hjerteflimmer” – værst for hjernen

50.000 danskere har hjerteflimmer eller atrieflimren, som det hedder mere korrekt. Sygdommen er hjertemæssigt oftest fredelig, men kan være farlig for hjernen. Forklaring følger.

Min patient i dette eksempel er en mand i starten af 70’erne. Han opsøger mig i vores akut tid med hjertesymptomer i form af hjertebanken. En hurtig undersøgelse viser, at han har en hurtig og uregelmæssig puls og EKG undersøgelse (Elektrisk undersøgelse  af hjertet) bekræfter diagnosen hjerteflimmer.

Det normalt fungerende hjerte har en indbygget pacemaker, der sørger for, at hjertet trækker sig sammen på en velkoordineret og regelmæssig måde. Denne fine mekanisme kan forstyrres på flere måder, hvorved der opstår rytmeforstyrrelser i hjertet.  Hjerteflimren – eller mere korrekt atrieflimren – er én af de hyppigste og betyder, at hjertes forkamre “flimrer” i stedet for at trække sig sammen, hver gang hjertet slår – deraf navnet.

Behandling med blodfortyndende

“Bare rolig” – siger jeg til den noget chokerede patient – “det skal hjertet nok holde til… Grundet den hurtige puls er vi dog nødt til at indlægge dig et par dage til observation på en hjerteafdeling, så vi kan få givet dig medicin, der sænker pulsen”. “Og vigtigst, så skal du til at starte behandling med blodfortyndende medicin”.

Behandling med blodfortyndende medicin – i Danmark typisk præparatet Marevan ® – er den vigtigste del af behandlingen ved hjerteflimmer. Behandlingen nedsætter blodets evne til at koagulere og har til formål at undgå dannelse af små klumper af størknet blod i hjertes forkammer. Disse kan føres med blodstrømmen rundt i kredsløbet og sætte sig som blodpropper i hjernen med symptomer som lammelser, talebesvær o.a. til følge.

Vigtigst ved behandlingen af hjerteflimmer er derfor beskyttelse af hjernen med blodfortyndende medicin.

Ikke alle patienter får dog den behandling. Det kan skyldes, at risikoen for blodpropper vurderes som lille – typisk yngre patienter, der udover hjerteflimmer er helt raske (de får oftest i stedet Hjertemagnyl ®, der fortynder blodet på anden vis).

Behandling med Marevan ® skal kontrolleres med en blodprøve, der typisk foretages hver 4.-6. uge, det såkaldte INR-tal.

En sæk kartofler ned ad trappen

Min patient blev indlagt et par dage på den lokale hjerteafdeling. Han fik foretaget en undersøgelse af hjertet med ultralyd, en EKKO-cardiografi, der bekræftede, at alle hjerteklapper var normale, og at hjertet pumpede normalt.

Han blev undersøgt for forhøjet stofskifte – én af de kendte ydre årsager til hjerteflimmer – sukkersyge mv. ved blodprøver. Alle helt normale. Derefter blev han udskrevet med medicin, der dæmper hjerterytmen og med blodfortyndende medicin.

Mistanke om hjerteflimmer får man ganske let ved at mærke pulsen. Den er ofte – men ikke altid – hurtig og så er den karakteristisk helt uregelmæssig, dvs. med meget varierende pauser mellem pulsslagene. (I lærebøgerne har jeg set det beskrevet som:  “en puls, der er som en sæk kartofler, der falder ned af trappen”).

Den vigtigste del af behandlingen er oftest ikke selve rytmen, men det at beskytte hjernen mod blodpropper.