Tørre eller rindende øj

På apoteket oplever vi ofte kunder, der har problemer med øjnene. Det kan være øjenbetændelse, irritation i øjet eller øjne, der løber i vand.

For nylig kom en ældre mand ind på apoteket og ville have et middel mod tørre øjne. Under vores rådgivning kommer det frem, at han har døjet med tørre øjne i længere tid – og at det er blevet værre, efter at han fået antidepressiv medicin efter sin kones død. Og dén oplysning forklarer en del: En lang række lægemidler, blandt andet mod depression, har nemlig den bivirkning, at de nedsætter produktionen af spyt og tårevæske.

Tårer med tynd konsistens

Hver gang vi blinker, bliver vores øjne smurt med en væske, der beskytter hornhinden i øjet. Det er den væske, vi bedst kender som tårer, og den fugter øjnene og fjerner skidt og snavs.

Hvis man har tørre øjne, skyldes det typisk, at væskeproduktionen i øjnene er nedsat, eller tårerne er for tynde i konsistens til at fugte ordentligt. Det kan føles som om, øjnene bliver trætte og tørre, og mange oplever, at øjnene begynder at svie og klø.

Hvil øjnene

Derfor er det vigtigt at give øjnene pauser i løbet af dagen. Hvis du er glad for at læse, så sørg for at holde pauser undervejs. Sørg også for at undgå træk og høje temperaturer – og at luften ikke er for tør.

Det er oftest ældre mennesker, der døjer med tørre øjne, og symptomerne tager typisk til, jo ældre man bliver. Det skyldes simpelthen, at vores tåreproduktion bliver mindre med årerne. Men det er vigtigt at vide, at tørre øjne også kan være en bivirkning ved forskellige former for medicin, så kontakt din læge eller apoteket, hvis du tror, din medicin er skyld i problemerne.

Noter:

Blærebetændelse rammer også mænd

Blærebetændelse er en hyppig sygdom hos kvinder, men mænd kan også blive ramt. Sygdommen skyldes oftest, at bakterier fra tarmen kommer i urinrøret, f.eks. på grund af utilstrækkelig hygiejne efter toiletbesøg. Men blærebetændelse kan også opstå som følge af samleje med en ny partner, hvis man ikke får tømt blæren helt ved vandladning, eller på grund af kulde.

Vær opmærksom, hvis du skal lade vandet hyppigt, hvis urinen er blodig, eller det svier, når du tisser. Det er vigtigt at vide, at man også kan have blærebetændelse uden at mærke nogen symptomer. Har du mistanke om blærebetændelse, bør du kontakte din læge. Lægen kan bestemme, om sygdommen kræver behandling med antibiotika, ved at teste urinen.

Især gravide kvinder skal være opmærksomme ved mistanke om blærebetændelse, fordi sygdommen kan skabe komplikationer under graviditeten. Du kan læse mere om blærebetændelse, og hvordan det kan forebygges, på www.apoteket.dk.

Børneeksem

Omkring 20 procent af danskerne lider i barndommen af børneeksem eller atopisk eksem, som det også kaldes. Heldigvis vokser de fleste børn fra det, og som voksne er det kun omkring én procent af befolkningen, der fortsat lider af sygdommen. For dem er tilstanden kronisk. Det vil sige, at den ikke forsvinder, og at den hele tiden skal behandles – også når eksemet ikke er i udbrud.

I spædbarnsalderen viser eksemet sig typisk som et kløende rødt udslæt på kinderne, der kan brede sig til ansigtet og halsen. Fra barnet er halvandet til to år udvikler eksemet sig til den ‘klassiske’ børneeksem i knæhaser og albueled og på håndleddene, omkring anklerne og på halsen.

Den vigtigste behandling er daglig hudpleje med fugtighedscreme, men hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan eksemet behandles med cremer eller salver, der indeholder binyrebarkhormon. Dit lokale apotek kan hjælpe dig med at finde en creme, der kan give dig den fugt, din hud har brug for.

Svært ved at holde på vandet?

Du er ikke alene, hvis du døjer med ufrivillig vandladning. I Danmark skønner man, at cirka 400.000 danskere har urininkontinens, som det også hedder. Både børn og voksne kan have problemer med at holde på vandet, og man skelner mellem to former for ufrivillig vandladning.

Ved stress-urininkontinens kan der forekomme urindryp, når man er fysisk aktiv eller hoster og nyser. Personer med trang-urininkontinens har derimod hyppig og ofte akut vandladning – også om natten. Du kan heldigvis selv gøre meget for at mindske generne.

Du kan f.eks. indføre faste drikke- og tissevaner, for eksempel ved at undgå at drikke meget væske efter kl. 18. Du kan også få hjælp fra en specialuddannet fysioterapeut til at optræne din bækkenbund for på den måde at forebygge og behandle tilstanden. Din læge kan hjælpe dig med at finde en løsning på dine problemer.

Klip neglene, og undgå børneorm

Børneorm er en almindelig ormeinfektion i Danmark, der kan ramme både børn og voksne. Ormene er hvide og cirka en centimeter lange, og de udklækkes og lever inde i tyktarmen. Typisk opdager man børneorm, når man ser ormene omkring barnets endetarmsåbning eller på barnets afføring. Det klør, når ormen bevæger sig omkring endetarmsåbningen for at lægge æg, og ormenes livlige aktivitet gør, at barnet klør igen. På den måde kan æggene sætte sig fast under barnets negle, og sådan kan barnet komme til at smitte sine omgivelser.

Æggene kan leve i sengetøj og under neglene i flere uger, så det er vigtigt at vaske sengelinnedet regelmæssigt og være omhyggelig med at klippe børnenes negle. Risikoen for at få børneorm kan også mindskes ved at huske at vaske hænder grundigt efter hvert toiletbesøg, og inden man skal spise. Ved tilfælde af børneorm i familien, skal hele familien behandles med en ormekur samtidigt.

Medicin og forstoppelse

Forstoppelse er ikke et problem, vi taler ret meget om. Men mange danskere har problemer med afføringen, og det kan være ubehageligt og smertefuldt, når man er forstoppet. Men der kan være mange forskellige årsager til, hvorfor tilstanden er opstået. Det kan blandt andet spille en væsentlig rolle, hvis du dyrker for lidt motion eller spiser anderledes mad end sædvanlig, f.eks. på en ferie.

Men visse typer lægemidler kan også give dig forstoppelse. Det gælder blandt andet jerntilskud, stærke smertestillende midler og nogle former for medicin mod halsbrand og sur mave. Vanddrivende medicin kan også medføre forstoppelse, hvis du ikke sørger for at drikke tilstrækkelig væske. Du kan altid spørge dit lokale apotek eller din læge, hvis du er i tvivl om, om din medicin kan give dig forstoppelse.

Undgå ligtorne

Når huden bliver udsat for stor belastning, danner den hård hud for at beskytte sig. Det er dét, der sker, når du f.eks. får hård hud på hælen eller tæerne. Og det er samme princip, der gælder, når man døjer med ligtorne: Visse steder på foden bliver huden hård, fordi der er en stor belastning på et lille hudområde.

Belastningen kan for eksempel skyldes fodtøj, der klemmer, fordi skoene er for små eller for snævre. Selve ligtornen består af hornstoffer og celler, der vokser ud mod hudens overflade, men trykkes sammen til en hård klump. Det kan være meget smertefuldt, fordi klumpen trykkes ind i huden, hver gang man går på den.

Heldigvis er der hjælp at hente hos en fodterapeut, der kan mindske generne ved at beskære den hårde hud og ligtornen. Du kan også selv hjælpe fødderne på rette vej. Sørg for at gå i ordentligt fodtøj, der ikke strammer, og brug eventuelt indlægssåler, der skåner fødderne. Få flere råd om fodpleje på dit lokale apotek.