Vi reagerer alle forskelligt, når vi rammes af en sygdom – og vi reagerer også forskelligt på den efterfølgende behandling. I de kommende år bliver den individuelt tilpassede behandling endnu mere udbredt.

Der er dna til forskel…

Igennem århundreder har lægevidenskaben forsøgt at tilpasse behandlingen af sygdomme til den enkelte patient. Hvis vi går tilbage til før år 1900, fandtes der slet ikke ensartede, fabriksfremstillede lægemidler, som vi kender dem i dag. Ligesom man gik til skrædderen for at få syet en kjole i den farve og model, som passede én bedst, var det dengang lægen, der på baggrund af en individuel klinisk vurdering af sin patient ordinerede et unikt komponeret lægemiddel, som herefter blev fremstillet af apotekeren. Man kan lidt populært sige, at lægemidlet blev skræddersyet til den enkelte patient.

Industrialisering betød standardisering

Efterhånden som befolkningstilvæksten voksede, og viden og varer nemmere kunne deles på store afstande, kom også industrialiseringen. Med den opstod en spirende lægemiddelindustri, som i begyndelsen af 1900-tallet begyndte at udvikle standardiserede lægemidler, der kunne nå en bredere kreds af patienter. Kvaliteten af lægemidlerne blev højnet, men som følge af standardiseringen forsvandt det individuelle præg.

Siden da har den individuelle medicinske patientbehandling bestået i, at lægerne vælger det lægemiddel blandt godkendte “standardprodukter”, som passer bedst til behandlingen af den enkelte patient. En af de store udfordringer i dag er derfor, hvordan man i praksis vælger det lægemiddel, der passer bedst til den enkelte patient, og dermed opnår størst effekt og færrest bivirkninger.

Bivirkninger eller ej

Vi ved i dag, at hvis man giver det samme lægemiddel i samme doser til en gruppe af patienter med samme sygdom, vil patienterne ikke opleve de samme effekter. Nogle vil opleve den ønskede lægende effekt på sygdomssymptomerne, mens andre slet ikke eller kun delvis vil opnå den ønskede virkning. Nogle patienter vil opleve bivirkninger – andre vil ikke. Og de oplevede bivirkninger vil ofte være forskellige.

Den forskellighed, vi oplever, skyldes ikke kun vores køn, alder eller generelle sundhedstilstand, men i høj grad også vores gener. I fremtiden vil denne viden få stor betydning for udvikling og valg af behandling, og allerede i dag forskes der intensivt i at forstå sygdommenes bagvedliggende mekanismer for at kunne målrette behandlingen. Læs mere om denne udvikling på disse sider.

Et lægemiddel i min farve og størrelse

Patienter er individer og skal behandles forskelligt. Målrettet behandling er en del af løsningen.

Blandt eksperter er der en stigende erkendelse af, at vi hver især er unikke individer. Ikke mindst kortlægningen af det menneskelige genom (DNA) har sat en tyk streg under, at vi også fysisk er skruet helt forskelligt sammen. Med en stigende befolkningsvækst, høje sikkerhedskrav og krav om dokumenteret effekt ved behandling er det selvfølgelig ikke længere praktisk muligt, at farmaceuter og farmakonomer står i apotekets baglokale og blander en behandling til hver af os.

I stedet skal løsningen findes i farmako-genetikkens viden om, hvilken indflydelse vores individuelle gener har for kroppens reaktion på lægemidler. Det gælder både en mere målrettet anvendelse af eksisterende lægemidler og udviklingen af ny, skræddersyet medicin.

Begrebet skræddersyet medicin dækker over medicinsk behandling, hvor anvendelsen af lægemidler er tilpasset den enkelte patients helt særlige biologiske karakteristika. Behandlingskonceptet fik sit egentlige gennembrud i 1999, men allerede i 1970’erne kom de første tilløb til denne nye form for individualiseret medicinsk behandling. Fordelen ved denne tilgang er, at der opnås et unikt behandlingsresultat, der tager højde for den enkelte patients genetiske profil.

Ved udviklingen af skræddersyet medicin er der som det første behov for et lægemiddel, der er særligt virksomt hos patienter med en særlig genetisk profil. Dernæst kommer, at der også skal udvikles en diagnostisk test, der kan afgøre, om patienten har den specifikke genetiske profil eller de særlige biologiske karakteristika, som matcher lægemidlets unikke målgruppe.

Denne behandlingstilgang ses allerede i dag i forbindelse med brug af visse kræftlægemidler. Her kan man i nogle tilfælde teste, om der på overfladen af en kræftknude findes særlige receptorer, der gør kræftknuden særligt følsom over for behandling med et specifikt lægemiddel.

Det er dog stadig et fåtal af sygdomme, hvor så skræddersyet medicin er tilgængelig. Men forskerne arbejder hele tiden på at opnå en dybere forståelse af sygdomme og de bagvedliggende mekanismer. Det er denne viden, der i fremtiden skal føre til en bedre anvendelse af de eksisterende lægemidler og udviklingen af nye og mere målrettede lægemidler.

På vej mod skræddersyet smertebehandling

Patienters forskellighed har betydning for smertebehandling. En øget viden om vores geners indflydelse på virkningen af medicin kan skabe bedre og mere effektive lægemidler.

Identifikationen af smertemekanismerne er et væsentligt område inden for smerteforskningen. Det er via dette arbejde, forskerne forventer at kunne udvikle nye og mere effektive lægemidler til behandling af smerter. På forskningssiden er man altså bevidst om betydningen af patienternes forskellighed. Når lægemidlerne anvendes i praksis, bør der derfor også tages højde for denne forskellighed.

Det er en af årsagerne til, at individuelle udredninger og opfølgning er så vigtige. Behandlingseffekten hos den enkelte bør følges nøje, og virker behandlingen ikke efter hensigten, skal den justeres eller måske helt ændres.

Enzymer har betydning for effekt

Når patienter reagerer forskelligt på eksempelvis smertestillende lægemidler, skyldes det ofte forskellige sammensætninger af de enzymer, som bestemmer fordelingen og omsætningen af lægemidler hos den enkelte. Et godt eksempel er de enzymer i leveren, der står for nedbrydning af mange smertestillende lægemidler.

Mængden af de nedbrydende enzymer kan variere fra person til person afhængigt af den enkeltes gener. Hvis man har mange af disse enzymer, øges den hastighed, som lægemidlet nedbrydes med. Det medfører, at koncentrationen af lægemidlet i blodet falder, og effekten reduceres. Tilsvarende er der andre enzymer, der regulerer transporten af smertestillende lægemidler mellem vores blod og vores hjerne. Hvis den mængde smertestillende medicin, der transporteres ind i hjernen, er større end den mængde, der transporteres ud – pga. forskelle eller fejl i enzymerne, der styrer disse processer – ophobes lægemidlet i centralnervesystemet. Herved kan både de smertestillende effekter og bivirkninger øges.

Hvis vi kender de gener, der koder for enzymer, som styrer kroppens omsætning af specifikke smertestillende lægemidler, kan vi ved en gentest forudsige, om det aktuelle lægemiddel har effekt, i hvilken dosis det skal gives, og eventuelt hvilke bivirkninger man kan forvente hos den enkelte. Sådanne standardtests findes endnu ikke på smerteområdet, men forskere forventer, at lægerne i nær fremtid vil være i stand til at give patienter en mere individualiseret og effektiv smertestillende behandling på baggrund af en bedre forståelse af genernes betydning for lægemidlers virkning.

Store perspektiver for individuel smertebehandling

Med farmakogenetikken er der skabt en del af det videnskabelige fundament for at forstå værdien af individuel behandling med stærke smertestillende lægemidler. Forskningen på området er endnu ny, men perspektiverne er store. Både når det gælder en mere effektiv anvendelse af de i dag kendte lægemidler, og når nye skal udvikles.

Skan koden og læs pjecen “Individualiseret behandling i indsatsen over for stærke kroniske smerter” eller find den under publikationer på www.lif.dk.

Læs mere om skræddersyet medicin på www.menneskerogmedicin.dk.