Sukker – for sjov eller dødsens alvor?

Rotter, der opfører sig som junkier efter store sukkerindtag, har fået mange til at stille spørgsmålet: Bliver vi afhængige af sukker? Eksperterne er ikke helt enige, men at sukker er sundhedsskadeligt, er de færreste i tvivl om.

De fleste af os kender det: Trangen til det søde, bløde og lækre, der kan holde kedsomhed, træthed eller småsulten stangen. Vores sukkerindtag har meget med vaner at gøre, og vi kan let få for vane at skulle have en lille opkvikker i løbet af dagen eller foran fjernsynet om aftenen. Men kan vi ligefrem blive afhængige? I den forstand at vi bare må have sukker for at kunne fungere eller tænke klart? Vi har spurgt to af Danmarks “sukkereksperter”, der på hver sin måde arbejder med at nedbringe sukkerindtaget.

– Når vores blodsukker bliver lavt, bliver vi fokuserede på at få en hurtig løsning. I starten vil vi måske bare være lækkersultne, men som tiden går, og vi bliver mere og mere sukker- og fedthungrende, så kan vi tænke: “Jeg skal bare have en kold cola nu, ellers kan de rende mig alle sammen”. Hvis vi vænner os til, at colaen løser problemet, så er vi på vej mod en farlig sliske, for en halv time efter har vi igen brug for mere sukker. Men vi er ikke afhængige i den forstand, at vi har brug for det – det føles bare sådan, siger Vibeke Lund, der har en professionsbachelor i sundhed og ernæring, og har skrevet bogen Sukkersheriffen.

I hendes rådgivning og foredrag fokuserer Vibeke Lund derfor på, at vi slet ikke skal bringe os selv i de situationer, hvor blodsukkeret bliver så lavt, at vi springer lige ned i kagedåsen. Vi skal undgå søde sager til hverdag og huske vores mellemmåltider, der skal være mættende og stabilisere blodsukkeret gennem hele dagen.

Speciallæge i gynækologi og obstetrik Bjarne Stigsby er til gengæld ikke i tvivl om, at sukker kan skabe et afhængighedsforhold:

– Sukker er fysisk afhængighedsskabende. Når man til start har et normalt blodsukker på 5 (mmol/l) og spiser sukker, for eksempel slik, så stiger blodsukkeret hurtigere, end kroppen kan nedbringe det. Når vi har forhøjet blodsukker, vil kroppen producere mere insulin for at nedbringe det. Efter et stykke tid falder blodsukkeret ned og bliver normalt igen. Men insulinniveauet er nu forhøjet, og insulin har en halveringstid på en halv time. Det vil hurtigt gøre, at blodsukkeret bliver for lavt, og så vil kroppen have en voldsom trang til at hæve det igen, forklarer Bjarne Stigsby.

Til dagligt arbejder han i sin klinik med barnløshed, hvor sygdommen PCOS (PolyCystisk OvarieSyndrom) er en af hovedårsagerne til, at kvinder kan have svært ved at blive gravide. Sukker og det, der sker i kroppen ved indtaget, spiller en stor rolle for sygdommen. Derfor har Bjarne Stigsby skrevet bogen Spis dig gravid med en kostmodel (KISS-Kost), der nedbringer indtaget af de kulhydrater, der får blodsukkeret til at stige.

Vi tror, vi dør af sult

Her er den korte version af, hvad der sker med kroppen, når vi bliver ved med at fodre den med sukker:

Hvis vi vedvarende indtager et højt niveau af kulhydrater i form af sukker og stivelse, vil vores basisniveau af insulin blive højere. Cellerne i kroppen vænner sig til, at der hele tiden er meget sukker og meget insulin, så de regulerer deres følsomhed ned. De bliver insulinresistente. Et højt niveau af insulin fjerner sukker fra blodet, hvis der ikke kommer nyt sukker ind. Og når sukkeret så stjæles fra blodet, fordi det er opgaven for insulin at få sukkeret ind i cellerne, så daler blodsukkeret – kroppen tror, den er ved at dø af sult. En ond cirkel er startet.

– I stenalderen var det meget vanskeligt at finde fødevarer, der kunne få blodsukkeret til at stige og tilsvarende falde så drastisk igen, som sukker og stivelsen kan. Det ville kun være i det tilfælde, at man var ved at dø af sult, at blodsukkeret ville være så lavt. Og det er det, der får folk til at stå op om natten og køre på tanken efter snold. Kroppens lave blodsukker aktiverer en urgammel overlevelsesmekanisme, der kræver, at vi hæver blodsukkeret, siger Bjarne Stigsby.

Vibeke Lunds vigtigste mission som sukkersherif er derfor også at holde vores blodsukker fri for store udsving.

– Vi kan styre udenom vores sukkertrang ved at være på forkant med vores behov gennem ordentlige mellemmåltider. Vi tror måske, at et stykke frugt er nok, men frugt indeholder frugtsukker, og kroppen kender ikke forskel – så hvis du kun spiser frugt, så får du en hurtig optur og hurtig nedtur igen. Hvis vi forbereder os på, hvad vi har behov for i løbet af dagen, så vil jeg vove at påstå, at sukkerafhængighed er afskaffet.

Kost uden sukker giver flere børn

At et stort sukkerindtag kan få alvorlige konsekvenser ser Bjarne Stigsby jævnligt som gynækolog. PCOS og insulinresistens på grund af for mange kulhydrater har mange barnløse på samvittigheden. Fælles for PCOS-patienter er et højt insulinniveau. Derfor udviklede Bjarne Stigsby KISS-Kost med mere protein og færre hurtige kulhydrater.

Cirka halvdelen af de par, der henvender sig på klinikken, kan hjælpes til at få et barn.

– Af denne gruppe klarer hele 59 procent af parrene selv at blive gravide ved kostomlægning og uden brug af hormoner. Nogle ekstra når at få hormoner og bliver gravide inden insemination. Men faktisk bliver hele 77 procent af vores graviditeter opnået, uden at kvinderne skal tage hormoner – altså enten derhjemme eller med insemination uden hormoner, fortæller Bjarne Stigsby. Hormonbehandlingen kan ellers være en drøj omgang i behandlingen mod barnløshed, og Bjarne Stigsbys resultater er derfor både glædelige og bemærkelsesværdige.

Men det er ikke bare børn, der laves i køkkenet. Som gynækolog har Bjarne Stigsby haft mange andre kvinder i sin konsultation, der har døjet med vidt forskellige problemer, som har kunnet linkes til insulinresistens og rod i systemet efter forkert kost.

– En patient, der havde været i kost-behandling for uregelmæssig blødning, fortalte mig, at hun også var sluppet for sin migræne. Så jeg læste mere om det og fandt ud af, at det ser ud til at hænge sammen med serotonin – vores lykkehormon, som vi får mindre af, når vi har for højt insulin. Pludselig kunne jeg også hjælpe mange mennesker med migræne.

Man har tidligere konstateret, at patienter med kronisk migræne har et lavere niveau af serotonin i blodet end andre.

Siden har Bjarne Stigsby set kosten virke positivt ved blandt andet for højt blodtryk, væskeophobninger og gigtsygdomme. Derfor udgav han endelig i oktober sin bog Spis dig rask, der breder budskabet fra graviditets-bogen ud til også at gælde andre skavanker.

Vores hjerner påvirkes

Erfaringerne peger også på, at sukker ikke kun giver os en fysisk trang, men samtidig roder med vores hjerne og psyke. I sin konsultation har Bjarne Stigsby selv set en dybt deprimeret kvinde med blødningsforstyrrelser komme ud af mørket efter tre måneder på en ny kost. Forklaringen er, at et højt insulinniveau øger nedbrydningen af hjernens signalstoffer.

Men Vibeke Lund støder på psyken som den måske største hindring for at komme ud af sit sukker-misbrug.

– Vi vokser op med, at sukker og søde sager bliver brugt som trøst eller belønning. Når vi er kede af det eller har gjort noget ekstra, så skal vi have noget sødt og lækkert. Der er mange følelser i sukker – og derfor kan det være rigtig svært at snakke om. Det kommer jo fra hjertet meget af det her sukker. Et for stort sukkerforbrug er svært at tale om, uden at man føler sig kritiseret for sin manglende evne til at være et ansvarligt menneske, siger Vibeke Lund, der selv har dedikeret et h
elt kapitel i sin bog til, hvordan man tackler bedsteforældre og andre, der så gerne vil nøde slik og søde sager.

– Det er mest ærgerligt, når det er børn, som trænes op til, at det skal være sødt for at smage godt. Det er vigtigt, vi får styr på det, for der er så meget alle vegne. Når vi snakker sundhed, er det også et misforstået fokus, at det kun er de overvægtige, der skal høre ekstra godt efter. Du kan sagtens holde dig slank på sukker, men ikke sundere. Og det er især et problem for børn, der måske spiser sig mætte i sukker og så ikke får ordentlig næring ved måltiderne, siger Vibeke Lund.

Afhængighed ikke en undskyldning

En af Bjarne Stigbys kæpheste er, at vi også er nødt til at passe på, vi ikke erstatter sukkeret med andre hurtige kulhydrater. Stivelse kan nemlig få blodsukkeret til at stige endnu mere end sukker.

– Det giver faktisk mere udsving i dit blodsukker at spise en skefuld kartoffelmel fremfor en skefuld stødt melis. Folk forveksler det, at de får en stigning i blodsukkeret med, at det mætter så godt. Vores levnedsmiddellovgivning definerer ikke stivelse som en sukkerart, men som “komplekse kulhydrater”. Det betyder, at du kan få nøglehulsmærkede cornflakes, selvom cornflakes giver en hurtigere og voldsommere stigning i blodsukkeret, end hvis du spiste en tilsvarende mængde rent sukker.

Alt i alt tyder meget på, at vi kan blive sukkerafhængige. Heldigvis er det ikke det samme som at sige, at vi er fortabte.

– Hvor stærk trangen til sukker end føles, kan den ikke sammenlignes med afhængigheden af alkohol eller narkotika. Et stykke rugbrød og en banan kan på blot 10 minutter løse problemet. Det er vigtigt at få sagt, så vi ikke fralægger os ansvaret og reagerer som ofre for uretfærdigheden. Blodsukkerbalance er din sundeste chance, siger Vibeke Lund.