Kan sjælen være syg?

Stress, depressioner, tvangstanker, bipolar lidelse, OCD, ADHD, angstanfald. Psykiske lidelser er skyld i halvdelen af alle langtidssygemeldinger og er i dag den største sygdomsbyrde for samfundet efterfulgt af kræft og hjertekarsygdomme. Men hvad er det, vi fejler?

Der var en gang, hvor det var pinligt, hvis man havde en i familien med en psykisk lidelse. Sådan er det ikke mere. Efterhånden er det vel de færreste af os, som ikke har en i vores nærmeste omgangskreds, hvis det da ikke er os selv, der har en psykisk lidelse. Det er så almindeligt, at det er nærliggende at tro, at der er tale om helt almindelige tilstande, som nu bliver overdiagnosticeret og behandlet. Er det ikke bare os, der er blevet dårligere til at acceptere, at livet ikke altid er perfekt? Er det ikke bare fordi, vi ikke kan håndtere den modstand, som livet indeholder med dødsfald, skilsmisser, fyringer og kedelig dagligdags trummerum?

Klaus Pedersen er uddannet psykolog, med speciale i psykiatri og psykoterapi, samt formand for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer og medarbejder i psykiatrien.

– Man kan spørge, om der er flere og flere der får en psykisk lidelse, eller får vi bare afdækket, hvor mange der egentligt er. Det ved vi ikke. Vi ved, at flere og flere henvender sig, men det kan også skyldes, at de ved, de kan få hjælp. Jeg havde en patient for nylig, som havde haft et problem i 20 år, men han anede ikke, at det var en psykisk lidelse. Nu havde han fundet ud af, at det var angst – en social fobi – og så ville han gerne have hjælp til at få det bedre, fortæller Klaus Pedersen og fortsætter:

– Der er også mindre stigmatisering, end der var tidligere, så jeg tror heller ikke, at folk er så bange for at få en diagnose på en psykisk lidelse i dag.

Der bliver også flere og flere tilstande, som kan behandles, og det er med til at flere og flere får hjælp til at håndtere de udfordringer, som sindet kan give.

Sygdom eller lidelse?

Ifølge Landsforeningen Sind er der cirka 450 psykiske diagnoser. Selvom man har fået en diagnose, giver det ikke altid mening at kalde det problem, man har, for en sygdom, fortæller Klaus Pedersen:

– Jeg foretrækker den overordnede betegnelse “psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” i tråd med WHO’s definition. Man kan ofte både passe sit arbejde og klare hverdagen generelt, på trods af symptomer på psykisk lidelse siger Klaus Pedersen. Han trækker heller ikke selv nogen klar grænse for, hvornår der snarere er tale om sygdomme, men vurderer det typisk ud fra om årsagen primært skal findes i biologien eller psykologien. I begge tilfælde kan enten psykologisk eller medicinsk behandling være relevant.

– Der er nogle, der er genetisk disponeret for at udvikle eksempelvis en depression, fordi deres hjerner ikke producerer den rette mængde signalstoffer, mens andre udvikler en depression på grund af deres livsvilkår og adfærd, forklarer Klaus Pedersen. I begge tilfælde vil signalstofferne være påvirket, så der behøver ikke at være forskel på tilstanden i den forbindelse. Man kan dybest set ikke adskille psykologi og biologi, men lidelser som ADHD, bipolar affektiv sindslidelse (tidligere kaldet manio-depressiv, red.), skizofreni og nogle depressioner ser ud til overvejende at skyldes biologiske faktorer, mens spiseforstyrrelser, angstlidelser og depressioner ofte har baggrund i psyko-sociale forhold.

– Der er en glidende overgang mellem at have det godt og have det dårligt, ligesom der er en glidende overgang mellem at være rask og at have en psykisk lidelse. Man er ikke syg, fordi man er ked af at have mistet sin ægtefælle, men for nogle bider sorgen sig fast og forhindrer, at man finder glæde nogen steder, og så kan det over tid udvikle sig til en depression. Alt, hvad vi tænker og føler, påvirker vores biologi, og derfor kan fastlåste følelser og triste tanker ende med at gøre os syge, ligesom både terapi og medicin kan være med til at genoprette en sund psykologisk og biologisk balance, siger Klaus Pedersen.

Ulykkelig barndom?

Mange tænker tilbage i deres liv for at finde en årsag til en psykisk lidelse, men Klaus Pedersen har i sit arbejde et helt andet fokus.

– Hvis der er tale om et ubearbejdet traume, kan det nogle gange give mening at kigge tilbage, og få bearbejdet hvad der skete, men generelt er det meget mere relevant at se på, hvordan man kommer videre. Det er ikke altid, det er vigtigt, hvordan man faldt i et dybt hul, men det er altid vigtigt at finde en vej op, og at få aktiveret sine indre ressourcer. Samtidig er det vigtigt at lære, hvordan man fremadrettet kan undgå at falde i nye huller, siger Klaus Pedersen.

Boks: