Der er også bivirkninger uden medicin

Region Midt er den region i Danmark, der har flest patienter på ADHD-medicin, men ifølge overlæge ved specialklinik for ADHD ved Regionspsykiatrien Vest i Herning, Erik Pedersen, er der slet ikke nok. For livet med en ubehandlet ADHD er ikke uden omkostninger.

Risiko for udvikling af hovedpine, mavesmerter og en øget risiko hos personer med hjertesygdomme. Det er bare nogle af de kendte bivirkninger ved Ritalin, som er det mest anvendte lægemiddel mod ADHD, så der er ikke noget at sige til, at den kraftige øgning i lægemidlet giver anledning til bekymring hos både lægmand og fagfolk. Men når man taler med Erik Pedersen fra psykiatrien i Region Midt får man risiciene ved stoffet sat i perspektiv.

– Konsekvenserne ved at leve med en ubehandlet ADHD kan være meget alvorlige. Vi kan se, at unge mænds risiko for at komme i en trafikulykke stiger med 25 procent. Desuden er de i øget risiko for at blive rygere, misbrugere af alkohol, stoffer eller mad. Mange har problemer med at sove, og der er også en øget risiko for hjertekarsygdomme og selvmord, fortæller han og henviser blandt andet til en udgivelse af en af verdens førende forskere i ADHD Russell A. Barkley.

Monument over egen utilstrækkelighed

De patienter, der bliver henvist til psykiatrien i Region Midt er generelt så plagede af deres ADHD, at Erik Pedersen ikke er tvivl om, at de skal hjælpes på alle de måder, de kan. Udover de fysiske bivirkninger af ADHD’en kan mange patienter også fortælle, at livet er hårdt. ”De ufuldendte projekter og de ugjorte gerninger står som monumenter over egen utilstrækkelighed”, har en norsk forsker skrevet om oplevelsen af at have ADHD, og det stemmer godt overens med de livsberetninger, Erik Pedersen hører fra sine patienter. Mange får aldrig en uddannelse, har svært ved at holde på et arbejde, har flere parforhold bag sig og rod i økonomien.

– De kommer her og kan ikke forstå, at livet er så hårdt for dem. De ser, hvordan deres jævnaldrene har arbejde, etablerer en familie og får struktur på livet, mens de ikke magter at afslutte en uddannelse. Mange har lavt selvværd og tænker, at de må være uintelligente, når de ikke formår at få styr på deres liv. 

Kvinder får problemer senere i livet

Selv om ADHD især har været diskuteret i forbindelse med børn, så forsvinder problemerne langt fra altid, når man bliver voksen. Især er der mange kvinder, som først får deres diagnose sent, da de sjældent har den problematiske hyperaktivitet i kroppen.

– Kravene vokser, og når kvinder får børn og pludselig skal klare planlægningen af både deres egen og børnenes hverdag, så falder det hele fra hinanden. De bryder sammen med flere depressioner og kommer her som 40-årige, er udbrændte og kan se frem til et liv på overførselsindkomst. Mange oplever sig selv som ufølsomme og dårlige forældre, fortæller han. Et af problemerne er, at symptomerne på stress kan ligne symptomerne på ADHD. Men stress har man i en periode. ADHD har man hele livet.

Erik Pedersen kunne godt tænke sig, at omverdenen holdt op med at være så skeptisk over for de patienter, der får medicin for ADHD og vise mere forståelse for de patienter, der har lidelsen.

– Man kommer ikke her, hvis man ikke har problemer. Russell Barkley kalder ADHD for den mest alvorlige sindslidelse for den enkelte og for samfundet, og det skal man tage alvorligt i stedet for at sige sådan noget vrøvl som ”Alle Drenge Har Det”. Alle drenge har ikke problemer af denne karakter, fastslår Erik Pedersen.