I en gennemgang af en række undersøgelser pa området fandt forskere ud af, at diabetikere har 2,15 gange større risiko for hørenedsættelse end ikke-diabetikere.
Derudover fandt man ud af, at risikoen er relateret til alder. For diabetikere under 60 år var risikoen for hørenedsættelse 2,61 gange større end ikke-diabetikere, mens den for diabetikere over 60 år var noget mindre, nemlig 1,58 gange større. Analysen har set på 13 tidligere studier af området.
Har du diabetes, kan du mindske risikoen for at udvikle hørenedsættelse ved at holde din diabetes under bedst mulig kontrol. Få også tjekket din hørelse med jævne mellemrum. Jo før en hørenedsættelse behandles, jo bedre er du stillet. Omvendt bør mennesker med hørenedsættelse overveje, om de hører til de omkring 200.000 danskere, der går rundt med type 2-diabetes uden at vide det.
Der er al mulig grund til at få behandlet et høretab. For det første får du sværere ved at kommunikere med sundhedssystemet, hvis du hører dårligt.
For det andet viser ny forskning, at der er større risiko for demens (2-5 gange alt efter høretabet) og depression (dobbelt risiko.)
Et stort fransk studie viste i 2015, at mennesker der lever med ubehandlede høretab, forfalder rent kognitivt – men får de høreapparater, kommer de ned på normalthørendes risiko-niveau igen.
At høre dårligt belaster arbejdshukommelsen og udtrætter, lige som det giver større risiko for jobtab. Den sociale isolation fylder også, når man ikke kan høre andres tale i selskaber og derfor langsomt trækker sig fra social kontakt. Høretab er et usynligt handicap, der skaber mange personlige og kommunikative forhindringer.
Der er udfordringer nok forbundet med diabetes. Høretab kan i sig selv være en lige så stor udfordring, hvis man ikke får gjort noget ved det.
Læs mere pa hoereforeningen.dk
Kilde: J Clin Endocrinol Metab, January 2013, 98(1):51–5
Regelmæssig og daglig motion er medvirkende til et stabilt blodsukker og er derfor ekstra vigtig for diabetikere. Især de store muskler i benene er med til at forbrænde blodsukkeret på en stabil måde. I den forbindelse spiller dine sko en stor rolle. Den funktionelle sko, MBT, har videnskabelig bevis for, at den kan noget ganske særligt. Ud over at træne de store muskler i ryg, mave, baller og ben, får MBT også fat i de dybe og led-nære muskler, der styrker det sansemotoriske system og medfører, at leddene belastes og bruges mere naturligt.
Et studie viser således, at fire timers daglig brug af MBT forbedrer kropsstillingens stabilitet lige så effektivt som et fire ugers sansemotorisk træningsprogram. Og, at fodsålsbelastningen reduceres med op til 16 pct. ved træning i MBT. Specilet det mest udsatte område på diabetesfoden – den mediale forfod, bliver aflastet.
Diabetesforeningen har etableret et samarbejde med MBT.
Kilder:
*1. (Korsten K., Mornieux G, Walter N, Gollhofer S: Gibt es Alternativen zum sensomotorischen Training? Schweizerische Zeitscrift fur Sportsmedizin und Sportsraumatologie 56 (4) 2008 s. 150-155
*2 Marcel Mätzler, Thomas Bochdansky, Rami Abboud: Pressure Distribution of Diabetic Patients after Sensory-Motor Training with Unstable Shoe Construction. ISPRM World Congress. Seoul Juni 2007.