Hjertesvigt – den skjulte dræber

Af: Helse-redaktionen

Foto: Scanpix/Iris

Kronisk hjertesvigt er en sygdom, som målt på dødelighed er lige så alvorlig som nogle kræftsygdomme.

 

I dag lever omkring 60.000 danskere med kronisk hjertesvigt. Og hvert år indlægges ca. 11.000 patienter med sygdommen, og på trods af forbedrede behandlingstilbud, dør hver tredje et år efter diagnosen. Overlevelsesprognosen er 4-5 år i gennemsnit, og dermed kan man sammenligne sygdommens dødelighed med nogle af de mest alvorlige kræftsygdomme.

Hjerteforeningen anslår, at 20 pct. af befolkningen får hjertesvigt på et tidspunkt i deres levetid.

Hjertesvigt er som diabetes

Når man er diagnosticeret og i behandling, så skal man løbende holde øje med symptomerne, da hjertesvigt er en fremadskridende lidelse. Sygdommen skal nemlig følges for at undgå forværring så tidligt som muligt, så hjertet ikke bliver belastet unødigt, og patienten dermed taber kræfter.

– Hjertesvigt er en kronisk sygdom, der skal have opmærksomhed fra patienten selv – det er lidt som at leve med sukkersyge. Ofte vil der være en periode med stabilitet, og så dukker der en forværring op også efter, at patienten er begyndt på en behandling, oplyser Malene Hollingdal, overlæge ved hjertemedicinsk afdeling på Regionshospitalet i Viborg.

Flere sygdomme kan være årsag

– Det er vigtigt, at patienten er opmærksom på, om han eller hun får symptomer som åndenød, hævede ben, trykken for brystet eller føler sig udmattet, for så skal behandlingen justeres. I dag ender alt for mange med hjertesvigt igen i en hospitalsseng eller dør ligefrem af det. Det bør ikke ske, når vi har mulighed for at optimere behandlingen, fastslår Malene Hollingdal.

Når man har hjertesvigt, så kan hjertet ikke pumpe blod nok rundt i kroppen. Man kan få hjertesvigt af mange forskellige hjertekar-sygdomme – f.eks. åreforkalkning eller forhøjet blodtryk. I de fleste tilfælde har sygdommen udviklet sig over mange år, men nogle gange kan hjertesvigt også opstå akut.

Normalt liv på trods af hjertesvigt

Mange tror fejlagtigt, at symptomerne på hjertesvigt er udtryk for almindelig aldring. Men en stor, international undersøgelse viser, at den opfattelse er forkert. Ca. 10 pct. af de patienter, der er blevet diagnosticeret med hjertesvigt, var under 64 år.

– Det er vigtigt, at patienter med kronisk hjertesvigt kommer hurtigt i behandling. På den måde kan vi redde mange liv, og man kan få et relativt normalt liv, hvis man er velbehandlet, siger Malene Hollingdal og henviser til, at over halvdelen af patienter med kronisk hjertesvigt f.eks. kan vende tilbage til deres arbejde på fuld eller reduceret tid, når de er velbehandlet.

 


Typiske symptomer på hjertesvigt:

  • Åndenød, når man ligger ned
  • Åndenød ved fysiske aktiviteter, som man tidligere har klaret uden problemer
  • Udmattelse og træthed ved aktiviteter, man plejede at kunne klare uden problemer
  • Irritationshoste
  • Trykken for brystet
  • Øget svedtendens
  • Kuldskærhed

 

Kilde: Hjerteforeningen. Læs mere på: www.hjerteforeningen.dk

 


Hjertesvigt i tal:

  • Ca. 60.000 danskere har hjertesvigt
  • Hvert år bliver ca.10.000 danskere diagnosticeret
  • En ud af tre lever ikke et år efter, de har været indlagt første gang
  • Kun halvdelen lever efter fem år – (dette forbedres, hvis man er i optimal behandling)
  • Ca. 10.000 danskere lever med hjertesvigt uden at vide det

 


 

Ny behandling virker

En ny kategori af lægemidler, kaldet ARNI (Angiotensin Receptor Neprilysin Inhibitor) kan forbedre prognosen for patienter med hjertesvigt.

ARNI-behandlingen kombinerer to stoffer: Angiotensin II receptor blokkere, kombineret med neprilysinhæmmere, der øger kroppens afstressende hormoner, udvider blodkarrene og øger udskillelsen af salte og væske.

Entresto er det første lægemiddel i kategorien, og blev tildelt det amerikanske Food and Drug Administration´s (FDA) såkaldte “fast track”, der fremskynder gennemgangen af lægemidler til behandling af alvorlige eller livstruende forhold, hvor der er et udækket medicinsk behov.

Godkendelsen skete efter, at de kliniske studier havde vist så god effekt af Entresto, at studiet blev afbrudt før tid, så de patienter, der fik den hidtil anvendte medicin i studiet, også kunne skifte til den nye behandling.

Ifølge Hjerteforeningen giver det nye præparat både bedre livskvalitet, færre indlæggelser og øger overlevelsen. Faktisk er der næsten en tredjedel (31 pct.) færre genindlæggelser, og faldet i dødeligheden er 16 pct.