Lichen sclerosus, LS, eller den lidt mere aggressive udgave, lichen planus, LP, er for mange læger ukendt, og derfor ender mange kvinder, som hudsygdommen især rammer, ofte i årelang fejlbehandling.
Hudsygdommen LS kan optræde overalt på hud og slimhinder, findes ofte i kønsorganerne og er derfor for mange svær at tale om.
Årsagen til sygdommen, der ikke smitter, er ukendt, og den optræder hyppigst hos kvinder efter overgangsalderen, men ses også tidligere samt hos unge kvinder. De typiske symptomer er voldsom, brændende kløe og smerter. Huden bliver ofte meget hård og hvid med nedsat pigment, og typiske gener er, at huden kan snævre og skrumpe lidt, evt. revne.
Diagnosen stilles på sygehistorien og af en læge, der kender til sygdommen, ofte på det karakteristiske udseende.
For at bekræfte den, tages en ganske lille vævsprøve efter anlæggelse af lokalbedøvelse.
Ved behandling kan generne næsten forsvinde eller holdes nede. Men sygdommen vil ofte være kronisk.
Man starter med en binyrebarksalve, Dermovat, efter skema, som lægen vil fortælle om.
Mange er bange for binyrebarkhormonpræparater. Der er dog ikke grund til at være bange for at bruge salven, hvis man følger lægens anvisning.
Det er kun, hvis man overdoserer igennem længere tid, at der kan komme en udtynding af huden.
Behandlingen giver som regel meget hurtig effekt.
Du har en lille risiko for at udvikle celleforandringer og kræft.
Der tilrådes derfor kontrol hos gynækologen en gang om året eller før ved problemer.
Hvad kan du selv gøre for at lindre kløe/smerter?
Hvis huden er tør, oplever patienter med LS ofte kløe.
Hvis man giver efter for kløen, kan den forværres, og der kan eventuelt komme rifter og sår, som kan ende med at blive en ond cirkel.
Sørg for, at huden ikke tørrer ud. Brug en fed salve eller creme til tør hud dagligt, så huden tilføres fugt og bevarer sin elasticitet. Dette hjælper dig til at holde huden smidig og forebygge kløe. Brug gerne mandelolie eller fedtcreme 85 pct.
Lichen Planus, LP, kan optræde overalt i huden, negle, slimhinden i munden og slimhinderne på kønsorganerne. Lichen Planus blev tidligere benævnt Lichen Ruber (denne betegnelse er dog udgået af diagnoseregistret).
Det er endnu uvist, om der er tale om en autoimmun sygdom, men den opfører sig som en autoimmun sygdom. Sygdommen opfører sig som en betændelsestilstand i huden og slimhinderne, og der er tale om, at de hvide blodlegemer (T-lymfocytter) angriber over- og læderhud.
I huden ses små, flade rødlilla knopper i forskellige størrelse. De sidder ofte på indersiden af håndled og underarme men kan ramme huden overalt på kroppen. LP kan komme i perioder og forårsage stærk kløe.
Halvdelen af LP-tilfælde rammer slimhinderne i munden, hvor der kommer sår eller smertefulde røde gummer eller rødt tandkød med et hvidt kniplingslignende netværk. Der er ofte svie og brænden i munden, men det kan være symptomfrit. Denne type plejer at vare hele livet.
Der findes flere varianter af LP omkring kønsorganerne. Sygdommen forekommer på de ydre kønsorganer (vulva) og kan også brede sig op i vagina og rundt om anus. Den giver sårdannelser og rifter, der kan bløde eller give fortykket, hvidt arvæv. LP er lidt mere aggressiv end LS og kan medføre, at kvinden får sammenvoksninger i skeden, eller at forhuden ved klitoris vokser sammen. Ved forsnævringer ved klitoris, forsvinder klitoris ikke, men forhuden lukker til.
Sygdommen optræder både hos mænd (sjældent) og kvinder. LP ses oftest hos kvinder mellem 30 og 60 år, og rammer især midaldrende og ældre kvinder. LP optræder som regel ikke i barnealderen.
Den nøjagtige forekomst af sygdommen er ukendt, både fordi mange patienter ikke søger hjælp til sygdommen, og fordi sygdommen oftest bliver fejldiagnosticeret.
Man kender ikke årsagen til LP, og derfor kan man heller ikke forebygge eller helbrede sygdommen. Al behandling er alene symptombehandling for at mindske generne ved sygdommen.
Sygdommen kan være arveligt betinget, idet der ses en ophobning af sygdomstilfælde inden for samme familie.
Læs mere på: www.lichensclerosus.dk