Alkoholmisbrug: Den oversete, våde generation

De notorisk berygtede danske unge har i årevis haft en kedelig europarekord i druk. Men måske skal den løftede pegefinger nu sigtes i en anden retning. For mens de unges forbrug og alkoholmisbrug er dalende, peaker en helt anden målgruppe med indtag af de våde varer – nemlig bedsteforældrene.

En kold øl til karrysilden, Baileys i kaffen til kagen og et glas rødvin til stegen om aftenen. Livets otium skal nydes, men antallet af genstande kan hurtigt løbe op, hvis maden skal akkompagneres af mere end postevand.

Vi danskere er ikke blege for at skåle i en ”lille en”, hvad end vi skal fejre, spise god mad eller bare være sammen med andre. Alkohol er en integreret del af den danske hygge-kultur – men er det en uhyggelig hygge, vi har skabt?  

– Et enkelt glas vin til maden eller en lille skarp kan være fint, men husk at sætte proppen tilbage på flasken. Særligt ældre skal være ekstra forsigtige med alkoholen, siger Anette Søgaard Nielsen, Forskningsenheden for Klinisk Alkoholforskning ved Syddansk Universitet

”Ungdommen nu til dags”

Talemåden refererer til, at ungdommen – set med den ældre generations øjne – laver rav i den. Men kigger vi på alderdommen nu til dags, så holder de veluddannede, akademiske ældre over 65 år danmarksrekorden i druk, hvis man ser på andelen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse. Her ligger de ældres gennemsnit på mindst tre genstande hver dag. Året rundt.

’Kun’ knap 15 procent af de 16-24-årige unge drikker mere end de 21 genstande hver uge. Det vil sige halvandet procentpoint mindre end deres veluddannede bedsteforældre.

Hver fjerde ældre mellem 65 og 74 år overskrider Sundhedsstyrelsens maksimale genstandsgrænser. Samtidig drikker hver tiende i aldersgruppen så meget, at de ifølge styrelsen har høj risiko for at blive syge på grund af alkohol, og de er muligvis ude i et alkoholmisbrug.

Vi tog vinen med hjem fra charterferien 

En del af grunden til de ældres forhold til alkohol er, ifølge samfundsforsker fra Aalborg Universitet Johannes Andersen, baseret på de historiske udviklingstendenser.

 I løbet af 1960-70’erne begyndte middelklassen nemlig at få fodfæste – og de indførte langsomt, men sikkert, en anderledes form for alkoholkultur. Nu var alkoholindtag ikke længere noget, der udelukkende blev indtaget på sjuskede, tilrøgede værtshuse. 

Almindelige danskere fik råd til at rejse sydpå, hvor de opdagede en ny alkoholkultur ­– og rødvinen, der hidtil havde været forbeholdt de velhavende, blev pludselig allemandseje. Flaskerne flyttede ind i folks stuer, og blev en integreret del af forestillingen om ”hygge” og afslapning. 

– Middelklassens arbejde blev noget mere ustruktureret og var i højere grad forbundet med løse tider og hjemmearbejdsdage. Samtidigt indtraf weekenden også, og den ledte til mere hjemlig hygge. Det resulterede i, at man langsomt begyndte at bruge alkohol, når man skulle slappe af efter en stressende hverdag eller hygge sig med konen. Det har middelklassen nu gjort i et stykke tid – og gør det stadigvæk, siger Johannes Andersen. 

Derfor stiger forbruget

 – Præcis generationen af de 50-60-årige har været vandt til at drikke alkohol og måske i større mængder. De har derfor også sværere ved at lægge det fra sig igen. De føler, at det gør livet lidt fattigere, hvis man ikke kan nyde en gin-tonic eller en flaske rødvin sammen, siger Anette Søgaard.

Hun mener, at der kan være flere forskellige forklaringer på, hvorfor forbruget stiger, når vi kommer op i alderen. 

På den ene side kan det have at gøre med en kohorte-effekt – altså en generation, der oplevede en velstandsstigning, og dermed har været vant til alkohol på en ny måde. En anden forklaring kan, ifølge Anette Søgaard, være, at de ”unge” ældre oplever, at børnene flytter hjemmefra, huset er betalt af, og der er pludseligt råderum til at rejse, gå op i mad, årgangsvine og mærkevare-gin.

– Her er det i virkeligheden et velfærdsspørgsmål – fordi vi forbinder alkohol med god livskvalitet, siger Anette Søgaard og fortsætter: 

– Det er lidt paradoksalt, at mange af de ældre er opmærksomme på at motionere og spise mere sundt samt stoppe med at ryge – men lige præcis deres rødvin, gin & tonic og den gode whiskey vil de gerne holde fast i.

Verdensmestre i ”hygge” – og alkoholmisbrug

Der er meget alkohol i den danske kultur. Vi danskere er et hyggeligt – men meget fugtigt – folkefærd. Alkohol er derfor også en integreret del, når vi fejrer vores højtider. Hvad ville julefrokosten være uden snapsen? Flæskestegen uden et glas rødvin? Æbleskiverne uden gløgg? Og j-dag uden lanceringen af Tuborgs juleøl? Mange ville mene, at det ville være en kedeligere jul uden alkohol.

Vi skåler også, når vi fejrer fødselsdage og bryllupper. Når vi har overgangsritualer eller tager afsked med en arbejdsplads. Øl er blevet en del af fællesskaber – som når vi skåler med fodboldkammeraterne efter en kamp eller med kollegaen i fredagsbaren.

– Der er historisk tradition i Danmark for, at alkohol bruges til at markere et fællesskab. Jeg er forbløffet over, at vi kan blive ved med at vedligeholde et billede af, at alkohol næsten er en forudsætning for, at vi kan være sammen, hygge os og have det sjovt. Det synes jeg, er en ærgerlig kultur, vi har fået skabt, siger Anette Søgaard Nielsen.

Fejrer os til et alkoholmisbrug

Set i det lys har vi en del at fejre. For hver dansker over 14 år drikker i gennemsnit ca. 11,3 liter 100 pct. ren alkohol om året. Det svarer til, at alle drikker ca. 800 genstande om året – eller godt to øl om dagen.

Og det kan også mærkes, at flasken bliver løftet lidt ekstra i højtiderne, meddeler Alkolinjen, en anonym, gratis hjælpelinje for alkoholikere og pårørende. Sidste gang, Alkolinjen oplevede helligdagspres på telefonlinjerne, var i juledagene sidste år. 127 mennesker ringede nemlig ind i dagene mellem jul og nytår.

 Lederen på den anonyme, gratis hjælpelinje, Bjarne Elholm fortæller: 

– Vi ved, at der er mange problemer omkring højtiderne. Alkoholforbruget stiger for de fleste i højtiderne. Der bliver drukket flere og stærkere varer – og det er ligesom mere legitimt at drikke meget spiritus i højtiderne. På den måde bliver det ikke hygge, men mere uhygge for både pårørende og den drikkende. 

Begge grupper fortalte om konflikter, familieproblemer, ensomhed og tilbagefald, men også mere akutte problemer som abstinenser og akut behov for at komme i behandling for et alkoholmisbrug.

Alkoholen med på plejehjem

Alkohol hører som bekendt med til et frit og muntert liv – også når man er kommet på plejehjem. Men det kan pludselig blive et etisk problem, når et for højt alkoholforbrug kommer til udtryk i hjemmeplejen og på plejecentrene rundt omkring i landet.

Et er, at et højt forbrug af alkohol er en særlig sundhedsmæssig udfordring, når man er oppe i årene. Alkohol øger nemlig risikoen for kræft og meget medicin, som ældre får ordineret, interagerer uhensigtsmæssigt med alkohol.

Noget andet er, at ældre får en højere promille af alkohol, fordi de har mindre vand i kroppen, og det kan lede til faldulykker. Sidst, men ikke mindst øges risikoen for afhængighed og alkoholmisbrug, hvis ældre med et stort forbrug mister en ægtefælle. 

Alkoholudfordringerne flytter altså naturligt med ind på plejecentre og i hjemmeplejen og koster hovedbrud dér. Plejepersonalet har nemlig ikke hjemmel til at gribe ind.

Ældrevelfærd og alkohol – en vanskelig cocktail

Derfor vil en gruppe filosoffer og alkoholforskere fra SDU nu, som et led i jagten på bedre ældrevelfærd, hjælpe plejehjem og hjemmepleje i Vejle Kommune – og måske resten af landets ældrepleje på sigt.

– Vi ser særligt på alkohol, fordi det faktisk er et ret komplekst fænomen. Alkohol er jo ikke sort/hvidt. Det er noget, der kan give anledning til misbrugsproblemer eller være forbundet med en sundhedsrisiko – men samtidig er det også noget, der tillægges en positiv betydning, og som vi forbinder med festlige lejligheder og livsglæde, siger professor, filosof og leder af projektet, Søren Harnow Klausen fra SDU og fortsætter:

– Det skaber selvfølgelig nogle udfordringer for plejepersonalet. For på den ene side er der en forpligtelse til at hjælpe og kere sig om sundheden, og på den anden side er der nogle stærke krav til at respektere selvbestemmelse og ikke gå for langt. Noget af det, vi er i gang med at undersøge er så, hvordan man finder den balance, og hvordan man håndterer den udfordring. 

En del af projektet handler derfor om at udvikle nogle nuancerede retningslinjer og i en eller anden grad værktøjer, som især plejepersonale og måske pårørende, kan nyde godt af.