Et væsentligt element i WHOs sundhedsdefinition er ordet “velbefindende” – sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.
Men hvad betyder “velbefindende”, og kan man ikke befinde sig vel uden nødvendigvis at være sund? Ikke ifølge WHO eller de undersøgelser, Sundhedsstyrelsen gennemfører hvert fjerde år. Disse stikprøver hedder simpelthen: Hvordan har du det?
Mange forskere har forsøgt at afklare, hvordan ”velbefindende” kan defineres etisk og filosofisk, men disse udredninger kommer sjældent ind på, hvor begrebet egentlig kommer fra. I min undersøgelse af det brede sundhedsbegrebs oprindelse har jeg heller ikke direkte fundet kilden til, hvordan ordet ”velbefindende” kom ind i WHOs sundhedsdefinition.
Ikke desto mindre er ”velbefindende” og andre mere kvalitative betegnelser som livskvalitet eller vitalitet helt centrale i både sundhedsforskning og sundhedspolitik i efterkrigstiden – ikke kun uden for, men i høj grad også inden for den etablerede lægevidenskab.
Her ønsker læger og sygeplejersker ikke længere blot at afklare, om en person er syg eller rask. De er mindst lige så opsatte på at lære personens livskvalitet at kende.
Forældre, der ringer til vagtlægen om et feberramt barn, forestiller sig måske, at lægen ud fra barnets temperatur kan komme med en entydig og objektiv dom. Er barnet sygt eller rask, og hvordan kan det kureres?
Men lægen vil ofte stille forældrene det noget vanskeligere spørgsmål: Hvordan har barnet det?
Der indgår på den måde flere og mere subjektive dimensioner i sundhedsbegrebet i dag. Det er derfor vanskeligt at afgøre, om en person er sund eller ej.
Ikke kun fordi der hele tiden kommer mere og mere viden om gener, enzymer, bakterier eller sygdomme i menneskekroppen. Men også fordi vi har et mere mangefacetteret mål for sundhed, hvor lægen ikke kan give et endegyldigt svar på, om du eller jeg er sund – i hvert fald ikke uden samtidig at spørge, hvordan vi har det.
Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhedsvæsnet 2019. I april er det Lars Thorup Larsen, lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker særligt i sundhedspolitik og er forfatter til den nye bog ‘Sundhed’ i serien ‘Tænkepauser’. Månedens synspunkt er taget fra bogen.