Foreningen Realdania har længe haft stort fokus på især det indeklima, vi udsætter vores børn for både derhjemme og i institutioner samt skoler. I den forbindelse har Realdania udgivet en ny rapport og har også undersøgt spørgsmål, som ikke tidligere har været afdækket.
Formålet med rapporten var især at finde ud af, om såkaldt adfærdsdesign kan hjælpe på dårligt indeklima på børneværelset. Ifølge Realdanias undersøgelse halter det nemlig med at lufte ud om aftenen og natten, hvor indeklimaet er for dårligt. Hele syv ud af ti børnefamilier har for højt CO2-niveau mellem kl. 10 og 07. Flere gange i løbet af natten kommer CO2-niveauet tre til fire gange over grænseværdien.
Et væsentligt formål var at finde ud af, om indeklimaet kan forbedres med gode råd om udluftning før sengetid og en åben dør ind til børneværelset om natten. Svaret er et ja. hvis der luftes ud ti minutter før sengetid, og døren til børneværelset holdes åben om natten. Næste opgave var at undersøge, om adfærdsdesign kan hjælpe danske børnefamilier med at forbedre indeklimaet ved hjælp af de to gode råd.
Og igen er svaret ja. De løsninger, der blev undersøgt, betød, at dobbelt så mange familier luftede ud om natten, og næsten totredjedele af familierne angav, at de havde åben dør til børneværelset om natten. Det forbedrede ifølge undersøgelsen indeklimaet markant at følge de to gode råd.
Her får du løsningerne (adfærdsdesign) i den rækkefølge, de virkede bedst: