Knæene er stadig i højrisikozonen

Knæskader er stadig den store skurk, når danskerne drager på skiferie. Danske skiløbere fokuserer dog stadigt mere på egen sikkerhed, og nyt sikkerhedsudstyr vinder kontinuerligt frem.

Trods diverse kampagner i de senere år om at teste bindinger og få dem indstillet korrekt, er det stadig knæene, der er den suverænt mest udsatte kropsdel, når danskerne pådrager sig skader på skiferien.

En opgørelse fra SOS International viser således, at skader på knæ og underben tegnede sig hele 43 procent af de skiskader, som firmaets alarmcentral registrerede blandt sine kunder i forgangne vinter. Heraf udgør knæskader langt den største del. Skader i underbenet er typisk skinnebensbrud.

SOS International er et af Danmarks største såkaldte assistance-firmaer, når det handler om hjælpe tilskadekomne danskere i udlandet.

En tilsvarende undersøgelse fra Europæiske Rejseforsikring viser, at det især er kvindelige skiløbere, der er udsat for knæskader. Europæiskes statistik dækker de seneste tre vintre, og blandt selskabets tilskadekomne kvindelige kunder var hele 70 procent blevet skadet i knæet. Dertil kom 19 procent tilskadekomne i underbenet, så for kvindernes vedkommende var det ni ud af ti skiskader, der ramte knæ og underben.

Det skal i denne forbindelse understreges, at statistikkerne kun omhandler alvorlige skader, der er blevet indrapporteret til firmaerne.

I det seneste årti er brug af hjelm blevet stadigt mere udbredt, og generalsekretær Kenneth Bøggild fra Danmarks Skiforbund anslår, at to ud af tre danske skiløbere i dag benytter hjelm. Det er dog ikke hans opfattelse, at dette har afstedkommet et fald i antallet af hovedskader, som i øvrigt også er ganske lavt med tre-fire procent af de registrerede skader.

Speciallæge og medical supervisor hos SOS International, Ikram Sarwar, oplever heller ikke et mærkbart fald i antallet af hovedskader på grund af den øgede brug af skihjelm. Til gengæld er hans personlige erfaring, at hovedtraumerne generelt er mindre alvorlige end tidligere. Det indikerer, at brugen af hjelm i mange tilfælde ikke har forhindret en hovedlæsion, men omvendt har reduceret læsionens omfang. Og netop i forbindelse med hovedskader, der kan have meget alvorlige følgevirkninger, er dette overordentligt vigtigt.

I de senere år er brugen af rygskjold begyndt at blive udbredt, og Kenneth Bøggild kalder rygskjold for ”den nye hjelm” inden for sikkerhedsudstyr til skiløb.

Ifølge Ikram Sarwar har man dog ikke hos SOS International kunnet aflæse et fald i antallet af rygskader på grund af øget brug af rygskjold, og ud fra samtaler med tilskadekomne fornemmer han heller ikke, at særligt mange endnu benytter det.

Rygskader er næst efter hovedskader typisk den mest alvorlige skadestype, men alligevel opfordrer Kenneth Bøggild kun folk med ”risikobetonet skiadfærd” til at benytte rygskjold.

– For folk, der kører meget offpist eller benytter funparks, hvor de hopper og udfører andre akrobatiske udfoldelser, er det oplagt at benytte rygskjold. Men til ganske almindelige skiløbere, der holder sig på pisten, anser jeg det for overflødigt, siger Kenneth Bøggild.

Han tøver til gengæld ikke med på det varmeste at anbefale markedets nyeste sikkerhedsudstyr, ABS-rygsække, til folk der løber offpist. Bærer man en ABS-rygsæk, kan man via et håndtag udløse en airbag i hver side af rygsækken, hvis man bliver fanget i en lavine. De to airbags gør, at man så svæver mere oven på sneen i lavinen og derved reducerer risikoen for at blive begravet dybt under snemasserne.

– Ganske få skiløbere bliver fanget af en lavine, men for dem som gør, er dødeligheden høj, og derfor bør man under ingen omstændigheder gå på kompromis med sikkerheden her, siger Kenneth Bøggild.

Den seneste skades-statistik fra SOS International indeholder en bemærkelsesværdig udvikling.

Tidligere har det nemlig været de yngre skiløbere, der pådrog sig flest skader – typisk på grund af, at man af ungdommeligt overmod har kørt hurtigere, end evnerne rakte til. Men sidste vinter var der flest tilskadekomne i aldersgruppen 50-59 år efterfulgt af de 40-49 årige, mens de 10-19-årige og 20-29-årige er nede som nummer tre og fire på listen.

Selv om dette kan ændre sig et andet år, er der ifølge Ikram Sarwar et mønster i retning af, at flere midaldrende bliver skadet – modsat de yngre skiløbere. Det tillægger han flere årsager.

– Mange midaldrende er måske ikke i så god form som de yngre, ligesom de restituerer langsommere. Mange føler sig måske også unge i hovedet, når de er på ski, selv om kroppen er midaldrende, siger speciallægen.

Kenneth Bøggild fra Danmarks Skiforbund er enig.

– Mange midaldrende skiløbere har kørt på ski i mange år og har en fin stil. De glemmer dog ofte, at de ikke har de samme kræfter og dermed ikke kan helt det samme, som da de var yngre, siger Kenneth Bøggild.

Ikram Sarwar anbefaler derfor ikke mindst midaldrende og ældre skiløbere at træne op til skiferien, så deres kroppe er i nogenlunde form forinden og derved bedre kan klare den belastning, som skiløb nu engang er.

– Den menneskelige krop kan ikke nå at restituere på blot 16 timer efter en hel dags skiløb. Derfor bliver folk mere og mere trætte i løbet af en skiferie, og vi ser et klart mønster på, at skadesfrekvensen stiger i løbet af ferien, således at de fleste skader sker på tredje- og fjerdedagen. Men jo bedre form man er i, jo mere skiløb kan man holde til, før man bliver træt, siger Ikram Sarwar.

Kenneth Bøggild er kun delvist enig i denne betragtning.

– Man får mere ud af sit skiløb, hvis man er i god form. Men der findes intet dokumenteret bevis for, at man får en lavere risiko for pådrage sig en skiskade ved at være i god form. Så det er en fejl at tro, at man har en lavere skadesrisiko, hvis blot man giver den gas i fittnesscentret før en skiferie, siger Kenneth Bøggild.

Han peger i stedet på et andet forhold, som det mest vigtige i forbindelse med skadesforebyggelse.

– Det absolut vigtigste er at lytte til kroppens træthedssignaler. Når man er træt, tager man lettere forkerte beslutninger og øger derved risikoen for at komme til skade. Derfor skal man ikke tage de sværeste pister sidst på dagen, ligesom det gælder om at stoppe, når benene syrer til, også selv om man så ikke udnytter sit liftkort 100 procent, siger han.

Færrest skader i Norden