Hos lægen: Ligtorn eller fodvorte?

Jeg tror, jeg har fået en fodvorte under foden, og så er tæerne begyndt at sove. Inden jeg når at svare ham, har han sat sig i stolen overfor mig, taget sko og strømpe af på venstre fod og peger med foden op i luften, faretruende tæt på mit hoved.

Jeg får fat i benet og sænker det, så hans underben hviler på mit knæ, og vi kan gå videre. Han er 56 år og er både venlig, sjov og 30 kg. for stor i forhold til sin højde. Han har gennem et par måneder været generet af ømhed under forfoden og en sovende fornemmelse, der kommer og går. Han har ventet 6 måneder på, at det skulle gå væk af sig selv, og nu har hans kone endelig skubbet så meget til ham, at han er kommet til læge med problemet. Det er kun blevet værre, siden det startede, og nu har han ondt næsten hver dag. Han vil, som han siger, gerne have et svar med hjem til konen, så han får ro.

Jeg spørger, om det er ro fra konen eller foden, han mener – og beder ham tage begge sko og strømper af. Han står på gulvet med flad fod med ryggen til mig. Fra denne vinkel kan jeg se, at fodbuen på venstre side er affladet, og at der er en vinkling af achillessenen på samme side. Når jeg ser under foden, er det ikke en fodvorte, men en ligtorn, han har fået. Jeg ser på undersiden af hans sko, hvor også den venstre sko er mere slidt under fodbuen, end den højre.

Læs også: Skru ned for fodsmerter

Jeg spørger, om han har ondt. Hvis, bare jeg sørger for at sidde stille, gør det ikke ondt, men det får jeg jo ikke lov til i længden. I weekenden var min kone og jeg i haven hele dagen, og der gjorde det ondt både om aftenen og næste dag. Jeg spørger ham, om han har tænkt over, hvad det kan være. Han svarer, at det måske er de ekstra kilo, der er årsagen.

Jeg fortæller ham, at han har fået erhvervet forfodsplatfodethed, og at det er en almindelig tilstand, som kan behandles med indlæg. Han spørger til fodvorten, og jeg fortæller ham, at det ikke er en fodvorte, men derimod en ligtorn, altså i virkeligheden hård hud, der dannes, fordi han belaster foden skævt.

Han vil gerne vide, hvad han kan gøre for at slippe af med det igen, og jeg foreslår en sko med god hælstøtte og et indlæg, som han kan få ved den lokale bandagist eller fodterapeut.

Læs også: Sådan vælger du de bedste sandaler

Han spørger, om han stadig kan tage på vandretur med sin kone til sommer. Det synes jeg, er en god idé og fortæller, at han kan og må alt det, han plejer, hvis han blot bruger det rigtige fodtøj og indlæg. Ømhed er i orden, men direkte smerte under eller efter aktivitet skal han undgå. Han får en tid ved sygeplejersken, til fjernelse af hård hud under foden, og han virker som om, han er tilfreds. Han kigger på mig og siger: Så bliver det jo ikke i dag, at jeg får benet sat af.

Jeg giver ham ret i både den fredelig udgang, og at han nu forhåbentlig får ro i både foden og derhjemme. Husk nu at sige tak til din kone, fordi hun fik dig til at komme til læge og kom lidt før næste gang. Han er på vej mod døren, da jeg siger det til ham. Han vender sig om og nikker lidt uden at sige noget, som om han tænker over, hvad han skal svare. Der går et par sekunder, før han åbner munden: “Jeg har været sammen med min kone i 30 år, og hun er ret god til at passe på mig, når jeg ikke selv kan finde ud af det. Vi bliver enige om, at han er godt gift, og han går igen.