Der bor bakterier på din hud – og det er en god ting

Smuk hud er sund hud. Men for at holde huden sund, kræver det en forståelse for, hvordan den fungerer, og her peger mere og mere på, at vi i høj grad skal huske at værne om vores bakterier, og arbejde med huden både inde- og udefra.

Huden er som et lag film rundt om kroppen. Den er fin og smidig og beskyttende. Men huden er også et delikat system, som kan blive sat ud af balance. Så kan den blive syg, irriteret, træt at se på og have sværere ved at udføre sin rolle som forsvarslinje mellem kroppen og verden. Derfor er det vigtigt at beskytte og pleje sin hud – ikke kun for at optimere hudens udseende, men også dens sundhed. Og i de senere år er nye tanker om, hvordan man kan gøre netop det, begyndt at pible frem.

Kroppen består nemlig ikke bare af forskellige celler. I og udenpå os lever en masse forskellige bakterier, som også spiller en væsentlig rolle for vores sundhed. Det er man især begyndt at få mere og mere forståelse for, når det gælder bakterierne, som lever i tarmen, og hvordan de påvirker kroppens funktioner på forskellige måder. Men netop fordi der også lever bakterier på huden, teoretiserer og forsker man også i, hvordan man kan øge hudens sundhed ved at påvirke bakteriefloraen.

For at forstå, hvordan det hænger sammen, er der nogle basale mekanismer, som skal være på plads. Det første er, at huden består af celler. Men udenpå hudens overflade ligger en syrekappe, der består af naturlige fedtstoffer, syre fra sved og gode bakterier, som samlet giver huden en sur pH-værdi, og alle komponenter skal være til stede, hvis huden skal være sund.

Det næste er, at der går en akse fra tarmen til huden. I teorien betyder det, at man vil kunne påvirke bakteriesammensætningen på huden, ved at påvirke bakteriefloraen i tarmen. Sidste vigtige element er, at der ikke findes én god type af bakterier. Det helt afgørende for et sundt mikrobiom – den samlede betegnelse for de bakterier, der lever på huden eller i tarmen – er forskellighed.

Når det er på plads, kan vi så begynde at se på, hvordan bakterierne påvirker hudens sundhed. En af dem, der følger emnet tæt og selv har lavet nogle studier, er Lars Iversen, der er professor ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, og overlæge på dermatologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital.

– Det er et emne, der har tiltagende bevågenhed og interesse, fordi det er en ny måde at se sygdomsmekanismer på, og det kan komme til at få betydning for behandling af hudsygdomme i fremtiden, siger Iversen.

Læs også: Din hud passer på dig – Passer du på den? 

Holder immunsystemet i skak

Fordi feltet er så nyt i forskningsregi, er der stadig meget, man ikke ved eller kan sige med sikkerhed. Der er dog nogle klare indikationer, som peger på, at der kan være et potentiale i at arbejde med hudens bakteriesammensætning i behandlingen af visse hudsygdomme. Særligt forklarer Iversen, at man har undersøgt virkningsmekanismer og potentielle effekter i forhold til de inflammatoriske hudsygdomme.

– Man har kigget på bakteriernes rolle i relation til sygdomme som akne, psoriasis, eksem og så videre, fordi man ved, at ændringer i bakteriesammensætningen kan påvirke immunsystemet, og med nogle af de her sygdomme, kan man se, at en opblusning af symptomer hænger sammen med ændringer i bakteriefloraen, siger han.

Og når man ser på, hvad det er, bakterierne faktisk gør på huden, og hvorfor de gode bakterier er så vigtige, er det heller ikke svært at se, hvordan de inflammatoriske sygdomme kan påvirkes af en ubalance i floraen.

For som Iversen forklarer, har de naturlige bakterier – altså dem, der trives naturligt på hudens sure miljø, og som vi gerne vil have – en række effekter. En af dem er, at de stimulerer dannelsen af antimikrobielle peptider. Deres opgave er at påvirke de sygdomsfremkaldende bakterier, som vi ikke vil have på huden. Men peptiderne kan også skabe inflammation, som vil alarmere immunsystemet.

Immunsystemet er jo fantastisk, fordi det beskytter os, men systemet skal også holdes i et fast greb, så det ikke overreagerer, og her spiller de gode bakterier ind igen. De sørger nemlig også for, at de immunceller, som går til angreb mod trusler, trækker sig igen, når deres opgave er fuldført. Men hvis der er en ubalance i hudens bakterieflora, og der ikke er nok af de gode jerngrebsbakterier, vil immuncellerne blive ved med at gå til angreb, selvom der ikke er noget, de skal bekæmpe, og så opstår der problemer.

– De naturlige bakterier balancerer altså immunsystemet, og der er noget, der tyder på, at eksem eksempelvis blusser op, når immunsystemet ikke holdes i skak af de her bakterier, og at man derfor kan fjerne symptomer ved at påvirke floraen, siger Iversen.

Læs også: Hudsygdomme skal plejes indefra 

Lovende resultater

Samspillet mellem bakterier, immunsystem og hudsundhed er komplekst, og endnu ikke afdækket til fulde. Foreløbige resultater viser, at der er en sammenhæng mellem de forskellige mekanismer, og derfor lader det til, at de inflammatoriske sygdomme som eksempelvis akne, psoriasis og eksem kan behandles eller lindres ved at påvirke floraen. Iversen vil dog gerne slå fast, at der endnu er et stykke vej, før han kan sige det med sikkerhed, fordi studierne simpelthen ikke er lavet endnu. Når det er sagt, er det i hvert fald temmelig veldokumenteret, at en sund flora – både i tarmen og på huden – er vigtig for sundheden, og at der er mange faktorer, der kan skabe en uhensigtsmæssig ubalance.

Netop fordi der er så meget, der kan true den naturlige flora, er der også spiret flere og flere produkter frem, som har til hensigt at genskabe balancen. Det er alt fra kosttilskud med probiotika – altså gode bakterier – og hudcremer med bakteriestammer i. Om man får noget ud af at prøve sig frem med disse, er det svært for Iversen at sige med sikkerhed. Han tror dog heller ikke, at man kan gøre skade ved at prøve de her metoder af, men som det er nu, vil han ikke blåstemple dem som en mirakelkur.

Der er dog udenlandsk forskning og forskningsartikler, som ser lidt mindre skeptisk på muligheden for at behandle hudsygdomme eller optimere hudens sundhed og udseende, ved hjælp af probiotika, som enten skal påvirke tarmfloraen, eller smøres direkte på huden. Der findes forskellige kliniske studier, hvor man har undersøgt effekten af tilskud med probiotika i forhold til at behandle eksem. Et studie sammenlignede probiotika med udvalgte bakteriestammer med placebo. Efter 12 uger kunne man konstatere, at gruppen, der havde fået probiotika, oplevede en signifikant forbedring af flere kliniske parametre. Deres immunsystem var kommet langt mere under kontrol.

Også når man ser på akne, er der flere lovende resultater og konklusioner, der peger på, at behandling med probiotika i høj grad kan virke lindrende på sygdommen. Der er flere grunde til, at probiotika kan virke gavnligt på akne. I de senere år er der kommet mere og mere evidens for, at den inflammatoriske hudsygdom hænger sammen med tarmfloraen. Det skyldes i høj grad, at man har fået øjnene op for, at der er forbindelser mellem tarm, hjerne og hud. Derfor teoretiserer man også i høj grad over, hvordan følelser som stress og angst kan påvirke sygdommen. Stress kan nemlig påvirke bakteriefloraen i tarmen, som derefter kan påvirke inflammation i huden, og dermed, mener man, udviklingen af akne.

Flere studier viser da også, at man med probiotika kan forbedre symptomerne. Et studie fandt, at 80 procent af de 300 deltagere oplevede en forbedring efter blot en måned med tilskud af probiotika.

Indefra og ud

Hudsundhed handler naturligvis om fraværet af hudsygdomme. Men når vi taler om hud og hudpleje, er et vigtigt aspekt for mange også hudens udseende, og her spiller sundheden – og bakterierne – også ind. For selvom man ikke lider af akne, eksem eller andet, kan ubalance i floraen også påvirke hudens tilstand og hvordan, den tager sig ud.

Bakterierne er nemlig også væsentlige i forhold til nogle af de ting, vi gerne vil undgå eller opnå, når vi tænker på en smuk hud. Det drejer sig blandt andet om glød, elasticitet, rynker og solskader, hvoraf de første to er noget, vi gerne vil have, mens de sidste to gerne må minimeres. Og fordi man har fundet ud af, hvor væsentlige de gode og naturlige bakterier er for huden, har man selvfølgelig også undersøgt, hvordan de kan spille en rolle i forhold til de her parametre.

I et studie undersøgte man, hvordan tilskud med mælkesyrebakterier i 12 uger påvirkede huden sammenlignet med placebo, og fandt yderst interessante resultater. Deltagerne, som havde fået et dagligt tilskud, oplevede en signifikant forbedring af hudens glød og elasticitet, ligesom rynkerne blev mindre, sammenholdt med placebogruppen. Et andet studie, som undersøgte bakteriernes evne til at modvirke solskader, fandt også, at tilskud med en bestemt bakteriestamme forbedrede hudens evne til at regenerere efter at være blevet udsat for UV-stråler.

Det er altså vigtigt at værne om sine bakterier, når man vil pleje og holde sin hud sund. Det kan man gøre på mange måder. For det første kan man være opmærksom på, hvordan ens hudplejeprodukter påvirker hudens pH-niveau. Huden er som nævnt dækket af en syrekappe, og har derfor et syrligt miljø, som de gode, naturlige bakterier trives godt i. Men basiske sæber risikerer at vælte balancen og dermed gøre det sværere for de gode bakterier at trives og baner dermed vejen for, at andre mindre hensigtsmæssige stammer kan rykke ind.

En anden måde er ved at fodre huden og kroppen med gode bakterier. Flere resultater viser, at man ved at påvirke floraen i tarmen med tilskud af probiotika enten gennem fermenterede madvarer som kimchi, miso og sauerkraut eller mælkeprodukter som kefir og yoghurt eller kosttilskud, der indeholder gode bakterier, kan øge hudens sundhed. Flere studier peger også på, at man med cremer med probiotika kan ændre på hudens mikrobiom og dermed se gavnlige effekter.

Huden er et beskyttende lag film rundt om kroppen, der beskytter os mod meget og tager mange tæsk. Derfor er det også vigtigt, at huden er sund og stærk, hvilket også i høj grad vil betyde, at den er smuk at se på.

Læs også: Fra inderst til yderst: Ren krop giver ren hud