Kan tandtråd også hjælpe hjertet?

For nylig udkom en bog*, der belyser, hvordan videnskaben kan holde os sunde og friske op i alderen. Professor Bente Klarlund var glad for bogen: ”Det overrasker mig, at et af de bedste råd handler om tandtråd,” var overskriften på hendes bogomtale i dagbladet Politiken.

* Gopler ældes baglæns af Nicklas Brendborg. Omtalt i Politiken den 3. marts 2021.

Som tandplejer glædede det mig at se, at betydningen af en god mundhygiejne fik opmærksomhed. For faktisk har vi i sundhedsprofessionelle kredse efterhånden i nogle år vidst, at en god mundhygiejne er vigtig for helbredet. Ganske mange undersøgelser linker dårlig mundhygiejne til en lang række kroniske sygdomme, som f.eks. demens, gigt, diabetes og ikke mindst hjerte-kar-sygdom.

Men, hvordan kan vores mundhygiejne påvirke sygdomme og organer uden for mundhulen?

Bakterier i balance

I vores tænder og mund lever mere end 1.000 bakteriearter, der kan blive til millioner af bakterier. Når vores tandsundhed er god, er det ensbetydende med, at bakterierne lever i indbyrdes balance. Mange af bakterierne i vores mund er altså livsnødvendige og holder os sunde, men når bakterier får lov til at samle sig langs kanten af tandkødet og danne belægninger (plak), kan der opstå sygdom i vores tænder og tandkød. Det er netop de bakterier, der er forbundet med tandkødssygdom, der kan trænge ud i blodbanen og påvirke betændelsestilstande andre steder i kroppen negativt.

Læs også: Mundskyld hjælper på dårlig ånde – Fup eller fakta?

Spreder sig via blodbanen

Allerede efter få dage uden tandbørstning kan vi opleve, at vores tandkød bløder. Det er tegn på betændelse i tandkødet. De bakterier, der er årsag til betændelse i tandkødet, har ved parodontitis spredt sig til lommerne mellem tand og tandkød. Her nedbryder bakterierne de fibre, der sidder omkring tænderne og den knogle i kæben, som tænderne sidder fast i. Denne proces får tandkødet til at løsne sig omkring tanden, så der kommer dybe tandkødslommer. I de dybe tandkødslommer kan der sætte sig plak og tandsten, som gør, at betændelsen spreder sig længere og længere ned langs tandens rod.

Via de dybe tandkødslommer kan parodontitis-bakterierne komme ud i blodbanen og derfra rundt i kroppen. Forskere har således fundet parodontitis-bakterier i hjertets blodårer og flere andre steder i kroppen.

Læs også: Kost og livsstil udfordrer tænderne

Hvis parodontitis-bakterier når hjertet

Når parodontitis-bakterierne finder vej til hjertet, kan de angribe arterierne i hjertet og derfra forårsage eller forværre betændelsestilstande. Dette kan i sidste ende føre til koronar hjertesygdom dvs. angina pectoris (hjertekrampe) og hjerteinfarkt (blodprop i hjertet).

Der kan endvidere komme betændelse i den hinde, der sidder på indersiden af hjertet og hjerteklapperne. Denne tilstand kaldes endocarditis. Ofte skyldes endocarditis bakterier fra mundhulen. Hvis du har en hjertesygdom, der øger risikoen for at få endocarditis, skal du selv være opmærksom på at undgå at få bakterier ud i blodet. En af de vigtigste forholdsregler er god daglig mundhygiejne.

Når vi som tandplejere behandler patienter for parodontitis, er det vigtigt, at vi ved, om patienten har kunstige hjerteklapper eller lider af hjertesygdom. Har du kunstige hjerteklapper, skal du huske at fortælle det til din tandplejer. Når tandplejeren renser tandkødslommerne, kan der nemlig være en risiko for, at bakterier skubbes fra tandkødslommerne ud i blodbanen. Hvis du har en øget risiko for endocarditis, kan det derfor være relevant at anvende forbyggende antibiotika i forbindelse med behandlingen. Husk også at snakke med din læge omkring dette.