Blodsukkeret – en tikkende bombe under dit helbred

Sukker er ikke sundt. Men et ustabilt blodsukker er endnu værre for helbredet, og det kan skyldes mange andre madvarer end dem i slikskålen. Den gode nyhed er, at du kan stabilisere dit blodsukker – og styrke sundheden – med nogle meget enkle leveregler.

Det er en helt naturlig proces, når blodsukkeret stiger. Kroppen frigør insulin, som nedbryder sukkerstoffet (oftest glukose) og omsætter det til energi i cellerne.

Glukose er en naturlig del af alle kulhydrater. Når du spiser kulhydrater, frigøres sukkerstof til blodbanerne, hvor det fordeles rundt i kroppen.

Problemet med blodsukker/insulin-balancen opstår, når kroppens insulinproduktion ikke kan følge med sukkermængden. Så vil blodsukkeret fortsætte med at stige – og heraf følger en række problemer.

Det vigtigste problem er, at det høje blodsukker provokerer kroppens eget immunsystem til at skabe en inflammatorisk reaktion. Inflammationen er skadelig for kroppen og kan være medvirkende årsag til bl.a. hjertekarsygdom, diabetes type 2 og kræft. Fordi inflammationen er skabt af immunsystemet, bliver den husket på celleniveau. Det baner vejen for bl.a. udvikling af autoimmune sygdomme og diabetes type 2.

Blodsukker er ikke kun sukker

Men sukker er en naturlig fødevare, og min krop synes at være glad for den. Hvordan kan det så være så skadeligt? tænker du måske.

Her skal du igen rette fokus på, at det er blodsukkeret, du skal have styr på.

I et varieret måltid, som indeholder masser af kostfibre, har sukkerstoffet ingen markant virkning på dit system. Når fordøjelsen bruger kræfter på at nedbryde fibrene, går det langsommere med at sende sukkerstof videre over i blodbanen. Indhold af fedtstof i et måltid nedsætter også hastigheden.

Det tipper altså ikke balancen så meget, hvis du drysser en teskefuld sukker på dine havregryn. Når fiberholdige havregryn skal fordøjes sammen med sukker, går det ikke så hurtigt, som hvis du spiste en teske sukker alene. På den måde holdes blodsukkerbalancen stabil.

Men det bedste er at undgå eller begrænse indtag af rent sukker. Kroppen får de nødvendige sukkerstoffer fra alle slags kulhydrat, og det er bedre for blodsukkerbalancen, hvis du lader den søde tand bide i et æble.

Tre typer kulhydrat

Skal vi lige samle op på kulhydrat og sukkerstoffer? Kulhydrat kan inddeles i tre kategorier: Sukkerarter, stivelse og kostfibre. Sukker er simple kulhydrater, som optages hurtigt, mens stivelse er mere komplekst sammensat og skal nedbrydes, før det påvirker blodsukkeret. Kostfibre påvirker ikke dit blodsukker.

Sukkerarter findes f.eks. i hvidt sukker, honning og mælk, mens der er mest stivelse i fødevarer som kartofler, ris, korn og pasta. Kostfibre findes i fødevarer, som indeholder andre kulhydrater, så derfor har fibrene en vigtig rolle i forhold til blodsukkeret ved, at de forsinker optagelsen af sukkerarterne.

Det er forklaringen på, at raffinerede stivelsesprodukter som hvidt brød og hvid pasta har en hurtigere og stærkere påvirkning på blodsukkerbalancen end grovbrød og grovpasta.

Kostfibre stabiliserer blodsukkeret

De mest fiberholdige fødevarer er grove grøntsager, gerne rå. Kål, f.eks. broccoli, rodfrugter, f.eks. gulerødder, og bælgfrugter, f.eks. bønner.

Når du sørger for, at denne type grøntsager udgør mindst halvdelen af dine måltider, har det stor stabiliserende virkning på blodsukkeret, og dermed holder du inflammation fra døren. Flere undersøgelser har vist, at en blodsukkerstabiliserende kost har så stor, positiv virkning på organismen, at det kan dæmpe tilstanden prædiabetes, som er et forstadie til diabetes type 2.

Prædiabetes indebærer, at dit blodsukker konstant er højere end normalen.

Det kaldes nogle gange også insulinresistens, og op til halvdelen af mennesker med prædiabetes udvikler diabetes type 2 inden for fem år. Et stabilt blodsukker kan derfor udskyde eller helt annullere risikoen for kronisk diabetes.

Motion sænker blodsukkeret, fordi fysisk aktivitet gør muskelcellerne mere følsomme over for insulin. Der er altså ikke brug for samme mængde insulin for at optage sukkerstoffer fra blodet.

Krom støtter virkningen af insulin

Kost og motion har altså den vigtigste effekt på blodsukkeret.

Hvis du vil hjælpe kroppens insulinproduktion med et tilskud, er mineralet krom formentlig det mest relevante. Krom har en stimulerende virkning på insulinets funktion med at stabilisere blodsukkeret, og det kan have en vigtig funktion i en periode, hvor du arbejder på at omlægge kostvaner og indtage færre sukkerstoffer og dårlige kulhydrater.

Krom optager du gennem kosten i en lang række fødevarer, som hver for sig kun indeholder mindre mængder. Størstedelen af mineralet bliver ikke optaget af kroppen, men det er oftest ikke noget problem, fordi kroppen også kun har brug for små mængder.

Men det er meget uheldigt at være i underskud af krom, og de raffinerede kulhydrater gør et stort indhug i kroppens lager af det vigtige næringsstof. Et kvalitetstilskud af krom kan sikre dig, at din insulin stabiliserer blodsukkeret optimalt. Flere undersøgelser har i øvrigt påvist en mere effektiv optagelse af krom, når det indtages sammen med C-vitamin.

Mæthed er en støtte

Når du er sulten, falder blodsukkeret, og du mærker sult. Jo lavere blodsukkerniveauet er, jo mere har du lyst til sukkerholdige fødevarer.

Derfor er det også vigtigt at fastholde en mæthedsfølelse for at komme igennem en sukkerfri dag, og så er vi tilbage ved de grove grøntsager. Masser af kostfibre i maven betyder, at sukkerstofferne løbende frigives til blodbanerne og holder sulten på afstand.