Sundere livsstil giver sundere hjerter

Hjertekarsygdom er den anden hyppigste dødsårsag i Danmark. Men opdages det i tide, er behandlingsmulighederne i dag bedre end nogensinde. Blandt andet kan en helt ny behandling af hjerteflimren hjælpe mange danskere.

Hvert år rammes flere end 55.000 danskere af hjertekarsygdom, og lige nu regner man med, at lidt over en halv million af os lever med en hjertekarsygdom. Der findes mange forskellige former for hjertekarsygdomme, hvoraf nogle er markant mere udbredte end andre. Den hyppigst forekomne er åreforkalkning i hjertet, som også er den sygdom, der ofte resulterer i akutte blodpropper i hjertet. Cirka hver tredje af dem, der har åreforkalkning i hjertet, har således haft en akut blodprop i hjertet.

Når man rammes af en akut blodprop i hjertet, er det afgørende, at man hurtigst muligt får behandling på sygehuset. Uden den risikerer man at dø, og det er der stadig 25 procent, der gør uden at nå til indlæggelse. Det fortæller Christian Juhl Terkelsen, der er overlæge og professor i kardiologi på Aarhus Universitetshospital.

– Hvis man reagerer i tide og får kontaktet 112 hurtigt, så man kan komme afsted med en ambulance, så kan vi hjælpe mange af dem. Allerede i ambulancen vil man få taget et hjertekardiogram, der kan af- eller bekræfte, at det er en blodprop i hjertet. Er det det, bliver man kørt til et af landets hjertecentre, hvor vi laver de akutte ballonudvidelser.

Siden ballonudvidelserne blev en mulighed, er dødeligheden faldet markant, siger han.

Det hyppigst forekomne symptom på, at en blodprop i hjertet er under opsejling, er en markant trykken for brystet i hvilende tilstand – i de tilfælde skal man ikke tøve med at ringe efter hjælp. Desværre er det stadig ikke alle, der reagerer i tide.

– Desværre ser vi folk, der har negligeret smerterne og har gået og haft ondt, og så er det, at det går galt. Vi ser også folk, der har haft kontakt til den praktiserende læge, men hvor smerterne er blevet tolket som ondt i maven eller i musklerne. Samtidig skal vi dog huske på, at det kun er otte procent af alle dem, der henvender sig i sundhedssystemet med brystsmerter, der faktisk har en blodprop i hjertet, siger Christian Juhl Terkelsen.

Hjerteflimren

En anden udbredt hjertesygdom er atrieflimren – en sygdom, som mellem 50.000 og 70.000 danskere lider af. Det er den hyppigst forekommende hjerterytmeforstyrrelse og er i disse år i vækst som følge af en aldrende befolkning og vækst i livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, sukkersyge og overvægt som de væsentligste risikofaktorer.

Atrieflimren viser sig ved, at der opstår impulser forskellige steder i hjertets forkammervæg. Disse impulser forhindrer forkamrene i at trække sig sammen, som de skal og i at få blodet presset ned i hjertekamrene. I stedet flimrer forkamrene, og blodet løber passivt ned i hjertekamrene. Risikoen herved er, at blodet i forkamrene klumper sig sammen og løber med videre op til hjernen, hvor det kan danne blodpropper, eller det kan svække hjertets evne til at pumpe og give hjertesvigt. Derfor er basisbehandlingen ved atrieflimren blodfortyndende medicin og i nogle tilfælde medicin til regulering af hjerterytmen.

Heldigvis er der i dag flere gode behandlingsmuligheder til patienter med atrieflimren. Allerede i 1990’erne begyndte man at bruge en metode, hvor man går ind med et kateter via lysken og fører det op til hjertet, hvor man med spidsen brænder de områder i hjertet, der er skyld i rytmeforstyrrelsen. De seneste 15 år er det også blevet muligt at udføre behandlingen med en anden metode, hvor man med en såkaldt fryseballon fryser de dårlige celler væk frem for at brænde dem. Fordelen ved denne proces er, at indgrebet er hurtigere overstået.

Ny og holdbar behandling

Inden for det seneste år er der imidlertid kommet en hel ny behandlingsmetode mod atrieflimren på banen, kaldet Pulsed Field Ablation (PFA). Den ser ud til at kunne udkonkurrere de gamle metoder, som på trods af deres effektivitet har visse ulemper. Det fortæller Jim Hansen, der er overlæge på Afdeling for Hjertemedicin på Herlev og Gentofte Hospital, og som har været blandt de første til at bruge metoden herhjemme.

– Hverken varme- eller kuldemetoden giver helt holdbare resultater. Hos 50 procent af patienterne sker der en opheling, så der atter kommer elektricitet, hvilket betyder risiko for tilbagefald. Det er heller ikke muligt at skelne mellem nervevæv og hjertevæv, når man brænder, så man risikerer også at lave skader på noget væv, som man ikke ønsker. Men med den nye metode kan man for første gang lave en beskadigelse af præcis det rigtige væv, som ser ud til at være langt mere holdbar end varme- eller frysebehandlingen, siger han.

Mere præcist går PFA-metoden ud på, at man via et kateter, der føres ind i hjertet, laver et højspændingsfelt, hvor man kortvarigt gør hjertecellerne utætte, så de mister deres energiindhold og går til grunde. På den måde ødelægger man de steder, hvor de uønskede impulser, altså hjerteflimren, kommer fra.

– PFA er en gamechanger, og jeg tror på, at den vil komme til at erstatte de andre metoder, fordi vi også vil kunne udvikle den til at virke mod andre hjerterytmeforstyrrelser, hvor man stadig bruger brænde- eller kuldemetoden, siger Jim Hansen og oplyser, at metoden er så ny, at Danmark endnu er det eneste land i Skandinavien, som har taget den i brug.

Smartwatch advarer om atrieflimren

I den vestlige verden er det en til to procent af befolkningen, der lider af atrieflimren. Risikoen for at få lidelsen stiger med alderen, og blandt de 80 plus-årige er forekomsten/prævalensen helt oppe på 20-25 procent. Forhøjet blodtryk, overvægt, diabetes og andre hjertesygdomme kan være medvirkende årsager til, at man udvikler atrieflimren, men man mener også, at der kan være genetik involveret.

Det er forskelligt, hvor meget den enkelte mærker til deres atrieflimren, fortæller Jim Hansen, og behandlingen afhænger også delvis af, hvor plaget man er af sine symptomer.

– Nogle har det anfaldsvis i korte perioder hver dag, som går over af sig selv. Nogle har det i mere persisterende form, så man skal ind og lave stød, for at det går over. Man kan også hos nogle patienter acceptere det, hvis det ikke slider på hjertet og ikke irriterer personen – så kan man nøjes med blodfortyndende medicin, siger han.

I tilfælde, hvor man mistænker, at der er atrieflimren, men hvor det ikke er muligt at måle det ved en undersøgelse, fordi flimren kun er til stede nogle gange, kan man implementere en chip i underhuden. Den kan igennem op til tre år overvåge hjerterytmen og efterfølgende sende data til lægen, der ud fra det tilsendte kan se, om der er tale om atrieflimren. Endelig er der i dag også gode muligheder for, at patienter selv kan holde øje med deres hjerterytme. Enklest ved at føle efter pulsen, og hvis den er meget uregelmæssig over længere tid, kan det være atrieflimren.

– Hvis patienten har symptomer på rytmeforstyrrelser, kan det også være andre lidelser som astma eller angst.

“Men i dag er der en masse smart devices såsom Apple Watch, der kan overvåge hjerterytmen med en pulsmåler og opfange hjerterytmeforstyrrelser ret præcist. Det er vi også selv begyndt at udlåne til patienter.”

Kvinder debuterer senere

Mange af de kendte hjertekarsygdomme er livsstilsbetingede. Det vil sige, at man selv kan gøre meget for at forebygge at blive ramt. Det handler blandt andet om at undgå at ryge, at spise sundt og motionere samt at pleje en eventuel diabetes. De fleste hjertekarsygdomme rammer ældre hyppigere end yngre, men det betyder ikke, at man er sikret, selvom man er under 50, fortæller Christian Juhl Terkelsen.

Vi ser også alvorlig hjertesygdom hos yngre, hvis deres kolesteroltal er forhøjet, hvis de ryger, er overvægtige eller har diabetes. Men overordnet kan det siges, at rygning og diabetes er de største bidragsydere til, at vi hjertelæger har noget at lave. Incidensen er dog faldende, og vi tror, at det skyldes, at færre og færre ryger. Men fordi befolkningen samtidig bliver ældre og ældre i disse år, så har vi stadig meget at lave, siger han.

Hjertekarsygdomme rammer generelt mænd hyppigere end kvinder i alle aldersgrupper. Og mænd rammes også i en tidligere alder end kvinder.

Det skyldes, at kvinder frem til overgangsalderen er beskyttet mod åreforkalkning af det kvindelige kønshormon østrogen.

– Indimellem har det heddet sig, at hvis man blev ramt af hjertesygdom, var det bedst at være en mand, fordi kvinders hjertesygdom ofte er sværere at opdage. Men det er forkert at sige sådan. For kvinder debuterer i gennemsnit fem år senere end mænd med hjertesygdom, og knap to tredjedele af vores patienter er stadig mænd, siger Christian Juhl Terkelsen.