Hvorfor får man hvide pletter ved hudsygdommen vitiligo?

Vitiligo er kendetegnet ved et tab af hudens pigment. Ved vitiligo ødelægges hudens pigmentdannende celler gennem en aktivitet af immunsystemet. Der er på nuværende tidspunkt ingen effektive behandlinger, og det er ikke muligt at kurere vitiligo. På trods af øget forskningsaktivitet i vitiligo de seneste år er der fortsat meget, vi ikke ved om hudsygdommen. Men ved at kortlægge hudens proteinsammensætning vil man kunne få en bedre forståelse for årsagssammenhænge og sygdomsmekanismer ved vitiligo. Og det kan have betydning for udviklingen af bedre behandlinger.

Vitiligo er en autoimmun hudsygdom, som påvirker op imod 2 pct. af verdens befolkning. Vitiligo har været kendt i mange år og blev beskrevet første gang i gamle ægyptiske tekster ca. 3500 f.v.t.

Sygdommen rammer mænd og kvinder lige meget, uanset hvilken hudtype man har.

Vitiligo kan starte i alle aldre, men starter typisk i teenagealderen og hos yngre voksne. Vitiligo er en arvelig sygdom, der påvirker livskvaliteten betydeligt. En stor andel af personer med vitiligo har dårlig livskvalitet, og sygdommen er hos flere personer forbundet med skam, angst og depression. Få patienter med vitiligo har andre behandlingskrævende autoimmune sygdomme såsom pletskaldethed, psoriasis, inflammatorisk tarmsygdom og sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Forskning mangler

Vitiligo er en sygdom i hudens pigmentdannende celler (melanocytter), som er de celler, der laver den brune farve i huden. Cellerne bliver nedbrudt og efterlader huden helt hvid, som er kendetegnet for sygdommen. Ofte udløses vitiligo efter solskoldning, psykisk stress, fysisk skade, medicin eller hudkontakt med visse typer kemikalier. Gennem komplicerede signalveje medfører dette, at immunsystemet bliver aktiveret og nedbryder melanocytterne.

Nedbrydelsen af melanocytterne gør ikke ondt og stopper i de fleste tilfælde af sig selv, hvor den efterlader de karakteristiske mælkehvide pletter på huden. I svære tilfælde fortsætter nedbrydelsen og efterlader stort set hele huden hvid. Sygdommen kan gå i ro i flere år men kan blusse op igen. Melanocytterne kommer i andre tilfælde tilbage og giver pigment i huden igen.

Vitiligo rammer ofte de samme områder på hver side af kroppen. Andre gange bliver et eller flere områder på den samme side påvirket. Helt præcist hvorfor sygdommen begynder, hvorfor den går i ro, og hvorfor der er så forskellig udbredelse fra person til person, vides endnu ikke.

Vi har en begrænset viden om de bagvedliggende sygdomsmekanismer. Den nuværende manglende viden har medført, at der i dag kun er få behandlingsmuligheder, som enten har kortvarig virkning eller begrænset effekt, og sygdommen kan af disse grunde ikke kureres.

Teknologiske fremskridt har de sidste to årtier medført bedre muligheder for lægevidenskabelig forskning, og avancerede undersøgelser på DNA- og celleniveau er blevet billigere og lettere tilgængelige. Det har medført en øget forskningsaktivitet i uafklarede sygdomme som vitiligo. De senere år har man opdaget en øget hyppighed af proteiner og transportmolekyler, som kan have betydning for sygdommens udvikling og forløb. Selvom den nyere forskning har frembragt vigtig viden, er det kun brudstykker af de bagvedliggende sammenhænge. Der mangler forskning, som kan kortlægge sygdommen i detaljer for at kunne forklare årsagssammenhænge og sygdomsmekanismerne. Nye avancerede teknikker kan med stor præcision og høj nøjagtighed kortlægge hudens proteiner. Metoden er ny indenfor forskning i hudsygdomme, og den er endnu ikke blevet anvendt til at undersøge huden ved vitiligo.

Vi er en gruppe læger på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital, som er i gang med et forskningsprojekt, hvor vi kortlægger hudens proteinsammensætning ved vitiligo.

I projektet undersøger vi huden hos personer med vitiligo. Vi indsamler prøver fra syg og rask hud og undersøger prøverne ved massespektrometri. Målet er at kortlægge hudens proteinsammensætning og derved få ny viden, som kan have betydning for sygdommen. Vi håber på at kunne lægge nogle af de vigtigste brikker i puslespillet, der kan muliggøre udviklingen af nye og bedre behandlinger.

Forskningsplan og forsøgspersoner

Forskningsprojektet er startet på Hud-og allergiafdelingen på Gentofte hospital i april 2022, og vi inkluderer personer i løbet af de næste 1½ år. I studiet indgår personer over 18 år med vitiligo. Alle personer med vitiligo er inviterede, uanset om sygdommen er i forværring eller i bero, eller om personerne får medicin eller ej.

Vi håber, at projektet kan bidrage med ny viden indenfor vitiligo og de bagvedliggende sygdomsmekanismer, og at vores resultater vil muliggøre udviklingen af mere effektive behandlinger. Forsøgets resultater vil blive udgivet i engelsksprogede tidsskrifter.

Studiet er støttet af fondsmidler fra LEO Fondet og Novo Nordisk Fonden. Morten Bahrt Haulrig er læge og ph.d.-studerende ansat ved Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme, Herlev og Gentofte Hospital.

Hvis du er interesseret i at høre mere om forsøget, er du meget velkommen til at kontakte Morten Bahrt Haulrig enten via mail:

Morten.Bahrt.Haulrig@regionh.dk eller på tlf. nr.: +45 3867 3142.