Vi er vilde med kollagen

Lise Grosmann hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Vi tager tilskud og smører hud, som aldrig før for at få huden i flot fast form. For når dens kollagen og elastin bryder sammen, så folder huden og mister det, der på nudansk kaldes bounce og er indbegrebet af ungdommelig fugtfylde.

Men kan huden optage kollagen udefra? Og hjælper det at tage kollagentilskud? Lad os se på det, der måske kan forhale processen.

Kollagen kort

Faktisk kan det ikke siges kort, for kollagen udgør en tredjedel af al protein i kroppen og har enorm betydning for, at vi hænger sammen og kan stå og gå. Og huden er det sted, hvor kroppen har prioriteret kollagen med hele 40 procent af totalmængden og mest af kollagentyperne I og III. En mindre del i overhuden men mest i dermis/læderhuden med det løse fibrøse kollagen-I i toppen og det strukturskabende type III i bunden for at binde godt til underlaget.

Babyhud har perfekt kombination mellem kollagen I og III, men det ændrer sig, når behovet for vækst stopper.

Efterhånden vil der blive mere type-I kollagen end den strukturskabende type-III, og dermed mister huden gradvist styrke og elasticitet. Også andre typer kollagen har betydning i huden – for eksempel har kollagen-IV betydning for kommunikation, og kollagen-VII er vigtigt for at forankre de ydre hudlag til dem længere nede og er meget vigtigt ved sårheling.

Der er identificeret 28 forskellige typer kollagen i kroppen, og alle er opbygget af aminosyrer. Hovedsageligt glycin, prolin og hydroxyprolin, og sidstnævnte er favorit hos de fibroblastceller, der opbygger hudens kollagen- og elastinfibre. Forklaringen er, at aminosyren hydroxyprolin netop kun findes i kollagen og ikke i andre af kroppens proteiner. For at der kan dannes hydroxyprolin ud fra aminosyren prolin, kræves der ascorbinsyre/C-vitamin.

NYT!

Man har opdaget en slags stam-kollagen, ‘al kollagens moder’, i gopler. Måske er det derfor, de ældes baglæns, som det lyder i titlen til molekylærbiolog Nicklas Brendborg’s bog ‘Gopler ældes baglæns’. Man kalder det ‘collagen type-0’, og det møder begejstring som gennembrud inden for biomateriale til medicinsk screening. Bioteknologifirmaet Jellagen Limited har således udviklet JellaGel hydrogel, der fremhæves for at være uden biologiske forurenere og uønskede vækstfaktorer, der kan få negativ indflydelse på cellekultur.

Type-0 ‘stamcellekollagen’ kan fungere med alle de kendte kollagener, der modsat type-0 er meget specifikke. Og ‘Collagene Originel’ har allerede fundet vej til et serum, som vi omtaler her.

Det, der sker indeni, sker også udenpå

Intet går ubemærket hen i vores hud. Om det er triste tanker, mangel på søvn eller mangel på næring. Og så kan hud ikke lide smøger og ufornuftig omgang med sprut. Og lad os endelig huske stort minus også ved sukker og branket stegemad.

Alt bidrager til den glykation eller karamellisering, der ødelægger hudens proteinfibre, så de går fra at sno sig til at stivne og miste deres elastiske præstationer.

Og når det sker, så nedbrydes de ikke, som de skal, de ophobes som affald.

Og ifølge Nicklas Brendborg, forskeren og forfatten bag bestselleren ‘Gopler ældes baglæns’, så er fjernelse af celleskrald tæt på at være det vigtigste i antiaging. Både hudlæger og beautybranche har stort fokus på mikro-inflammation og accelereret aldring eller ‘inflammaging’, som det kaldes. Samt på ødelæggere som ROS/ reactive oxygen, der skader blandt andet proteiner som hudens kollagenfibre.

Det, der sker udenpå, sker også dybere i huden

Vi har længe haft et nonchelant syn på, hvordan vi behandler vores huds overflade, fordi de forhornede celler fejlagtigt betragtes som betydningsløse. Men hårdhændede og hyppige peelinger og hjemmerulning med nåle i cellefornyelsens navn kan vise sig som en dobbelt-dårlig strategi.

Det kan ikke bare gøre huden rød og sart, det kan også give problemer nede i bindevævet.

Det er alfa og omega for sund og velfungerende hud, at der er sammenhængskraft mellem alle hudens lag.

En svækket og udfordret hudbarriere, der mangler fugt og celletætning med de rette fedtstoffer, har et udfordret immunforsvar. Hudstress stjæler også store mængder celleenergi og bremser stabil cellefornyelse. Ydermere har en nedbrudt barriere ikke optimalt gavn af aktiverende ingredienser som f.eks. A-vitamin og peptider.

Kan huden optage kollagen?

Det ville jo være perfekt, hvis man bare kunne smøre kollagen på huden og vupti, så var der igen noget springmadras i den. Men dels foregår kollagendannelsen nede i læderhuden, og dels er huden ikke til store molekyler med lange opskrifter som kollagen er. Men det betyder ikke, at det ikke har positiv effekt.

Kollagen har talent for at holde på fugten i huden, og uden vand i huden kan fibroblasterne ikke arbejde effektivt på at lave ny kollagen og elastin. Og uden vandigt væv kan peptider, A-vitamin, vækstfaktorer og andre cellesignalerende ingredienser, der kan bygge kollagen, heller ikke kommunikere.

Desuden har kollagen en immundæmpende betydning. Ved brandsår har kollagenholdige geler vist sig at være effektive til at fremme sårheling.

Kollagentilskud, hjælper det på huden?

Det korte svar er ja*! Hvis man tager nok og er vedholdende nok. Hvis det kun er vedligeholdelse af hud, der er målet, så er 5 g passende. Men er huden ældre, og/eller har man problemer med knogler, led og muskler, så er det klogt at øge til 10 g. For kroppen tager sin del, selvom der står hud på ens kosttilskud. Om det er mad eller kapsler, så brydes det op i aminosyrer, som sættes sammen efter behov.

Kig efter hydroliseret eller fragmenteret kollagen, der er nedbrudt i mindre molekyler, peptider, der optages lettere og aktiverer de fibroblastceller, der danner kollagenet. Regn under alle omstændigheder med tre måneder, før resultater vil være synlige. Og overvej at gøre som asiaterne, der spiser alt på dyr/fisk og kog bouillon og lav simremad, som man gjorde førhen.

Kollagenrig mad er foruden simresupper også mad i gelé, fordi der er meget kollagen i husblas/gelatine og spis endelig også brusk.

Ud over kød og fisk er der også kollagenbyggende aminosyrer i blandt andet æg, mælkeprodukter og bønner. Supplér gerne med zink, selen og kobber, der er vigtigt for kollagendannelse. Og glem ikke C-vitamin, for uden det dannes den for hudens kollagen vigtige aminosyre hydroxyprolin ikke.