Danskerne drikker stadig for meget

Trods et fald i danskernes rekordhøje indtag af øl, vin og spiritus i det seneste årti er der stadig grund til bekymring, advarer Sundhedsstyrelsen. Et for stort alkoholforbrug giver risiko for alvorlige sygdomme, sociale konflikter og udviklingsskader hos unge

Danskernes alkoholforbrug har været faldende i løbet af det seneste årti, men der er fortsat grund til bekymring. Sådan lyder den overordnede konklusion i den nyeste udgave af Sundhedsprofilen – den største undersøgelse af danskernes sundhed med 180.000 deltagere foretaget af Sundhedsstyrelsen – fra 2021.

Bekymringen skyldes bl.a., at salget af alkohol til danskere over 18 år steg fra 9,2 liter i 2020 til 10,4 liter i 2021 efter 10 års nedgang i salget. Hos Statens Institut for Folkesundhed har direktør Morten Grønbæk ikke et klokkeklart bud på årsagen til væksten, men ser stigningen som affødt af den mærkelige tid med corona, vi var igennem.

10,4 liter alkohol svarer til 13,3 genstande om ugen. Det er næsten to øl pr. mand eller kvinde hver eneste dag året rundt.

Og mange af os – faktisk hver sjette – drikker så meget, at de overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse for alkohol på højst 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på den samme dag.

Hver syvende dansker drikker for meget

Tallene understreger danskernes store hang til alkohol. Hver syvende af os, svarende til 860.000, åbner en pilsner, trækker en flaske vin op eller snupper en sjus så ofte, at de har et storforbrug. 585.000 har et direkte skadeligt forbrug af alkohol, 140.000 er afhængige af alkohol, mens knap 20.000 er i alkoholbehandling, ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen.

Optælling eller ej; vi indtager våde varer flere gange om ugen i forhold til borgerne i de andre nordiske lande og har også den største andel af rusdrikning, dvs. at man drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed.

Alvorlige følger

De mange udbringninger af ’Skål og skide være med det’ kan have alvorlige følger. Et stort alkoholforbrug er nemlig helt eller delvist årsag til over 200 internationalt klassificerede sygdomme og tilstande, ifølge Sundhedsprofilen, der er blevet udarbejdet af Sundhedsstyrelsen fire gange siden 2010.

Blandt lidelserne er en lang række kræftformer, hormonforstyrrelser, nervebetændelse, knogleskørhed, akut og kronisk bugspytkirtelbetændelse, skrumpelever ud over afhængighed og søvnforstyrrelser samt påvirkning af fostret ved graviditet. Oveni de menneskelige omkostninger koster overforbrug og misbrug af alkohol årligt samfundet milliarder af kroner i tabt arbejdsfortjeneste og behandling af sygdomme.

Udover en øget risiko for helbredsmæssige konsekvenser er der større fare for konflikter og andre negative sociale konsekvenser samt ulykker.

Hvert år dør over 3.000 personer med alkohol som enten den primære eller medvirkende dødsårsag.

Det svarer til omtrent 6 pct. af alle dødsfald i Danmark, konstateres det i Sundhedsprofilen. Ifølge en rapport fra Kræftens Bekæmpelse går vi ikke synderligt meget op i, om vi er på vej mod et overforbrug af øl, vin og spiritus. Kun 41 pct. af voksne danskere kan således angive Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser. Men det er vigtigt at kende dem, så man f.eks. ved at tælle efter i løbet af en uge kan afgøre, hvornår der ryger for meget indenbords, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

På baggrund af rapporten tilføjer han, at 56 pct. af voksne danskere med et ugentligt alkoholforbrug aldrig tæller, hvor mange genstande de drikker i løbet af en uge. Risikoen for sygdom og skader stiger med stigende forbrug, men måden, man drikker på, påvirker også risikoen for sygdom og skader. Således stiger risikoen markant, hvis man drikker mere end tre genstande ved samme lejlighed. Især mænd er i farezonen, da de i langt højere grad end kvinder rusdrikker, hvor de altså får mindst fem genstande indenbords til f.eks. en fest. Mænd udgør også langt den største del af gruppen, som får mere end 10 genstande om ugen.

95% af danskere over 15 år drikker alkohol

Lyst til at nedsætte forbruget

På plussiden kan Sundhedsprofilen fortælle, at stadig flere i gruppen af danskere, som overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse, har fået nok og gerne vil nedsætte forbruget af alkohol. Desuden har der været et fald i antallet af dem, der rusdrikker hver uge. Siden 2013 har faldet været særligt stort blandt yngre, hvor færre blandt dem drikker mere end 5 genstande ved samme lejlighed og mere end 10 genstande om ugen.

Det er positivt, for børn og unge er især i risiko for skader, og for at alkohol kan påvirke hjernens udvikling. Desuden hænger en tidlig alkoholdebut sammen med et stort forbrug af alkohol i voksenlivet, påpeges det i Sundhedsprofilen. Danske unge er dog stadig suveræne indehavere af europarekorden i druk. Ikke alene fordi de drikker langt hyppigere end jævnaldrende europæere, de drikker også langt flere Smirnoff Ice, Somersby og sprut og har en tidligere alkoholdebut. I det hele taget betyder det ’at drikke’ meget for unges sociale relationer, da det udgør en stor del af den danske ungekultur – ligesom socialt samvær i Danmark traditionelt er centreret om alkohol. Og hvem kender ikke udtrykket ’pinligt ædru’, der nærmest får et fravær af promiller i blodet til at fremstå som ja, noget pinligt?

Optræk til opgør med liberal kultur

Men hvorfor drikker danskerne så meget?

Fordi alle andre gør det, og fordi vores liberale alkoholkultur skaber gode rammer for at få en brandert på, forklarer Veronica Pisinger, akademisk medarbejder hos Statens Institut for Folkesundhed, SDU. I sin rapport ’Hvorfor drikker vi så meget i Danmark?’ fastslår hun, at 95 pct. af danskere over 15 år drikker alkohol, mens kun 5 pct. holder sig fra de våde varer. Hertil kommer, at tilgængeligheden af alkohol i Danmark er blandt den højeste i Europa. Samtidig er prisen på alkohol og minimumsalderen for salg – 16 år for at købe produkter med op til 16,5 pct. alkohol og 18 år for stærkere varer – lav.

Liberal kultur eller ej, hverken unge eller voksnes drukkultur går upåagtet hen

Det er snart 20 år siden, at alkohol på offentlige og private arbejdspladser blev forbudt, og hvad angår børn og unge, har kommunerne gennem en årrække øget fokus på at forebygge alkoholforbruget.

Blandt andet gennem samarbejde mellem skole, forældre og SSP, forældrenetværk og fællesregler for alkohol i grundskolens ældste klasser samt udvikling af alkoholpolitikker på ungdomsuddannelser.

Og  noget tyder på, at stadig flere danskere tænker sig om en ekstra gang, inden der skal knappes pilsnere op. I hvert fald når det handler om de unge.

Således synes 53 pct. af danskerne, at en lov om en minimumsalder på 18 år for køb af alkohol på ungdomsuddannelserne, eksempelvis til fester og fredagsbar, er en god idé. Og 41 pct. går ind for helt at forbyde udskænkning af ungdomsuddannelserne, fortæller Veronica Pisinger i rapporten ’Hvorfor drikker vi så meget i Danmark?’. Det ser hun som en tendens til opgør med den liberale danske alkoholkultur.

Kun 41 pct. af voksne danskere kan angive Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser. Men det er vigtigt at kende dem, så man f.eks. ved at tælle efter i løbet af en uge kan afgøre, hvornår der ryger for meget indenbords

– Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.