God fordøjelse handler om symbiose

Vejen til en god fordøjelse og en problemfri mave går via et symbiotisk forhold til de mange mikroorganismer, som har valgt at bo i dine tarme – til gavn for både dem og dig

Du har sikkert selv brugt ordet ”symbiose”. Mest sandsynligt som billedsprog for nogle mennesker, du vurderer til at passe rigtig godt sammen. Mennesker, som supplerer hinanden og begge får et bedre liv gennem deres indbyrdes forhold.

Måske er du klar over, at begrebet symbiose benyttes i biologien, når forskellige livsformer har fundet en måde at eksistere sammen. Som når krokodillen lader småfugle rense sine tænder uden at klappe kæberne sammen om den lille snack. Eller når klovnefisk (Nemo!) bebor og vedligeholder havplanten søanamone, som er utroligt giftig for havets øvrige dyr.

Men du tænker nok ikke så meget over, at du selv lever i symbiose med milliarder af små organismer.

De mange bakterier, som har fået permanent ophold i dine tarme, er nemlig ikke blot snyltere

Tværtimod har de en afgørende rolle for, at både din fordøjelse og en række af dine andre kropslige funktioner fungerer optimalt. Ægte symbiose – som det betaler sig at værne om.

Små arbejdere med mange opgaver

I tarmene udgør bakterierne – mikrobiotaen – en effektiv arbejdsstyrke, som konstant knokler med at omsætte din mad til energi og næringsstoffer. Man forestiller sig en kaotisk, frådende nedbrydning, men i virkeligheden er processen meget velorganiseret.

Din mikrobiota skal nemlig ikke kun udvinde brændstof til kroppen som benzin til en motor.

Kollektivet af bakterier har gennem evolutionen også fået til opgave at ”styre” en række af kroppens øvrige funktioner

Det gælder f.eks. udvinding af de rette vitaminer og mineraler fra ernæringen, men mikroorganismerne har også til opgave at igangsætte en række funktioner, som styrker immunsystemet.

Desuden viser nyere forskning en klar sammenhæng mellem velfungerende mikrobiota og mental sundhed. Og det er ikke psyken, der påvirker mikroorganismerne – påvirkningen går den anden vej.

Men symbiosen går først og fremmest ud på at sortere i den store mængde af ingredienser, som du har indtaget. Så du får nytte af den del, du har brug for, og at de stoffer, som ikke er gode for din krop, bliver sorteret fra.

Hvis ikke mikrobiotaen kan håndtere nedbrydningen af din føde tilfredsstillende, mærker du symptomer i form af mavepine eller problemer med afføringen. Det kan skyldes to ting: Enten at du har spist noget, som er giftigt for kroppen, eller at mikroorganismerne af den ene eller anden grund har en mangelfuld sammensætning.

Din unikke mikrobiota

De mikroorganismer, som lever i netop din krop, har en ganske unik sammensætning, som blev bestemt af de påvirkninger, du var udsat for under fødslen og i forholdsvis kort tid efter forløsningen.

De består af mange stammer af bakterier (omkring 90 procent) og et mindre antal af gærsvampe, vira og parasitter. Omkring 3 års-alderen er tarmfloraen etableret i en form, som er basis for resten af livet.

Din føde påvirker antallet af de forskellige slags bakterier i mikrobiotaen. F.eks. er der større mængder af én type bakterier, når din kost indeholder meget kød. Jo flere vegetabilske fødevarer, du indtager, jo mere tipper balancen til fordel for en anden slags bakterier.

Uanset hvordan du sammensætter menuen, er kostfibre vigtige. Mange af de vigtigste bakterier er afhængige af at spise kostfibre for at fungere optimalt.

Tarmen er også glad for syrnede produkter som yoghurt, kimchi, miso og den fermenterede tedrik kombucha

Disse produkter indeholder bakterier, som slipper levende igennem mavesækken og boltrer sig i tarmsystemet til gavn for alle andre mikroorganismer. Dog er disse gæstende bakterier kortlivede og kan ikke slå sig ned permanent. Hvis du stopper med at drikke kombucha eller spise yoghurt, forsvinder de igen.

Probiotika kommer til undsætning

Det bringer os frem til, hvad du selv kan gøre for at holde din mave og tarm i god form.

Nøglen ligger i at vedligeholde tarmbiotaen, og uanset hvordan dine indre mikroorganismer er sammensat, har de brug for kostfibre. Det vigtigste, du kan gøre for din fordøjelse, er at inddrage mad med fiber i din kostplan.

Den naturlige tarmflora kan blive slået midlertidigt i stykker af forskellige påvirkninger. Det kan være en infektion af skadelige parasitter eller vira – den slags sygdom, du tager med hjem fra en ferie under sydlige himmelstrøg eller et besøg på en restaurant med et lidt for billigt buffettilbud.

Det kan også være medicin. Antibiotika slår både onde og gode bakterier ihjel, så mavekneb kan være følgen af en penicillinbehandling. Andre typer medicin påvirker også tarmfloraen – især hjertemagnyl, kolesterolsænkende midler og mavesyrehæmmere.

Hvis mikrobiotaen er slået knockout, har fødevarer som yoghurt og kimchi ofte ikke tilstrækkeligt med power. Her kan du i stedet finde mere effektiv hjælp i de såkaldt probiotiske kosttilskud.

Probiotika – tidligere oftest kaldt mælkesyrebakterier – indeholder en stor mængde levende mikroorganismer (en stor del er stadig mælkesyrebakterier), som finder sig naturligt til rette i det menneskelige tarmsystem

Det er ikke de samme bakterier og svampe, du allerede har i tarmbiotaen. Men de går omgående i gang med en række opgaver – som eksempelvis at binde giftstoffer eller at styrke tarmens slimhinde, og dermed skaber de mulighed for, at den naturlige tarmflora blomstrer op.

Ligesom mikroorganismerne i syrnede fødevarer forsvinder de probiotiske mikroorganismer ud af systemet, når du ikke længere tager kosttilskuddet.

Tilbage er din egen, styrkede tarmflora, som er klar til at fortsætte jeres symbiotiske fællesskab.

Vidste du … Mængden af mikroorganismer i tarmsystemet vejer typisk omkring 1,5 kg. Til sammenligning er den samlede vægt af dine knogler 2-3 kg.