Stamcellebehandling mod Parkinsons sygdom testes for første gang i mennesker

En behandling, der kan afhjælpe symptomer som rysten og muskelstivhed hos folk med Parkinsons sygdom, nærmer sig. Første patient modtager implantat med stamcellebehandling mod Parkinsons sygdom

Det samlede antal af personer der lever med Parkinsons sygdom i Danmark er ca. 12.000.

Indtil videre kan man kun lindre nogle af symptomerne. Det skal der forhåbentlig snart laves om på med en ny stamcellebehandling, som den 13. februar blev testet i mennesker for første gang. Den første patient ud af otte har nu modtaget et transplantat i hjernen med stamceller.

Et stort projekt mellem Lunds Universitet i Sverige og Cambridge University i England, med støtte fra medicinalfirmaet Novo Nordisk, er godt i gang med at teste en ny stamcellebehandling, der for første gang, inden for Parkinsons syge, gør det muligt at reparere hjernen.

Målet med behandlingen er at afhjælpe de bevægelsesstyrrede symptomer for sygdommen, som ofte viser sig som rysten og muskelstivhed. Det er således ikke en kur mod sygdommen, da der også er symptomer, som behandlingen ikke ændrer på.

Stamceller baner vejen

Behandlingen tager udgangspunkt i embryonale stamceller, som kan udvikle sig til stort set alle celler i kroppen, samtidig med at de kan lave flere kopier af sig selv og opformeres.

– Tanken bag vores forskning, er, at vi ved, hvilke nerveceller, vi mangler. Vi ved lige præcis, hvor de sidder. Med dette kliniske forsøg tager vi første skridt til at teste, om vi kan transplantere stamceller til hjernen på Parkinsons patienter og på den måde genetablere den motoriske funktion, som patienterne har mistet, oplyser Agnete Kirkeby, som er lektor på Lunds Universitet og Københavns Universitet, og som har været med til at udvikle stamcellerne, der bruges i det kliniske forsøg.

Menneskeforsøg

Men hvordan får man celler til at blive til lige præcis de nerveceller, man skal bruge til at transplantere til hjernen på Parkinsons patienter?

Forskerne har fundet en helt særlig kombination af proteiner og signalmolekyler, der kaldes vækstfaktorer. De dirigerer stamcellerne til at blive til de nerveceller, som Parkinsons patienter mangler.

– Det er faktisk lidt som at være en TV-kok. Man tilsætter lidt af det ene, og man tilsætter lidt af det andet og i forskellige koncentrationer og på forskellige tidspunkter. Rører rundt og kigger på, hvad man får. Mange gange, så er det ikke rigtigt. Så starter man om igen, fortæller Agnete Kirkeby.

Lunds Universitet har gennem ti år afprøvet stamcellebehandlingen på dyr. Resultaterne er så lovende, at forskerne nu er gået i gang med et klinisk forsøg i mennesker i første omgang for at teste, om behandlingen er sikker at administrere i Parkinsons patienter. Så nu venter vi spændt på at se resultaterne fra de første svenske patienter, som har modtaget behandlingen.

Læs mere om forskningsprojektet her: https://sciencenews.dk/