Revolution i kampen mod migræne

Nye typer migrænemedicin kan forebygge sygdommen og holde den nede, så patienter med lidelsen kan føre en normal tilværelse

Hovedet er fyldt af en dunkende smerte, kvalmen presser sig på i halsen, det sortner næsten for øjnene, og falder blot en knappenål på gulvet, lyder det som et brag. Det eneste, man orker og har lyst til, er at blive under dynen i et mørkt rum.

Sådan kan hverdagen se ud for den over halve millioner danskere, som lider af Danmarks tredjestørste sygdom – migræne. Selv om det for længst er bevist, at migræne ikke skyldes et hysterisk sind eller svaghed, er lidelsen fortsat tabubelagt – til trods for, at den på verdensplan er mere udbredt end astma, epilepsi og diabetes.

Ifølge en undersøgelse fra Analyse Danmark holder 9 ud af 10 personer sygdommen for sig selv. Dermed lever de i et smertehelvede med isolation fra familie og venner samt højt sygefravær fra uddannelsen eller arbejdet. Kort sagt med stærkt forringet livskvalitet.

Men nu er der godt nyt til de mange, som lider i stilhed. For i nyere tid har forskere gjort store fremskridt i mulighederne for at forebygge migræne med medicinsk behandling. Endda rigtig store fremskridt og i en sådan grad, at man kan tale om en revolution, siger Jakob Møller Hansen, speciallæge i neurologi med egen hovedpineklinik i Slagelse, Ph.D. og tidligere leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine.

– De seneste år har bl.a. danske forskere været med til at udvikle ny migrænemedicin, som specifikt er rettet mod et signalstof i kroppen – CRGP, der medvirker til at udløse migræne – og effektivt blokerer stoffet. Det er revolutionerende. Med den nye medicin kan man ikke bare lindre smerterne, men forebygge anfald og holde migrænen i skak, så en patient kan passe sit arbejde som pædagog i børnehaven, spille håndbold eller være bankdirektør uden smerter og frygt for sygedage og afsondrethed fra familie og venner. Det gavner både den enkelte og hele samfundet, forklarer Jakob Møller Hansen.

Årtiers stilstand

Ifølge ham har man hidtil anvendt medicin til migræneforebyggelse, som oprindeligt var udviklet til behandling af andre lidelser, f.eks. forhøjet blodtryk eller epilepsi, men som havde vist sig også at have en positiv effekt mod migræne.

– Med den slags midler har man behandlet migrænepatienter de seneste mange år. Det er bestemt medicin, som har gavnet mange migrænepatienter og stadig gør det, men medicinen kan oftest have generende bivirkninger. Det er helt vildt, at der indtil nu ikke har eksisteret forebyggende medicin, som er lavet specifikt til migræne, set i lyset af at over en milliard af verdens befolkning lider af migræne. Tænk sig, hvis man havde forholdt sig passivt på samme måde til lidelser som gigt, brystkræft eller diabetes. Det havde ingen stillet sig tilfreds med, siger Jakob Møller Hansen med en hovedrysten.

Faktisk er der ikke sket afgørende fremskridt på migræneområdet siden tidligt i halvfemserne, hvor triptanerne blev indført til akutbehandling af migræne.

Nu ser han fremad. For efter tre årtiers stilstand er der kommet gang i udviklingen af specifik migrænemedicin. Og dansk forskning er blandt frontløberne på området. Således er medicinalfirmaet Lundbeck langt fremme i arbejdet med et lægemiddel, som kan blokere for et andet signalstof, PACAP, der – ligesom CRGP – kan udløse migræne. Lundbecks nye medicin er ikke færdigtestet og kommer tidligst på markedet om flere år. Alligevel har speciallæge i neurologi Jakob Møller Hansen armene oppe over hovedet:

– Endelig får vi præcisionsmedicin målrettet mod migræne, der kan blokere for forskellige signalstoffer og sikre migrænepatienter en normal tilværelse – vel at mærke næsten uden bivirkninger. Det er første gang i historien, at det sker

Manglende tilskud giver ulighed

Hurra, hurra. Så er alt vel godt. Nej, lyder det fra Jakob Møller Hansen. For de nye typer præcisionsmedicin er ikke tilskudsberettiget, og det gør en behandling med et CRGP-hæmmende middel dyr. Meget dyr. Et års behandling kan løbe op i omegnen af 50.000 kr.

Ifølge Jakob Møller Hansen skyldes, det, at lægemidler mod CRGP efter Medicintilskudsnævnets vurdering ikke gør nok nytte i forhold til prisen.

– Det strider mod, hvad vi ser i klinikkerne og de nyeste europæiske vejledninger, der anbefaler disse stoffer som førstevalg til behandlinger. Det er trist for patienterne og ulogisk, fordi man kan uddele medicinen gratis på hospitalerne, mens den ude i den virkelige verden anses for ikke at være pengene værd, siger Jakob Møller Hansen.

Det manglende tilskud til den nye og effektive migrænemedicin skaber efter hans mening ulighed i sundhed og et fravær af fri og lige adgang til behandling.

– Størrelsen af pengepungen kommer til at afgøre, hvem der kan få behandlingen, ikke behovet, påpeger speciallæge i neurologi Jakob Møller Hansen

Fra sin hovedpineklinik i Slagelse har han henvist flere migrænepatienter til behandling på hospitaler og hovedpineklinikker, hvor behandlingen er gratis.

– Men ventelisterne er lange, så som patient risikerer man at skulle vente i måneder eller år. Den flaskehals kunne undgås, hvis vi i det nære sundhedsvæsen kunne udskrive CRGP-hæmmende medicin med tilskud.

Positive takter

Den mulighed er rykket et lille skridt nærmere. I februar i år afgjorde Lægemiddelstyrelsen nemlig, at praktiserende neurologer må udskrive den CRGP-hæmmende medicin, Aimovig.

– Desuden er styrelsen i gang med en ansøgning for Vydura, hvor Medicintilskudsnævnet i januar 2023 anbefalede, at lægemidlet ikke får klausuleret tilskud. Der er endnu ikke truffet afgørelse i denne sag. Også her kan der søges om enkelttilskud, skriver Lægemiddelstyrelsen i et svar til Helse.

Dette svar får en positiv modtagelse af speciallæge i neurologi Jakob Møller Hansen.

– Det viser, at området for tilskud til CRGP-hæmmende medicin er et felt i bevægelse, som flytter sig i den rigtige retning. Det er positivt, men døren til, at vi praktiserende neurologer må overtage den gratis behandling af migrænepatienter fra sygehusene – og altså reducere ventelisterne – er ikke åben endnu, siger han.