I Danmark er fedtlever en af de mest almindelige udfordringer med leveren. Og her får du 5 tegn på, at du måske skal en tur forbi lægen.
Når vi siger lever, tænker de fleste af os på en middagsret, som vi nødig vil have serveret.
Leveren er dog også et af vores mest vitale organer, der er ansvarlig for mere end 500 funktioner i kroppen. Derfor er det også et organ, der skal passes på, da komplikationer og problemer med leveren kan være ekstremt farlige.
Hvad er fedtlever?
Navnet siger det næsten. Fedtlever skyldes en ophobning af overskydende fedt i leveren. Du har størst risiko for at udvikle fedtlever, hvis du er overvægtig – især hvis dit kropsfedt er samlet omkring din talje.
Alt det overskydende fedt i leveren kan få den til at blive betændt, hvilket kan føre til ardannelse på organet.
I starten er der ingen symptomer på denne tilstand, men hvis tilstanden forbliver ubehandlet, så vil du begynde at mærke tegn.
Ubehandlet fedtlever kan have ganske alvorlige konsekvenser. Herunder leversvigt og kræft, men som med enhver anden sygdom, så gælder det, at jo før symptomerne opdages, jo før kan sygdommen behandles.
LÆS OGSÅ:
Afføring: Kan man mærke, om maven er sund?
5 tegn på fedtlever
En amerikanske hepatolog, læge med speciale i bl.a. leveren, Saurabh Sethi giver disse fem tegn på fedtlever:
- Mavesmerter i den øverste højre side
- Træthed og svaghed
- Vægttab eller dårlig appetit
- Forhøjede leverenzymer (ALT og AST)
- Forstørret lever (i avancerede stadier)
NHS, det engelske sundhedsvæsen, beskriver mavesmerterne mere udførligt som en trykkende smerte i den øverste del af maven, over den nedre højre side af ribbenene.
Hvis tilstanden udvikler sig og i værste fald når til skrumpelever, så vil du også kunne opleve symptomer som:
- Gulsot
- Kløende hud
- Hævelse i benene, anklerne, fødderne eller maven (ødem)
Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du har tegn på fedtlever eller er bekymret for din vægt.
Artiklen er baseret på informationer fra
Welltica,
Pensionist og
Express.
LÆS OGSÅ:
Irritabel tarm – Sådan lever du med det