Andreas Laudrup: “Du skal ikke lade sygdommen styre dit liv”

For knap tre år siden måtte Andreas Laudrup tage den tunge beslutning om at droppe fodbold på topplan, efter at han havde fået gigtdiagnosen, reaktiv artrit.

Der er to billeder, som især har printet sig ind i Andreas Laudrups mentale fotoalbum. På det ene har han lige scoret det afgørende mål for FC Nordsjælland, der vinder danmarksmesterskabet i 2012. Det andet er taget et år efter, og viser en afkræftet Andreas, som næsten ikke kan røre sig.

De to billeder er koncentratet af, hvor hurtigt vores tilværelse kan ændre sig radikalt. For Andreas Laudrup væltede hverdagen i 2015 med diagnosen reaktiv artrit.

Træning havde modsat effekt

Inden da var der gået et langt forløb, som begyndte med, at Andreas Laudrup pludselig fik ondt i anklen. Den hævede og gjorde ondt. Som topatlet og professionel fodboldspiller var Andreas vant til, at kroppen godt kunne gør ondt engang mellem – og han tænkte i første omgang, at han nok havde fået en hård tackling på anklen og fortsatte med sin træning og spillede videre.

Efter et par uger begyndte højre knæ at hæve og gøre ondt, og så var det albuen. Tankerne om, at der kunne være noget galt begyndte at tage form. Efter en ferie i USA, hvor Andreas satsede på at kunne gøre sit knæ stærkt igen ved at træne det ved svømning, kunne han for alvor mærke, at det ikke var helt godt.

Det var værre end skader

Da han vendte tilbage til sin klub efter ferien, kontaktede han både fysioterapeut og læge, som i første omgang vurderede, at det måtte være korsbåndet eller en meniskskade, der var på spil – skader, som jo er typiske for fodboldspillere.

– Jeg kan huske, at jeg tænkte, ”åh, bare det ikke var sådanne skader, jeg havde fået,” fortæller Andreas, der kom i behandling med cortison-indsprøjtninger i knæet, som hurtigt blev funktionsdygtigt igen.

– Jeg fik oceaner af indsprøjtninger i knæet i lang tid, inden jeg endelig fik min diagnose, fortæller Andreas Laudrup, der tilføjer, at det var én af hans fysioterapeuter, der kunne huske, at der i Nordsjælland havde været en ung fodboldspiller med lignende symptomer, som dem Andreas havde. Den unge spiller havde fået gigtdiagnosen, reaktiv artrit.

– Og jeg kan tydeligt huske, at jeg så tænkte, “please –bare det er korsbåndet eller menisken, der er noget galt med. For mig var gigt noget, der kun ramte ældre mennesker. Min mormor havde gigt i hænderne, og det var sådan set det eneste, jeg kendte til gigt.

Andreas droppede bolden

Efter Andreas Laudrup havde fået sin diagnose i 2015, gik det første halvanden års tid med at vente på, at symptomerne forsvandt igen, da han havde fået at vide af sine behandlere, at der var chancer for, at sygdommen kunne forsvinde. Men det gjorde den ikke, og han skulle tage en meget svær beslutning i sit unge liv – nemlig at droppe sin lovende karriere som topprofessionel fodboldspiller.

– Jeg er et meget reflekterende menneske og behøver god tid. Min familie og ikke mindst min kone var en fantastisk støtte for mig, og jeg fik også god hjælp af én af mine læger, som sagde, at hvis jeg gerne ville løbe og spille bold med min søn som 40-årig, så var den bedste beslutning at droppe min fodboldkarriere.

– Da det endelig skete, var det en stor lettelse. Jeg begyndte at læse økonomi på Niels Brock og fik også et studiejob, som jeg var rigtig glad for. Men så fik jeg en stor nedtur sygdomsmæssigt, og det medførte, at jeg også måtte droppe studiejobbet.

Var sygdommen farvel til ungdom?

– Det var et rigtig stort slag – som ung professionel fodboldspiller lever du i sagens natur ikke et normalt ungdomsliv. Det gjorde jeg nu – og så kunne jeg ikke engang det – jeg følte virkelig, at jeg havde mistet en stor del af min ungdom, fortæller Andreas Laudrup og tilføjer, at livet herefter blev meget diffust for ham, og at han nærmest levede i en osteklokke.

Men så kom det store vendepunkt, da han fik en henvendelse fra Gigtforeningen, som spurgte, om han ville være ambassadør for foreningen.

– Jeg tænkte lidt over det, og så vidste jeg, at det var lige, hvad jeg gerne ville. Det giver så god mening for mig at være med til at fortælle om, at gigt ikke er noget, der kun rammer ældre mennesker. Det handler for mig også om at vise, at ærlighed og åbenhed er det, der skal til for at kunne leve bedre med gigt.

– Jeg har selv lært en masse undervejs, og de erfaringer vil jeg rigtig gerne give videre. For det er afgørende, at sygdommen ikke skal være den, der dikterer og styrer ens liv, forklarer Andreas, der også har lært at acceptere, at der både er gode og dårlige dage, og at glæden ligger i det, der tidligere kunne synes af lidt.

F.eks., da han igen kunne løbe – 500 meter. Det skete i møgvejr, men han havde en fest, og glæden var ligeså stor, som da han høstede store sejre i professionel fodbold.

Skal ud og holde foredrag

Andreas har også lært, at når nogen spørger ham om, hvordan han har det, så spørger han igen: Mener du, hvordan Andreas har det? Eller hvordan hans krop har det?

Andreas Laudrup glæder sig til som goodwill-ambassadør for Gigtforeningen at skulle ud at holde en række foredrag over hele landet i løbet af 2018. Især er det vigtigt for ham at fortælle, at det også for unge er vigtigt at have et fællesskab med andre, der er i samme situation, når man får en kronisk sygdom.

– Selv er jeg ret genert af natur – derfor er det så godt at vide, at Gigtforeningen har en række tilbud til unge – f.eks. Fnug, Forening af unge med Gigt, som også er meget aktiv på Instagram.

Kort om Andreas Laudrup

• Født, november 1990
• Har spillet i flere Superligaklubber og også i udlandet.
• Stoppede i maj 2015 sin aktive fodboldkarriere pga. gigtsygdommen, reaktiv artrit.
• Søn af Siw og Michael Laudrup og dermed medlem af Danmarks største og mest berømte fodboldfamilie gennem tiderne.
• Gift med Pauline, og sammen har de sønnen Maximilian.

Find et foredrag med Andreas Laudrup nær dig

På www.gigtforeningen.dk kan du finde en oversigt over planlagte foredrag med Andreas Laudrup.

Fakta:

Reaktiv artritis er en inflammatorisk gigtform, som oftest optræder efter en infektion (reaktionsgigt.)

Kilde: sundhed.dk