At synge sig sund sammen

I 2021 udgav organisationen Sangens Hus i samarbejde med Augustinus Fonden en rapport over dansk korliv. En af de ting, rapporten afdækker er, at korsang gennemgående bliver betragtet som sundhedsgavnligt

I en ny rapport fra Sangens Hus, der undersøger dansk korliv, fremgår det, at ca. fem procent af korene, der indgår i undersøgelsen, har sundhedsfremmende formål.

Da det var en stor undersøgelse, er der faktisk tale om ca. 60 kor, (svarende til fem procent,) som af deres korledere beskrives som havende et sundhedsfremmende formål. Det er alligevel en hel del, så sundhed lader altså til at være en ikke ubetydelig faktor i dansk korliv. I denne artikel ser vi nærmere på sammenhængen mellem korsang og sundhed med udgangspunkt i rapporten over dansk korliv.

Hvad er sundhed for korsangere?

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har siden sin grundlæggelse i 1946 haft en bred definition på sundhed som ”en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom eller andre skavanker.”

Siden da er sundhedsbegrebet kun blevet bredere, og i dag er f.eks. det at leve med en kronisk sygdom ikke nødvendigvis en forhindring for sundhed.

Dette brede begreb om sundhed lader også til at dominere i det danske korliv. De ca. fem procent, der svarer ja til spørgsmålet ”har koret et sundhedsfremmende formål?”, dækker nemlig over langt mere end blot de kor, der har et dediceret officielt sundhedsformål, som f.eks. de såkaldte lungekor.

Vi kan se i svarpersonernes kommentarfelter, at mange simpelthen svarer ja ud fra en generel betragtning om, at al korsang er sundt

Også i rapportens kvalitative interviews kommer det brede, holistiske sundhedsbegreb til udtryk. For selvom flere påpeger korsangens gavnlighed i forhold til specifikke lidelser, så lægger rigtig mange også vægt på, at korsang er sundt for alle og i sig selv.

Denne opmærksomhed på korsangens sundhedsdimension er ikke bare et dansk fænomen. Den norske korforsker Anne Haugland Balsness har påpeget, at den generelle tendens til at kæde kultur og helbred sammen, i høj grad også gælder på korområdet: Sundhed ligger korsangere meget på sinde og vægter højt i motivationen til at gå til kor, påpeger hun.

En stor international rapport fra WHO om sammenhængen mellem kunst og sundhed nævner desuden ”singing” hele 89 gange og påpeger korsangens evne til at forbedre både individuelt og socialt velvære.

Typer af sundhedskor

Ser man nærmere på svarpersonernes beskrivelse af, hvordan deres kor er sundhedsfremmende, kan man groft dele det op i WHO’s ovennævnte tre kategorier: Fysisk, mental og social sundhed. Den mentale sundhedskategori inkluderer både kor specifikt for folk med mentale lidelser og ”almindelige” kor, der mere generelt beskrives som havende en positiv effekt for f.eks. livsglæden.

Hertil lægger vi kategorien ”generelt”, som tæller de kor, der svarer ja til at have sundhedsfremmende formål, men beskriver dette formål i generelle termer, f.eks. ”al sang er sundhedsfremmende” eller angiver at korets formål er ”velvære”. Summen af procenttallene giver mere end 100, da flere af svarene falder i mere end én kategori. Således kan samme kor f.eks. arbejde på at forbedre både KOL og depression.

Grundlæggende kan man anskue sundhedskor på to måder. Enten har man i koret et overordnet mål om øget trivsel/velvære (det er generelt sundt at synge,) eller også består koret af sangere med en bestemt lidelse (KOL, demens, Parkinson, sklerose, afasi, cerebral parese, psykisk sygdom m.fl.).

I den første type er der tale om en blandet gruppe sangere, der benytter sig af fællessangens cocktail af helsebringende egenskaber. Det kan f.eks. være blandt ældre, hvor de generelle sundhedsfremmende effekter kan være særligt relevante eller i en helt blandet gruppe sangere, der har et særligt fokus på det sundhedsfremmende aspekt ved sangen.

I den anden type af sundhedskor målrettes korsangen mod specifikke helbredsudfordringer. Det kan være styrkelse af vejrtrækning blandt KOL-patienter, kognitiv træning blandt afasi-ramte eller kommunikativ træning blandt mennesker med social angst. Eller man kan via målrettet korsang søge at imødekomme en række udfordringer hos en specifik sygdomsgruppe, f.eks. blandt sklerose- og Parkinsonpatienter, der ofte kæmper med både fysiske, mentale og sociale konsekvenser af sygdommen.

Balsness beskriver sundhed som en overordnet kategori for alle typer kor. Enhver korpraksis kan fremme sundheden, forklarer hun. Det gælder altså også de kor, der slet ikke har sundhed på dagsordenen

Musiksociolog Tia DeNora, har ligeledes beskæftiget sig med musikkens og sangens terapeutiske effekt. Hun ligger på linje med Balsnes, når hun peger på, at musikkens instrumentelle funktion og dens æstetiske værdi ikke udelukker hinanden. Selv når korets fokus er på at forfine musikken, kan sundhed altså være en ”sidegevinst” – og vice versa.

Dermed er vi tilbage ved kortlægningen af dansk korliv og den tankevækkende omstændighed, at selv helt almindelige kor, der ikke kalder sig sundhedskor, alligevel svarer ja til at have et sundhedsfremmende formål.