Bare jeg drikker en enkelt øl, får jeg hovedpine

“Det er fint det med hjertet, men det vigtigste for mig er altså, at jeg nu kan sidde og nyde et glas vin med min kone fredag aften uden at få ondt i hovedet.”

Jeg sidder over for en ny patient. Han arbejder som rejsemontør og har ikke været til læge i flere år. Han er kommet, fordi han får hovedpine hver gang, han tager en øl eller et enkelt glas vin. Han fortæller mig, hvordan han gerne vil sidde fredag aften og nyde et glas rødvin med sin kone, men altid ender med en sodavand, og det er “skide irriterende”, som han siger. Da han er ny patient, har jeg brug for at vide lidt mere om ham. Jeg spørger, om han får noget medicin eller har nogle sygdomme i forvejen, og han fortæller, at han engang fik lidt medicin for blodtrykket. Men det stoppede han med at tage, fordi han fik bivirkninger, og siden har han ikke været til læge. Ved opslag på hans medicinkort kan jeg se, at det var i 2013.

Jeg starter med at måle hans blodtryk, der er 220/120, og efter et par målinger falder det til 195/115. Normalt bør blodtrykket være mindre end 140/90. I konsultationen er han uden symptomer på trods af det høje blodtryk, og det kan tyde på, at han formentligt har gået med det i al for lang tid, og det er farligt. Der kan opstå permanente skader på både nyrer, hjerte og øjne, ligesom der er øget risiko for en revne på hovedpulsåren.

Vi får taget blodprøver og hjertediagram og kan på baggrund af målingerne starte på blodtryksmedicin. Vi vælger at følge op med kontrol efter en uge og efterfølgende efter fire uger, og han er netop kommet til kontrol i dag. Hans blodtryk er faldet  til 134/76. Jeg er begejstret over, at der er kommet styr på det meget høje blodtryk, og fortæller ham om den markante reduktion i risiko for hjerte-kar sygdomme, han nu har opnået.

Han udviser ikke samme begejstring for den nedsatte risiko: ” Det er fint det med hjertet, men det vigtigste for mig er altså, at jeg nu kan sidde og nyde et glas vin med min kone fredag aften uden at få ondt i hovedet.”

Vi er enige om,  at behandlingen er den rigtige, men mens jeg fokuserer på, hvad han får ud af det på fem og ti års sigt, fortæller han mig, hvordan det har gjort en forskel for ham i hans hverdag.

Vi mennesker har en god grund til at gøre, som vi gør, og hvis vi skal ændre adfærd, skal der også være en god grund til at gøre det. Når vi læger oplever, at en foreslået behandling ikke bliver til noget, eller at recepter på medicin ikke bliver indløst på apoteket, kan det muligvis skyldes, at der i nogle tilfælde i højere grad er lægens behov og ikke patientens behov, der behandles.

Min patient er kendt med forhøjet bodtryk fra tidligere, men er selv stoppet med medicinen på grund af bivirkninger, og fordi han ikke oplevede nogen gevinst ved at tage medicinen. Han har derimod oplevet et problem i form af hovedpine, når han har villet drikke et glas vin med sin kone. Det er derfor, han i første omgang kom hos mig, og det er fordi, han har fået løst et problem, der har betydning for hans livskvalitet og trivsel, at han nu er tilfreds og motiveret til at fortsætte behandlingen.

Søren Kierkegaard har skrevet: “At man naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menenske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv en indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.

Her var der sammenhæng mellem hans og mit ønske. Men læren for mig var, at vi var ved at tale forbi hinanden, fordi jeg var mere optaget af nationale retningslinjer for regulering af blodtryk, end at lytte til ham og forstå, hvad der var vigtigt for ham.

Vi afslutter konsultationen med, at han lover at komme forbi i stedet for fat stoppe med medicinen, hvis han oplever bivirkninger.