Bedre lægedækning i alle egne af Danmark

Folketinget står bag flere tiltag til at imødekomme manglen på læger og ubesatte ydernumre og sikre lægedækning landet over.

Læger på vej på pension, der ikke kan afsætte deres praksis. Ubesatte ydernumre. Mangel på læger helt generelt.

Danmark har igennem de senere år haft mangel på læger særligt i yderområderne af landet, der til gengæld har måttet tænke kreativt for at få afsat ledige ydernumre. Udfordringer, der blot er blevet større med årene.

Det var baggrunden for, at regeringen i januar 2016 nedsatte et udvalg for lægedækning. Et år senere, helt præcis 18. januar i år, udkom regeringens lægedækningsudvalg med sine i alt 18 anbefalinger til, hvordan lægemanglen kan afhjælpes.

Lægedækningsudvalgets anbefalinger fik fuld opbakning blandt Folketingets partier. Og på baggrund af anbefalingerne er der peget på en række initiativer, der fra lovgivningsmæssig side kan sættes i gang allerede i løbet af i år. Nogle af løsningerne er midlertidige, mens andre er permanente.

Det drejer sig om:

• At forlænge den eksisterende fireårige periode, hvor regionerne har mulighed for at drive almen medicinske klinikker, op til seks år i tilfælde af lægedækningsproblemer.

Sundhedsministeren fremsætter i løbet af efteråret 2017 et lovforslag, der bl.a. vil indeholde et krav om, at anvendelsen af regionsklinikker evalueres inden for tre år efter, at loven er trådt i kraft.

• At åbne muligheden for, at alment praktiserende læger, der ønsker at eje flere ydernumre, kan købe direkte fra andre praktiserende læger.

Sundhedsministeren fremsætter i løbet af efteråret 2017 et lovforslag.

• Højere betaling til læger i yderområder med flere kroniske patienter. Dette skal ske ved, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) aftaler en model for differentieret basishonorar i de aktuelle overenskomstforhandlinger om almen praksis. Midlerne skal i en treårig overgangsperiode bruges til at belønne almen praksis, så der sikres en bedre lægedækning.

Aftalepartierne har desuden følgende forslag til at imødekomme lægemanglen i visse dele af landet både i sygehusregi og i almen praksis:

• At der etableres forsøg med nye organiseringsformer, som kan skabe sammenhængende tilbud for borgere i områder med lægedækningsproblemer i både almen praksis og i sygehusenes akutte beredskab.

Både private og offentlige aktører kan indgå i løsninger af akutte lægedækningsproblemer. Forsøgene kan løbe op til seks år og evalueres inden for tre år efter, de er sat i gang.

Det er de fem regionsråd, der skal ansøge om etablering af forsøg hos Sundhedsministeren.

Forsøget kunne f.eks,. være en alment praktiserende læge, der samtidig arbejder på et sygehus.

• Mulighederne for bedre virtuel eller digital kommunikation mellem læge og patient skal styrkes.

Folketinget bakker desuden op om og opfordrer bl.a. regionerne og almen praksis til at have større fokus på følgende:

• Regionerne har skærpet ansvar for, at personalet i eventuelle udbuds- og regionsdrevne klinikker har de nødvendige kundskaber i dansk, så patienterne både føler sig forstået og kan forstå de beskeder, sundhedspersonalet giver dem.
• Optaget på medicinstudiet på Aalborg Universitet øges med 50 pladser fra sommeren 2017. I den forbindelse øges dimensioneringen af uddannelsesstillinger i almen medicin. Herudover skal alle læger arbejde et halvt år i almen praksis som en del af den kliniske basisuddannelse (KBU). I forlængelse heraf forlænger regeringen femårsfristen til seks år for den lægelige videreuddannelse.
• Bedre geografisk placering af videreuddannelsesstillinger, etablering af lokale rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer og regionalt samarbejde om lægerekruttering.

Aftalepartierne gør status over alle forslagene, og hvorvidt de er gennemført, omkring årsskiftet til 2018.

Regionsklinikker

Drives af regionerne. Klinikkerne bemandes af regionsansatte læger, lægevikarer, sygeplejersker og sekretærer.

I hver klinik er ansat en lægefaglig leder, der bl.a. har ansvaret for, at overenskomsten overholdes, samt at stå for den generelle kommunikation med regionen og sikre personalets efteruddannelse.

Lægedækningsudvalgets 18 anbefalinger:

1. Øget udbud af lægestuderende i yderområderne.
2. Ændret geografisk fordeling af uddannelsesstillingerne i den lægelige videreuddannelse.
3. Justering af femårsfristen i den lægelige videreuddannelse.
4. Samarbejde mellem regioner, kommuner og lægernes organisationer om målrettede rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer i yderområderne og socialt belastede områder (f.eks. gennem lokale informationskampagner, vejledning, mentorordning, mv.).
5. Læger skal møde almen praksis flere gange under uddannelse og videreuddannelse.
6. Dimensioneringen af almen medicin øges relativt inden for den samlede dimensionering af den lægelige videreuddannelse.
7. Udvidede muligheder for, at regionerne kan drive almen medicinske klinikker.
8. Mere fleksible organisationsformer i almen praksis.
9. Andre faggrupper inddrages i opgaveløsningen i almen praksis med henblik på at frigøre lægelige ressourcer til øget lægedækning.
10. Rammedelegationen til kommunale sygeplejesker.
11. Honoreringen differentieres efter patienttyngde for at understøtte bedre lægedækning.
12. Udbredelse af faglige og organisatoriske fællesskaber i almen praksis.
13. Fleksible åbne- og lukkegrænser for patienttal.
14. Ændrede vilkår for lægevagten med henblik på at rekruttere alment praktiserende læger.
15. Inddragelse af speciallægepraksis i videreuddannelsen af speciallæger, når det kan bidrage til at løse kapacitets- og lægedækningsudfordringer.
16. Samarbejde på tværs om ansættelse af læger på sygehusene.
17. Anvendelse af de lægelige ressourcer, hvor de giver mest værdi for patienterne med henblik på at understøtte bedre lægedækning.
18. Attraktive arbejdspladser i yderområder gennem mere fleksible ansættelsesformer.

Aftalepartierne

Bag aftalen står et samlet Folketing bestående af Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.