Briller eller operation?

Alder, sygdomme og bygningsfejl. Der er flere grunde til, at vores syn ikke er optimalt, og der er også flere løsninger.
Brillen blev opfundet i det 13. århundrede, og kontaktlinsen blev udbredt efter 2. Verdenskrig. I 1980’erne og 1990’erne blev meget af den teknik, som i dag anvendes ved øjenoperationer, også grundlagt, så i dag har de fleste med synsnedsættelser flere muligheder.

Briller kan være med til at give et ansigt karakter og stil, men de dugger nemt om vinteren, glider ned på næsen i varmen og falder af under sport. Måske er det derfor, at kontaktlinser er blevet så udbredt i de senere år. Omkring 700.000 danskere bruger i dag kontaktlinser.

– Har man en styrke på eksempelvis minus 8, er det så godt som umuligt at se noget uden briller, fortæller Jesper Hjortdal, der er klinisk professor og overlæge på Aarhus Universitetshospitals øjenafdelingen. Det kan være en af grundene til at overveje at få foretaget en synskorrigerende operation. Men det er vigtigt, at man er bekendt med alle fordele og ulemper.

Meget sikker operation

I Danmark udføres der hvert år omkring 40.000 øjenoperationer på henholdsvis offentlige og private hospitaler.

– Når der er tale om decideret indgreb, hvilket det er ved operationer, så vil der alt andet lige altid være mulighed for bivirkninger. Derfor er vigtigt, at patienterne bliver gjort opmærksomme på eventuelle risici, og at de har forstået, hvad de kan forvente efter en operation. Det er jo ikke nødvendigvis alle, der helt kan smide brillerne, nogle får blot et bedre syn, siger Jesper Hjortdal.

Inden for de seneste 15 – 20 år, er der er sket en enorm stor udvikling af øjenoperationer. I dag er det muligt at blive opereret for de fleste skavanker som bygningsfejl, nærsynethed og langsynethed. Nærsynethed er lettere at behandle end bygningsfejl, mens svære grader af langsynethed er vanskeligere at behandle.

Meget få alvorlige bivirkninger

– Man hører jævnligt om skrækhistorier i medierne, hvor folk advarer mod at få foretaget øjenoperationer, men det drejer sig i realiteten om ganske få procenter, der rent faktisk oplever, dét vi kalder ”alvorlige bivirkninger”. Behandlingen er efterhånden alment anerkendt, laserne er blevet mere avancerede, og kirurgerne er blevet bedre til at udføre operationerne, understreger Jesper Hjortdal.

Resultatet efter de fleste øjenoperationer er et stabilt syn, der holder i mange år. Komplikationerne er sjældne, og egentlige katastrofer som følge af operationen er uhyre sjældne. Cirka 75 procent får et fint resultat, 20 procent får bedre syn, men ikke helt så godt som forventet, og kun nogle få procenter får alvorlige problemer som følge af en øjenoperation.

Hvem kan operere?

Der er rigtig mange operationer, som i dag finder sted på de private hospitaler, hvor patienterne selv betaler, men man kan også blive opereret på de offentlige sygehuse uden egenbetaling.

– For at vi kan operere en patient, skal han eller hun være henvist fra den praktiserende øjenlæge. Vi arbejder med nogle helt skarpe retningslinjer, hvor man enten skal have mere end minus seks dioptrier (dioptrier er den lægelige term for styrken, red.) på begge øjne. Eller man skal have en forskel i brydningsstyrken på de to øjne på mere end tre dioptrier. Eller man skal have bygningsfejl på tre dioptrier eller mere, siger professor og overlæge Jesper Hjortdal.

Der er altså tale om folk med svære synsnedsættelser, og der er også nogle undtagelser. Det kan være, at man af fysiske eller psykiske årsager ikke kan bruge briller eller linser, understreger overlægen. De private klinikker arbejder ikke med samme skarpe retningslinjer. Her er det op til en selv, at vurdere, hvornår man føler sig så generet, at man ønsker at få foretaget en operation, selv om de private hospitaler også kan afvise at operere en patient, hvis de ikke mener, at det vil være gavnligt.

Jesper Hjortdal anerkender privatklinikkerne, men råder til, at man som patient generelt er kritisk. Det er vigtigt, at man får stillet de rette spørgsmål for at få afdækket både fordele, ulemper og risici. En mulighed er, at læse om det på nettet, men også at rådføre sig hos nogle specialister.

– Det er for eksemplet vigtigt, at ens syn har været stabilt i mindst et år, inden man får foretaget en operation. Det er også derfor, at vi meget sjældent opererer børn og unge, da deres syn kan ændre sig hurtigt, siger Jesper Hjortdal og gør opmærksom på, at selv om man har fået korrigeret en synsnedsættelse med en laseroperationer, da man var ung, så kan man som alle andre få brug for en læsebrille med årene.

De mest almindelige øjenoperationer

Laseroperationer

Anvendes til at korrigere for en synsnedsættelse. Denne operation anvendes typisk til yngre mennesker i alderen 20 til 40 år. Operationen kan anvendes ved nærsynethed helt ned til omkring minus 9 dioptrier, afhængig af hornhindens tykkelse. Er man mere nærsynet end det, skal man i stedet anvende en anden operation, da linsen ellers bliver for tynd. Operationen er ikke egnet ved langsynethed.

Der findes overordnet tre forskellige typer af laseroperationer, som officielt kaldes PRK, LASIK og SMILE. Hvilken type laseroperation, man får foretaget, afhænger af synsfejlen og hornhindens tykkelse.

Udskiftning af linser

Anvendes til grå stær og det såkaldte ”alderssyn”. Mange får deres symptomer i 40 til 50 års alderen, hvor ”armene bliver for korte” til at læse en bog eller avis – der er brug for læsebriller. Alderssyn vil før eller siden komme til alle, der bliver gamle nok. Tilstanden skyldes, at øjet evne til at akkommodere bliver nedsat med alderen. I praksis betyder det, at linsens evne til at danne den krumning, som er nødvendig til at fokusere tæt på bliver nedsat. Selv personer, som har lidt under nærsynethed eller langsynethed det meste af deres liv, vil før eller siden udvikle alderssyn.

Ved behandlingen af alderssyn, bliver øjets naturlige linse delvist udskiftet med en kunstlinse (delvist, fordi linsekapslen forbliver i øjet). Linserne fås i dag med flere fokuspunkter, så man både kan læse, fokusere på ansigter og køre bil uden at skulle bruge briller. I modsætning til briller med glidende overgang, så skal man ikke kigge i en bestemt retning for at få et skarpt billede. Til gengæld oplever nogle, at der kan komme ”ringe” omkring lys, når de eksempelvis kører bil i mørke. Selv om linserne er forholdsvist nye, så er materialerne og teknikken den samme som ved grå stær, der er den mest udbredte øjenoperation.

Linser bag pupillen

Anvendes ved svære synsnedsættelser op til plus eller minus 20 dioptrier. Denne metode kan altså også anvendes ved langsynethed. Metoden kaldes også ICL, hvilket er en forkortelse for Intra oCular Lens. Metoden korrigerer synsfejl ved at sætte en kontaktlinse ind foran øjets egen linse. Linsen er en kunstlinse, der permanent korrigerer synsfejl. I modsætning til kontaktlinsen, som sættes uden på hornhinden, implanteres linsen her direkte ind i øjet – mellem iris og kroppens naturlige linse. Den sørger sammen med kroppens naturlige linse for, at lyset samles korrekt, og mange kan slippe for at bruge briller efterfølgende.

Information om de forskellige øjenoperationer stammer fra EuroEyes.

Hvad er bygningsfejl?

Udover at man kan være nærsynet eller langsynet, så har de fleste mennesker også en bygningsfejl, som kan være større eller mindre. Bygningsfejlen betyder, at man ser tingene lidt ude af proportion – ligesom i en spejlsal – det kan ofte korrigeres med linser eller med laser.