Kroppen påvirkes på en række forskellige måder i takt med, at alderen stiger. Et levet liv sætter sine spor. Men nogle spor kan påvirkes og i nogen grad forhindres. Ny forskning i C-vitamin viser nemlig, at mennesker, som har tilstrækkelige mængder af vitaminet i blodet, lider et mindre tab af knoglemuskulatur.
I alt deltog 13.000 mennesker mellem 42 – 82 år i forsøget, som University of East Anglia står bag.
Man undersøgte knoglemuskulaturen og sammenholdt det med data om deltagernes kost gennem en maddagbog, ført i en uge, samt blodprøver. Her viste det sig tydeligt, at dem, som fik tilstrækkeligt med C-vitamin, led et mindre tab end de øvrige deltagere.
Forskerne bag undersøgelsen var begejstrede for fundet, da tab af knoglemuskulatur kan lede til en række alvorlige problemer. Blandt dem fysiske handicap, type 2-diabetes og tab af muskelmasse, som kan føre til nedsat funktionsevne og livskvalitet samt øget sygelighed.
Problemet tager til med alderen, og professor Ailsa Welch, som er en af forskerne bag studiet, forklarer, at mennesker, når de runder 50 år, kan tabe så meget som en procent af deres knoglemuskulatur om året. Man mener, at tabet påvirker omkring 50 millioner mennesker på verdensplan.
Med det in mente er det heller ikke mærkeligt, at man forsøger at finde måder at undgå nedbrydningen af knoglemuskulatur. Og her viser C-vitamin sig altså at have en effekt.
Når C-vitamin spiller en afgørende rolle i forhold til at undgå tab af knoglemuskulatur og de øvrige afledte sygdomme og lidelser, skyldes det vitaminets evne til at beskytte mod frie radikaler. Ailsa Welch beskriver, at frie radikaler kan medvirke til nedbrydning af muskelmasse. Derfor er det vigtigt at have et forsvar mod radikalerne, hvis man vil forhale nedgangen.
Den viden er som sådan ikke ny, men det er altså første gang man videnskabeligt har undersøgt sammenhængen mellem indholdet af C-vitamin i blodet og kosten og mængden af muskelmasse.
Modsat de fleste pattedyr kan mennesker ikke selv producere C-vitamin. Vi skal derfor have det gennem kosten, hvor særligt citrusfrugter, bær og grøntsager er rige på vitaminet. Hvis man ønsker et højere indtag, findes C-vitamin også som et håndkøbslægemiddel i høj dosis – F.eks. Bio-C-vitamin fra Pharma Nord, som er syreneutral og skånsom for maven.
Man kan ikke forhindre, at alderen påvirker fysikken, men det lader altså til, at man kan gøre noget for at formindske og udsætte skaderne.