Corona-hygiejne kan skade vores helbred på sigt

Vores massive brug af håndsprit og mundbind risikerer på sigt at forårsage en stigning af kroniske sygdomme i befolkningen, frygter forsker. Det er også skadeligt for vores immunforsvar, når vi næsten ikke udsættes for bakterier.

Vi krammer ikke, vi giver ikke hånd, og vi holder os på behørig afstand af hinanden. Og så snart vi har rørt en overflade, andre også kunne risikere at have berørt, desinficerer vi hænder, så spritten sprøjter om ørene på os, og hænderne tørrer ind. Sådan har det været i godt et års tid, og sådan er det ifølge eksperterne nødt til være, så længe corona-virussen udgør en sundhedsrisiko for den enkelte og for samfundet generelt.

Men selvom de mange hygiejnekrav lige nu tjener et ædelt formål, kan det imidlertid vise sig, at de på sigt har nogle kedelige konsekvenser. For med så grundig hygiejne og så lidt fysisk kontakt til andre mennesker, som de fleste af os lever med og har levet med i over et år nu, udsættes vi for markant færre bakterier, vira og svampe, end vi plejer. Og det er langt fra så positivt, som det umiddelbart kunne lyde. Ifølge nyere forskning kobles et godt helbred nemlig til en stor mangfoldighed og tæthed i bakteriesammensætningen i menneskets tarm. Det fortæller en af verdens førende forskere på området for sundhedsfremmende tarmbakterier, Oluf Borbye Pedersen, der er forskningsleder og professor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.

– Et voksent menneske skønnes at have omkring 50.000 milliarder bakterier i sin tarm, De udgør kroppens største kemifabrik og arbejder for os hele tiden. Bakterierne fungerer bedst, når de er astronomisk mange og mangfoldige. Vi ved ikke, om det er hønen eller ægget, der kom først, men i vores forskning kan vi se, at næsten ligegyldigt hvilken kronisk folkesygdom, vi taler om, så er det ensbetydende med en nedsat sammensætning og en ændret funktion af bakterierne i tarmen, siger han.

Ja tak til mange tarmbakterier

Det er netop kroniske folkesygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, leddegigt, fedme, astma, Parkinsons, Alzheimers, skizofreni og depression, som Oluf Borbye Pedersen nu frygter, at flere danskere vil blive ramt af de næste fem til 10 år som følge af, at vi i så lang tid har måttet leve med strikse hygiejneregler og social isolation for at holde corona-virussen fra døren.

– Hvis vi antager, at vores hypotese om, at nedsat mangfoldighed og en markant ændret funktion af tarmens kemifabrik er en medvirkende årsag til udvikling af kronisk sygdom, hvilket en del videnskab tyder på, så er det af højeste vigtighed, at vi, så snart corona ikke længere er en trussel, kommer tilbage til et mere naturligt forhold til hygiejne. Vi får ikke et godt helbred ved at forsøge at holde alle bakterier, virus og svampe på afstand – tværtimod. Langt de fleste mikrober er enten sundhedsfremmende eller helt ufarlige for os, siger Oluf Borbye Pedersen og understreger, at kun tiden kan vise, om han får ret i sin antagelse.

Bakterier, virus og svampe i menneskets tarm kommer fra vores omgivelser og altså også de mennesker, vi omgås. Vi kan umuligt undgå dem. For eksempel vil man ved et ganske almindeligt håndtryk få overført millioner af mikroorganismer fra modparten. Når vi på et tidspunkt klør os på kinden eller fjerner et hår, vi har fået i munden, sniger nogle af disse mikrober sig med ind, og nogle af dem ender på et tidspunkt i tarmene. I denne tid betyder vores adfærd med mundbind, sprit og afstand imidlertid, at færre bakterier og andre mikrober finder vej til tarmen, så diversiteten i tarmens bakteriesammensætning bliver fattigere. Og som borgere i et vestligt land er vi i forvejen udsatte.

– Sådan som mange lever i dag er ikke naturligt for vores biologi. For tre-fire generationer siden og selvfølgeligt endnu længere tid tilbage havde vi en helt anden hygiejne, og når folk fra ældre generationer siger, at ”man jo skal spise nogle kilo skidt om året,” er der måske noget om snakken.

Videnskabelige undersøgelser peger på, at det styrker vores immunforsvar, at kroppen får tilført mikrober udefra. Det er sådan, at immunforsvaret lærer at kende forskel på fjende og ven. Mennesker i Amazonas og Tanzania, som lever traditionelt og uberørt af, hvad vi kalder civilisationen, har en dobbelt så stor mangfoldighed af deres tarmbakterier som mennesker i den vestlige verden, ligesom de stort set ikke kender til de kroniske folkesygdomme, vi lever med i Vesten i dag. Det sidste kan skyldes mange forhold, men ét af dem, vi har mistanke til, er forskelle i samfundet af mikrober i tarmen, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Læs også: Kan tarmbakterier afgøre din kost?

Sterile omgivelser – ikke godt for børn

Professoren kan udmærket se, at der har været sidegevinster ved, at vi har opretholdt så høj en hygiejnestandard under pandemien. Det har for eksempel været begrænset, hvor mange danskere der har sloges med influenza og forkølelse det sidste års tid, og fremadrettet kan det være vigtigt at være ekstra opmærksom på hygiejne i influenza-sæsonen. Men frygten er alligevel, at vi ikke får skruet ned for brugen af sprit og mundbind og social distance, den dag corona ikke længere er en trussel.

“Jeg kan være bekymret for, at nogen vil opfordre til, at man bibeholder de samme strikse hygiejneregler, og at for eksempel forældre til små børn er blevet så bange for virus og bakterier, at de små kommer til at vokse op i alt for sterile omgivelser.”

– Det vil ikke være godt for dem. Det er i barndommen, at fundamentet for et godt immunforsvar grundlægges. Og det er milliarderne af gavnlige mikrober, der skal uddanne og træne barnets immunkompetence til at bekæmpe infektionssygdomme og forebygge udvikling af astma og andre allergiske sygdomme. Og megen forskning synes også at pege på, at de gavnlige mikrober spiller en rolle i forebyggelse eller forsinkelse af udvikling af folkesygdomme sidenhen i livet. Derfor forudser jeg, at vi efter den nuværende pandemi får en stor opgave i at få formidlet, at det skønsmæssigt er mindre end én procent af alle mikrober, der kan forårsage infektionssygdom, og at vi skal tilbage til en naturlig omgang med de mange sundhedsfremmende mikrober, der er overalt, siger Oluf Borbye Pedersen.

Læs også: Der bor bakterier på din hud – og det er en god ting