Det landsdækkende TeleKOL-tilbud har været undervejs i en lang årrække, og det skulle faktisk allerede have været oppe at køre i dele af landet i dette efterår. Men coronaepidemien kom i vejen.
– Det er jo lidt hjerteskærende at tænke på. Borgere med KOL har ventet så længe, og de er en meget alvorlig risikogruppe, når det gælder COVID-19 sygdommen. Mange patienter har været isoleret, og mange kontroller er aflyst, så de digitale tilbud er meget ventede med udsigten til, at vi skal leve med corona, siger direktør hos Lungeforeningen Anne Brandt.
Hun understreger dog det meget positive i, at den digitale løsning nu er tæt på at nå ud til mennesker med lungesygdom.
– Corona går jo ikke væk lige foreløbig. Derfor er der mere end nogensinde brug for en kvalificeret, digital behandling til borgere med kronisk sygdom derhjemme – som eksempelvis borgere med KOL. Det landsdækkende, telemedicinske tilbud er et tigerspring fremad, når det gælder denne behandling, siger hun.
Læs også: KOL-patienter kan lære af fridykkere
Lungeforeningen har i øvrigt været meget aktiv i de seneste måneder for at rådgive sine medlemmer og danskerne, siden coronavirus meldte sin ankomst i Danmark.
Helt aktuelt laver Lungeforeningen løbende særudsendelser via mail om corona med aktuel viden, og konkret er det nu i forbindelse med påbuddet om at benytte mundbind i kollektiv trafik.
I den seneste udsendelse giver lungemediciner og professor Uffe Bødtger, Næstved Sygehus og Syddansk Universitet, gode råd i nyhedsbrevet. Han anbefaler bl.a., at man øver sig i at benytte mundbindet derhjemme, før man har brug for at montere det ude i offentligheden. Og så gør han opmærksom på en fordel ved mundbind, der ikke har været nævnt så tit i den offentlige debat:
– Når man bruger mundbind, kan man ikke komme til at røre sin mund og næse med sine hænder, som måske kan være inficeret af coronavirusbakterier. Så af den årsag er mundbindet også oplagt, forklarer han.
Læs også: Coronaramt? Disse øvelser kan du lave, hvis du har besværet vejrtrækning
Lungeforeningen er også i tæt kontakt med fagfolk, der enten forsker eller arbejder i praksis med konsekvenserne af coronapandemien.
Det gælder eksempelvis to forskningsprojekter, der skal kortlægge langtidseffekter af COVID-19 sygdommen.
I Region Midtjylland samarbejder alle lungemedicinske afdelinger om at kortlægge eftervirkningerne hos patienter, der var indlagt med COVID-19. Det gælder både patienter, som var på intensiv, og patienter på almindelige sengeafdelinger, og der er udvalgt en bred patientgruppe som spænder fra 18 til 85 år. Studiet kigger på såvel fysiske som psykiske senfølger og inddrager også socioøkonomiske faktorer som f.eks. mistet arbejde.
På Bispebjerg Hospital arbejder lungemediciner Therese Lapierre og infektionsmediciner Stine Johnsen med et studie, der dels skal undersøge, hvordan COVID-19 påvirker lungerne og resten af kroppen, og dels skal undersøge, om deltagernes immunforsvar har betydning for, hvem der bliver alvorligt syge eller udvikler komplikationer af infektion med coronavirus.
Patientforeningen har desuden talt med nogle af de fagfolk, der kom på overarbejde, da epidemien toppede i april og maj. Det gælder bl. a. respirationsfysioterapeuten Lue Drasbæk Philipsen, der fik en central rolle i det team, som organiserede behandlingen af COVID-19 patienter på Rigshospitalet.
– Vi, der arbejder med respirationsterapi, har aldrig været de mest interessante kolleger, men under COVID -19 er der kommet massiv fokus på det, vi kan. Jeg har været med rundt på alle stuegange hos coronapatienterne, fortæller fysioterapeuten, der også deltog i udviklingen af undervisningsmateriale til kollegerne på Region Hovedstadens sygehus.
Læs flere interviews med fagpersoner og få nyt om COVID-19 i din indbakke ved at tilmelde dig Lungeforeningens særudsendelser på www.lunge.dk/corona
Dele af indholdet i ovenstående artikel er venligst udlånt af Lungeforeningen, som også bringer en artikelserie om den telemedicinske løsning i september-udgaven af magasinet Lungenyt. Se mere på www.lunge.dk/lungenyt