Cykler sig til et bedre liv

Børnehjertefonden har meget positive resultater med projektet Styrkeprøven, hvor unge hjertepatienter træner fysikken målrettet op, til de kan gennemføre et væddeløb på 75 kilometer.

18-årige Kevin Meinhardt fik en hård start på livet, da han blev født med kun ét hjertekammer – en meget alvorlig hjertefejl, som tidligere kostede barnet livet i en ung alder. Kevin blev opereret i hjertet tre gange, før han var tre år, og han er senere blevet hjerteopereret yderligere to gange.

Selvom operationerne er lykkedes, har Kevins opvækst været præget af hans status som hjertebarn, ligesom han har udsigt til skulle leve med symptomer i resten af sit liv.

– Mine symptomer er først og fremmest, at jeg bliver hurtigere træt og forpustet. I svømmehallen eller om vinteren bliver jeg hurtigt blå, fordi det er koldt, og jeg fryser nemt. Det er på grund af min hjertefejl, fortæller Kevin åbent.

Interesse for fysisk træning

Siden barndommen har Kevin haft interesse for fysisk træning. Han begyndte at løbe som 10-årig, og da han var 14 år, fik han sin første racercykel, fordi han havde hørt om projekt Styrkeprøven, hvor han kunne komme med det følgende år.

– Jeg cyklede små 25-30 km i starten, og så blev jeg langsomt bedre til at cykle længere og fik bedre kondition. Det var bestemt ikke nemt, men jeg havde en far, som blev ved med at sige: “Tag ud og kør en tur i dag”. Og jo længere jeg kunne køre, jo mere fik jeg lyst, siger Kevin Meinhardt.

I projekt Styrkeprøven fortsatte Kevin med at imponere. Selvom hans hjertefejl var en af de alvorligste, kørte han fra alle de andre. Efter to sæsoners træning gennemførte han for første gang de 75 km, og siden er han fortsat med at forbedre sig – og dele sine erfaringer med de øvrige hjertebørn i projektet.

– Kevins præstationer er virkelig forbløffende. Han er bare bedre end alle andre på en cykel, siger læge og Ph.D Anders Hebert, som har haft tæt kontakt med Kevin i hans træning på Rigshospitalet.

-Kevin er bygget på den helt rigtige måde, og han har en meget stærk vilje – der er ikke noget, han ikke kan. Men alligevel må man sige, når man ser på hans sygdomsforløb, at hans flytter på grænserne for, hvad vi troede var muligt for hans type patient, siger Anders Hebert.

Nye mål og drømme

Nu hvor cykelsæsonen er ved at gå på hæld, kan Kevin koncentrere sig ekstra om undervisningen på Handelsskolen. Han mærker tydeligt, at han er blevet bedre til at koncentrere sig i timerne, efterhånden som hans kondition er forbedret.

Og mens han holder sine cykelben i form med løbetræning hen over vinteren, drømmer han en ny drøm.

– Jeg var inde og se maraton i København i maj, og da jeg så folk komme i mål, begyndte jeg at tænke, “Det kunne være mega-fedt, hvis det var mig, der kom i mål der…”. Siden har jeg været målrettet, og nu hvor det er vinter, kalder løbetræningen, siger Kevin Meinhardt.

Motionen og målsætningerne er blevet en del af Kevins liv. En del, som har ændret den daglige tilværelse, han kan se frem til. Og som i al fremtid skal være en lige så fast del af hans liv, som hjertefejlen er det.

– I dag oplever jeg ikke min hjertesygdom som noget problem. Jeg er faktisk glad for at kunne stå frem og være stolt af det, fordi jeg har oplevet så meget i forbindelse med min hjertefejl, som har betydet meget for mig, konstaterer Kevin Meinhardt.

Fysisk træning styrker svage hjerter

– Motion og fysisk aktivitet er afgørende for et stærkt hjerte, og det er ikke anderledes for hjertesyge børn og unge, tværtimod, forklarer hjertelæge Keld Sørensen, Skejby Sygehus.

Center for Medfødte Hjertesygdomme på Skejby Sygehus og Børnekardiologisk afdeling på Rigshospitalet har sat det hold af afdelingslæger og overlæger, der sammen med blandt andre tidligere cykelrytter Gert Palner har tilrettelagt aktiviteterne i projekt Styrkeprøven.

17 unge mennesker med medfødt hjertefejl er udtaget til de alternative cykelhold, hvor rytterne med systematisk og vedholdende træning bygges op til at kunne gennemføre en serie løb landet over på op til 75 km.

Det videnskabelige arbejde med projekt Styrkeprøven har ikke alene bekræftet formodningen om, at fysisk aktivitet er gavnlig for hjertepatienter – der i parentes bemærket tidligere blev “pakket ind i bobleplast”, og indtil for 10 år siden generelt blev frarådet at få pulsen op. Faktisk har forskningen også vist, at jo mere aktivitet, jo bedre går det for de hjertesyge unge.

De unge menneskers gode fysiske form medvirker til, at deres hjerter og kredsløb bliver stærkere. Men samtidig giver Styrkeprøven også hjertebørnene masser af selvtillid og en følelse af, at de kan meget mere end de selv – og mange andre – tror.

Født med ét hjertekammer

Omkring 1 procent af alle børn er født med en hjertefejl. Af disse lider 5 procent af single ventrikel anomali, som betyder at de mangler det højre pumpekammer i hjertet. Uden det højre hjertekammer er det meget svært at ilte sit blod, og tidligere døde disse patienter i en ung alder.

Men i 1971 opfandt den franske kirurg Francis Fontan en operation, der leder blodet forbi hjertet og direkte ud i lungekredsløbet. En operation, der i løbet af 1990’erne blev standard på danske sygehuse, og som betyder, at patienterne kan leve et normalt liv og opnå en forholdsvis høj alder.

Selv efter operationen har patienterne dog svært ved at kapere fysisk belastning – de bliver hurtigt forpustede og trætte – selvom det ikke er direkte farligt for dem.

Tidligere opfordrede man patienterne til helt at undgå fysisk udfoldelse. Men i dag ansporer man dem til at udfordre deres fysik, og resultaterne er meget positive. Børnehjertefondens projekt Styrkeprøven er med til at udbygge erfaringerne ved at systematisere den fysiske træning for hjertebørnene, så de ender med at kunne gennemføre et 75 km langt cykelløb.

 

Træningstip til hjertepatienter

Hjerteforeningens motionsekspert Martin Walsøe har været med til at sammensætte træningstilbuddet for de unge i Styrkeprøven. Han har stor erfaring med træning til andre hjerte-/karpatienter, og han understreger, at fysisk aktivitet altid fremmer sundheden. Også for mennesker, der er behandlet for hjertekarsygdom eller har andre hjerteproblemer, som skaber tvivl om, hvor meget man må belaste sit hjerte og kredsløb.

– Langt de fleste hjerte-/karpatienter kan træne på samme måde som raske mennesker. Men det er altid en god ide at tale med sin egen læge, om der er nogle specielle forhold, man skal være opmærksom på i forhold til sin hjerte-/karsygdom, siger Martin Walsøe.

 

3 gode råd til træning for hjerte-/karpatienter:

  • Start din træning i forhold til dit nuværende fysiske niveau – hvis du havde lavt fysisk niveau før din hjertesygdom, skal du starte stille og roligt op
  • Det handler om gode oplevelser – så lad være med at overanstrenge dig. Du skal have lyst til at komme af sted igen
  • Det er bedre at træne end at lade være – så find den aktivitet, der motiverer dig mest