Dårligt helbred rammer især enlige mænd

Antallet af enlige ældre mænd stiger kraftigt i disse år. Og dermed er endnu flere mænd i risiko-zonen for at blive syge, da talrige undersøgelser viser, at netop den gruppe er særligt udsatte for at blive syge.

Fra 1990 til 2016 er antallet af enlige mænd over 65 år steget med 41 pct., mens antallet af alle ældre kun er steget med 34 pct. Det viser en Momentum-analyse. Og det er en stor sundhedsmæssig udfordring, fordi de enlige mænd har dårligere helbred end andre ældre.

Når maden skal laves, huset gøres rent og det sociale netværk skal plejes, er der flere og flere ældre mænd, der må klare opgaverne alene.

Momentum-analysen viser, at der med stigningen på 41 pct. nu er 140.000 enlige mænd i aldersgruppen over 65 år. Antallet af enlige, ældre kvinder er derimod uændret.

Enlige besøger lægen oftere

Ud over de personlige omkostninger så kan det presse både kommuner og sundhedsvæsenet, at antallet af enlige, ældre mænd stiger så meget, fordi de som gruppe er mere udsatte end andre enlige – både ældre mænd og kvinder har f.eks. flere besøg hos lægen end deres samboende jævnaldrende, og det samme gør sig gældende for antallet af skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser.

Selvmordsraten blandt enlige, ældre mænd er også høj, og den eneste aldersgruppe, hvor antallet af selvmord ikke er faldende.

Små ting betyder meget

Det og andre faktorer er med til at gøre enlige ældre mænd til en mere belastet gruppe end enlige ældre kvinder eller samboende ældre, forklarer Karen Munk, forskningsleder på VIA Aldring og Demens og projektleder på forskningsprojektet, “Enlige, gamle mænd.”

– Enlige, ældre mænd lever kortere end kvinderne og de gifte, ældre mænd. Det at være samboende betyder, at man ikke er ensomhedstruet, og hvis man føler sig syg, har man én til at hjælpe sig og tage hånd om situationen. Det er nogle ting, som kan lyde små, men som betyder rigtig meget i den ende af livet, siger Karen Munk.

Den massive stigning i antallet af enlige, ældre mænd kan primært forklares med, at mænd har øget deres middellevetid mere end kvinder.

Flere ældre mænd

I 1990 var middellevetiden for mænd 72,2 år, mens den var steget til 78,6 år i 2015. For kvinder steg middellevetiden fra 77,8 til 82,5 år. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er altså faldet fra 5,6 til 3,9 år.

Ensomhed er også det, man i Ældre Sagen oplever som en af de primære konsekvenser, når mænd mister en ægtefælle i en høj alder.

– Hvis de er enkemænd, så har de en stor sorg, og derfor forsøger vi at tiltrække dem, så de kan komme med i nogle fællesskaber. De behøver ikke at blive ensomme, fordi de bliver alene, men det er meget ofte det, der sker, fordi de oplever, at der ikke længere er brug for dem på samme måde, siger Karen Skou, der er ensomhedskonsulent hos Ældre Sagen.

Flere skal være med i fællesskaber

Flere kommuner, deriblandt Frederikshavn, gør –  ofte i samarbejde med Ældre Sagen – meget for at hjælpe enlige ældre. Målet er at øge livskvaliteten i den sidste del af livet, og det handler meget om at hjælpe de enlige ældre ind i fællesskaber, fortæller Annette Weesgaard, aktivitetsleder i Frederikshavn Kommune.

– Hvis man sidder for sig selv og ikke kommer ud, så bliver man indesluttet og svær at komme i kontakt med. Ofte får man i den situation heller ikke den fysiske aktivitet, som er god for både krop og psyke. Man sidder og falder hen, og hverdagen bliver grå. Når man skal hen et sted første gang, kan det være rigtig svært, men har man en ledsager med, så er det nemmere, og vi oplever, at livskvaliteten stiger kolossalt, siger Annette Weesgaard.

Netop fællesskabet er nøglen til øget livskvalitet, men især for mændene kræver det nogle særlige rammer at få snakken til at gå. Det er oplevelsen i Frederikshavn Kommune, hvor man har stor succes med mandegrupper, hvor mændene mødes om formiddagen til kaffe, lidt mad og en lille skarp, og hvor der er plads til at tale om løst og fast.

Nogle gange tages et emne op, og andre gange tager man på virksomhedsbesøg. Mange er interesseret i at besøge steder, hvor de selv har arbejdet, fortæller Anette Weesgaard.

Skær ikke alle over samme kam

Karen Munk siger, at det er fint med de mange aktiviteter for ældre enlige, men peger på, at vi skal passe på med, at vi ikke ser på enlige ældre mænd som en samlet gruppe, der skal hjælpes. Og i den forbindelse henviser hun til, at det især er de kortuddannede enlige mænd, der tynger i statistikken over ulighed i sundhed og kortest levetid.

– Jeg er bekymret for tilbøjeligheden til at gøre ældre mennesker sølle, hvis de ellers ikke fejler noget. Vi ældreforskere har i mange år været optaget af at bekæmpe fordomme, hvor man sætter ældre i bås som én sølle gruppe. Det er de ikke, siger Karen Munk.

Kilde: www.kl.dk