Omkring 12.000 danskere har den neurologiske sygdom Parkinsons, hvor de gradvist mister de nerveceller i hjernen, som indeholder dopamin. Det tal ventes at stige til 20.000 danskere i 2040. Parkinsons sygdom er den hurtigst voksende neurologiske sygdom i Danmark og i verden.
Nu viser ny forskning, at visse pesticider, som bruges i landbruget kan udløse sygdommen.
I en artikel i Ugeskrift for Læger fra 2024 og en videnskabelig artikel i Journal of Parkinson disease i 2024 påpeger forskerne, at aktivstoffer fra landbrugets sprøjtegifte trænger ned i drikkevandsboringer, og herfra går det videre til os.
Problemet opstår, fordi pesticiderne kan påvirke det såkaldte mikrobiom i tarmene. Det fører til en ond cirkel af skadelige processer, som til sidst kan føre til Parkinson.
Størst risiko for at blive syg af pesticider og udløse Parkinsons sygdom har folk, som arbejder i landbrug og gartneri eller bor nær marker, der bliver sprøjtet. Risikoen er i et amerikansk studie beregnet til 2,5 gange så stor som for befolkningen i øvrigt.
I USA taler nogle forskere ligefrem om et »Parkinsonbælte«, som falder sammen med »rustbæltet«, de gamle, forfaldne industriområder i nordøst og Midtvesten med store mængder af metal og kemikalier i jord og vand.
Undersøgelser giver beviser for, at miljøgifte kan øge forekomsten af Parkinsons sygdom, hvilket kan være en forklaring på den uforholdsmæssige stigning i sygdomstilfælde.
Ifølge forskerne starter sygdommen inde i nerver i næsens eller tarmens slimhinde. Processen kan sættes i gang af sygdomsfremkaldende stoffer som miljøgifte og pesticider. De udefrakommende pesticider kickstarter en mekanisme, som spreder sig fra celle til celle og fører over tid til, at bl.a. de dopaminproducerende nerveceller i hjernen dør.
Artiklens forfattere peger også på, at pesticider er en faktor ud af flere. Et stop for alle pesticider ville ikke forhindre alle tilfælde af sygdommen. Men forskningen i sammenhængen mellem nogle bestemte pesticider og Parkinsons sygdom er stærk nok til at handle på og forbyde de pesticider der udløser Parkinson.et er lykkedes at identificere nogle pesticider, som med stor sikkerhed ser ud til at øge risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom.
Forskere har i 2017 udpeget tre aktive stoffer, der kan øge risikoen for at udvikle Parkinsons sygdom: insektmidlet rotenon og de to ukrudtsmidler paraquat og diquat. Alle tre stoffer er i dag forbudt i EU.
Men de danske miljømyndigheder har tilladt diquat og har i flere år givet kartoffelavlere og frøavlere dispensation til at anvende midler med diquat.
Nogle kartoffelavlere sprøjter med diquat for at få kartoflerne til at visne hurtigt og stoppe væksten, så de er ensartede, skindfaste og robuste, når de bliver høstet og skal på lager.
Mistanken om en sammenhæng mellem diquat og Parkinsons sygdom blev bestyrket sidste år, da amerikanske forskere med en ny metode identificerede diquat som et af ti aktive stoffer, som har direkte giftvirkning på dopaminproducerende celler i hjernen – de celler, som også er involveret i Parkinsons sygdom.
De celler er afgørende for, at vi kan bevæge os.
Tidligere i år er det dog kommet frem, at Miljøstyrelsen nu dropper dispensationen for disquat. Det har blandt andre Parkinsonsforeningen skrevet om.
Giftig mistanke: Sprøjtemidler bag eksplosiv vækst i Parkinsons sygdom | Ugeskriftet.dk
Parkinsonforeningen – Stop brugen af Reglone – Parkinsonforeningen
Parkinson’s Disease Is Predominantly an Environmental Disease – PubMed (nih.gov)