Danskerne bliver sjældent undersøgt for hjerteklap-sygdom

Et nyt studie om hjertesygdom blandt 9.000 europæere viser, at danskerne aldrig eller sjældent bliver undersøgt for hjerteklapsygdom. Og det til trods for, at sygdommen er et udbredt problem.

Aortastenose er en udbredt hjerteklapsygdom, som påvirker op mod 7 pct. af befolkningen over 65 år. Sygdommen er en forsnævring af åbningen i hjerteklappen, der giver smerter i brystet, udmattelse og åndenød. Behandles aortastenose ikke, fører det i 50 pct. af tilfældene til døden inden for to år efter de første symptomer. Trods de dystre udsigter viser ny europæisk undersøgelse med dansk deltagelse – foretaget af Opinion Matters, at danskerne ikke oplever, at hjerteklapsygdom er noget, deres praktiserende læge har fokus på. Næsten 7 ud af 10 (67 pct.) af danskerne fra 60 år og over, oplever kun sjældent eller aldrig at få undersøgt hjertet med stetoskop af deres praktiserende læge.

– Aortastenose er en sygdom, som meget nemt kan diagnosticeres. Ved hjertestetoskopi er der en høj mislyd, som sjældent kan overhøres. Derfor bør det være en rutineundersøgelse at foretage hjertestetoskopi hos ældre, når de ses i anden sammenhæng hos egen læge eller på hospitalet – specielt fordi sygdommen er så udbredt, som den er. Samtidig vil det være ønskeligt, hvis den almindelige dansker kender symptomerne på aortastenose, så flere søgte læge, hvis de mærkede dem på egen krop, siger overlæge Lars Søndergaard fra Kardiologisk Klinik på Rigshospitalet.

Aortastenose skyldes ofte aldersrelateret ”forkalkning” af aortaklappen, og den nedsætter ofte borgerens aktivitet gradvist. Symptomer på sygdom ved aorta bliver ofte fejlfortolket af patienter som ’normale’ tegn på aldring. Mange patienter anses for at være symptomfri i løbet af de første evalueringer, men ved nærmere undersøgelser udviser op til 37 pct. alligevel symptomer.

Problemet viser sig dog ikke bare at ligge hos de praktiserende læger. Ifølge undersøgelsen er danskerne blandt dem, der ved mindst om hjerteklapsygdom, og derfor kan det ikke forventes, at de kan genkende symptomerne. Undersøgelsen viste, at kun 4 pct. af danskerne fra 60 år og over ved, hvad den mest almindelige hjerteklapsygdom, aortastenose, er. Undersøgelsen viser derfor, at der er et stort behov for at informere om hjerteklapsygdom, mener professor Lars Søndergaard.

– Det er bekymrende, at danskerne generelt har så lidt viden omkring aortastenose. Hvis sygdommen får lov til at udvikle sig, så påvirkes hjertefunktionen, og dermed har patienten efter behandling både flere symptomer og en dårligere prognose. Og derudover er det også ærgerligt, fordi der i dag findes to rigtig gode behandlingsmetoder til aortastenose. Derfor vil det selvfølgelig være ideelt, hvis patienterne diagnosticeres og henvises til behandling så tidligt som muligt, siger Lars Søndergaard.

De to behandlingsformer, Lars Søndergaard henviser til, er åben hjertekirurgi, hvor den syge hjerteklap udskiftes med en klap-protese og den anden behandlingsform, TAVI-proceduren, der foregår i lokalbedøvelse, hvor den nye hjerteklap indsættes via et kateter fra lysken. Sidstnævnte procedure tilbydes ældre og personer, som er for syge til at klare åben hjertekirurgi.

Hele 4,5 pct. af respondenterne i gennemsnit på tværs af de europæiske lande i undersøgelsen kunne genkende symptomerne på aortastenose hos dem selv efter at have fået kendskab til symptomerne ved aortastenose.