Demens: Pas ekstra godt på både syn og hørelse

Vores sanser har stor betydning for, at vi kan navigere i en helt almindelig hverdag, men synet og hørelsen er også afgørende, når det handler om at undgå en demensdiagnose.

Studier viser, at en nedsat hørelse kan øge risikoen for at udvikle demens, mens kombinationen af nedsat hørelse og svækket syn tilsammen fordobler risikoen for at blive dement. Heldigvis kan vi gøre meget selv, både med en forebyggende indsats og med ny teknologi.

Det er morgen i parcelhuset i Maribo. Som så mange gange før er Bent Hansen stået tidligt op for at spise morgenmad i fred og ro med sit barnebarn. De plejer at snakke hyggeligt sammen, men Bent Hansens hørelse er med tiden blevet så dårlig, at det ikke længere er muligt for ham at forstå barnebarnets ord, selvom det blot er de to alene.

– Vores barnebarn overnatter tit, og det har altid været en særlig glæde at stå tidligt op og sidde ved morgenbordet med ham og snakke. Børnestemmer er normalt meget svære for mig at høre, men når vi bare har været os to uden baggrundsstøj, så er det gået fint. Men min hørelse blev tiltagende dårligere, og til sidst kunne jeg ikke forstå, hvad han sagde. I stedet måtte vi skrive sammen med blok og blyant hen over spisebordet, fortæller Bent Hansen.

Bent Hansen er langt fra alene. Hver sjette dansker over 18 år har problemer med hørelsen, og vurderingen fra Høreforeningen lyder, at 1 million danskere i 2030 vil være ramt af høretab i mere eller mindre grad. Udover generne ved at leve med nedsat hørelse, så indikerer studier, at nedsat hørelse og demens kan kobles sammen. Et stort dansk registerstudie, gennemført af blandt andre forskere fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden viser, at høretab midt i livet markant øger risikoen for senere at få en demensdiagnose. Risikoen for at få en demensdiagnose efter 60-års alderen øges med cirka 15 pct., mens risikoen for at få en demensdiagnose allerede før 60-års alderen øges med ikke mindre end 90 pct.. Derfor er det afgørende at få den rette hjælp i tide.

Læs også: Hjælp til din modne hukommelse

Gå til ørelæge

Hos Høreforeningen er opfordringen klar: Sørg for at få tjekket din hørelse – jo før, jo bedre. Hørekonsulent Anne Mette Paarup Kristensen fra Høreforeningen møder hver eneste dag mennesker, som har gået alt for længe med nedsat hørelse.

– Det er både stigmatiserende og tabuiseret at leve med et høretab. For rigtig mange betyder et tab af hørelse også et tab af værdighed og selvrespekt. Derfor lever mange med nedsat hørelse i rigtig lang tid, før de gør noget ved det. Det kræver et enormt lyttearbejde, som er udmattende både mentalt og fysisk. Mange trækker sig fra sociale sammenhænge, fordi de bliver koblet af den fælles kommunikation. Det er krævende at hænge på, og der kan let ske misforståelser. Pludselig griner alle, og man ved ikke hvorfor, siger Anne Mette Paarup Kristensen fra Høreforeningen.

Hun henviser til en EuroTrak Denmark brugerundersøgelse fra 2016, som viser, at det i gennemsnit tager tre år at registrere og erkende sit høretab via selvrapportering.

“I vores kollektive bevidsthed er høretab tæt forbundet med alderdom, men allerede ved 40-års alderen kan man se tegn på hørenedsættelse.”

– Og selv ved milde høretab bruger man mange ressourcer på at lytte. Derfor er tidlig screening af høretab rigtig vigtig. Høresansen giver masser af information til hjernen, og når den sans reduceres, så har det indflydelse på de kognitive processer. Man får sværere ved at koncentrere sig, hukommelsen svigter, og man får sværere ved at planlægge og koordinere. Hørenedsættelse kan måles i hjernen, den forandrer sig simpelthen. Den gode nyhed er, at tidlig professionel behandling sikrer, at man bevarer hjernens funktioner, og at et høreapparat kan ”flytte” hjernen tilbage til normal tilstand, siger Anne Mette Paarup Kristensen, Høreforeningen.

Også registerstudiet fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden peger på, at en tidlig indsats og hjælpemidler i form af høreapparat gør en forskel og dermed formentlig kan bidrage til at mindske risikoen for demens.

Læs også: Beskyt dig mod glemslens tåger

Et nyt liv

Bent Hansen fik sit første høreapparat i 1990, dengang var han 42 år og plaget af tinnitus. På det tidspunkt vidste han ikke, at hans hørelse var nedsat, men høreapparatet hjalp på både tinnitus og høretab. I starten gik det fint, men over tid blev hørelsen dårligere og dårligere – ikke mindst i forhold til at kunne skelne mellem ordene.

– Jeg har deltaget i mange sociale arrangementer, men jeg har ikke nydt det. Jeg kunne ikke forstå, hvad der blev sagt, eller hvad de andre grinte af. Jeg spurgte i øst og svarede i vest, fortæller Bent Hansen, som oplevede at alle former for socialt samvær krævede store ressourcer, både mentalt og fysisk.

I hverdagen har Bent Hansen kunnet klare sig med høreapparat og har løbende fået det justeret, mens han hvert fjerde år har fået et helt nyt høreapparat. Men høretabet eskalerede over tid, og på fem år faldt hans evne til at høre fra 50 pct. til 20 pct. Derfor blev han indstillet til en såkaldt CI-operation. CI er forkortelsen for Cochlear Implant, som er et avanceret høreapparat, der består af en indvendig og en udvendig del. Den indvendige del er et implantat, der består af en modtager, som placeres under huden bagved øret samt en elektrode, som lægges ind i øresneglen. Den udvendige del af CI’et består af en ørehænger med en indbygget mikrofon og lydprocessor samt en sender.

Efter grundige overvejelser takkede Bent Hansen ja til operationen, og det har han ikke fortrudt ét sekund.

– Sådan en operation er ikke noget, man bare lige siger ja til. De skal jo rode indeni hovedet på én, så det krævede selvfølgelig, at jeg tænkte det godt igennem. Men jeg besluttede mig for at sige ja tak, og jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad jeg er for det. Jeg har fået et helt nyt liv. Intet mindre. Jeg blev opereret i oktober 2020 på venstre øre, og i dag kan jeg høre musik, skelne stemmer og se TV-Avisen uden at læse underteksterne. Det var helt umuligt før, siger Bent Hansen og tilføjer med stor glæde:

– Og ikke mindst, så kan jeg igen snakke med mit barnebarn over morgenbordet. Det er fantastisk, som verden har åbnet sig op for mig, siger han.

Bent Hansen afventer nu CI-operation på sit højre øre og regner med at blive opereret inden for de kommende måneder.

Læs også: Med demens ændres livet for bestandigt

Fordoblet risiko for demens

Mens studier peger på en mulig sammenhæng mellem tab af hørelse og risikoen for at udvikle demens, så gør det samme sig ikke gældende for tab af synet. Der er ingen forskning, som indikerer, at et nedsat syn i sig selv øger risikoen for demens. Anderledes ser det ud, når man kombinerer tab af hørelse og tab af syn. Et omfattende koreanske studie med 6.500 deltagere, som er blevet fulgt over en seksårig periode viser, at risikoen for at udvikle en demensdiagnose fordobles, når både hørelse og syn er nedsat.

Ligesom det store danske registerstudie fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse i Region Hovedstaden om sammenhængen mellem nedsat hørelse og risikoen for demens, så er også det koreanske studie et observationsstudie og ikke et kontrolleret klinisk forsøg. Derfor kan det være svært at fastslå årsag og virkning. I begge tilfælde stimuleres hjernen ikke optimalt, enten fordi sanserne er svækkede, eller fordi mennesker med svækkede syns- og høresanser isolerer sig og derfor ikke stimuleres kognitivt i samspil med andre mennesker.

En forebyggende indsats for at forhindre tab af syn og hørelse vil fortsat være afgørende. Og for Bent Hansen er ny teknologi i form af CI-operationen med til at sikre god social kontakt.

– En del af min genoptræning med CI-implantatet består i at tale med så mange som muligt. Jeg skal lære nye stemmer at kende og lære at skelne mellem ordene. Det har jeg gjort i forbindelse med min første operation, og det skal jeg igen efter min operation på det andet øre. Det er jo en stor bonus at få lejlighed til at snakke med så mange som muligt, siger Bent Hansen med et glimt i øjet.