Derfor skal du spise kolde kartofler

Kartoflen har været udskældt gennem længere tid. Ord som stivelse og kulhydrater har fået mange mennesker til at droppe den ellers populære spise.

Men flere ernæringseksperter siger nu god for kartoflen, som vi danskere som bekendt har spist igennem hundreder af år.

– Det var nok, mens den værste lavkarbobølge rullede, at kartoflen faldt i unåde. Men det er vigtigt at huske, at en kartoffel ikke bare er en kartoffel, siger ernæringsfysiolog og kostrådgiver Gunn Helene Arsky til KK.no.

Kartoflen indeholder nemlig vigtige næringsstoffer, som kroppen har godt af, og disse næringsstoffer er grund nok til at lade kartoflen komme ind i varmen igen.

I gamle dage var kartoflen en ren energikilde, og den er god for os nordboere på grund af det høje indhold af C-vitamin. I dag får vi masser af frugter og grøntsager, så de færreste af os er i fare for at udvikle C-vitaminmangel, men derfor skal vi alligevel sørge for at spise kartofler, forklarer Gunn Helene Arsky og fortsætter:

– Kartoflen er en god kilde til at få fyldt vores jerndepoter, og spiser vi den regelmæssigt, så kommer hele otte procent af den jern, vi skal bruge, fra kartoflen.

Det har også stor betydning, om kartoflerne er kolde eller varme, når vi spiser dem.

– Kolde, kogte kartofler omdanner stivelsen til resistent stivelse. Det betyder færre tilgængelige kalorier fra kulhydraterne. Kartoflen mister med andre ord kalorier, når den afkøles. Kold kartoffelsalat er altså noget, som vi kan servere og spise med god samvittighed.

De fleste har sikkert hørt, at man helst skal koge kartoflerne med skrællen på, for at næringsstofferne ikke forsvinder under tilberedningen. Skrællen har desuden et højt fiberindhold.

– Spiser du kartoflen med skrællen på, får du ekstra mange kostfibre og mineraler, som blandt andet bidrager til en lavere stigning i blodsukkeret, bedre fordøjelse, stærkere immunforsvar og bedre blodtryksregulering, forklarer Arsky.

Undgå at spise kartofler med spirer eller grønne pletter
En stor bagt kartoffel indeholder i øvrigt mere kalium end en banan, der ellers er kendt for at være kongen af kalium. Kalium er et mineral, der blandt andet er vigtigt for os, så vi kan regulere og opretholde væskebalancen i kroppen, og samtidig hjælper det os med at sænke blodtrykket. En bagt kartoffel indeholder 1600 mg kalium. Det svarer til næsten halvdelen af den anbefalede mængde for en hel dag, og næsten fire gange så meget, som en banan indeholder.

Kartofler er også rige på B6 vitaminer, der er et vandopløseligt vitamin. Fra kartofler, der spises med skrællen på, får du omkring 46 procent af den anbefalede dagsdosis. B6 vitamin er vigtigt for både nervesystemet og energiomsætningen i kroppen, og da vi ikke lagrer B6 vitamin i kroppen, trænger vi jævnligt til at få tilført det.

Du skal dog undgå at spise kartofler, der er begyndt at spire eller har grønne pletter.  Det er nemlig et tegn på, at kartoflen har et højt niveau af giften solanin, som kan give diarré eller hovedpine. Opbevares kartoflerne i direkte lys, dannes denne gift i og under skrællen. Derfor er det vigtigt, at kartoflerne altid opbevares mørkt.