”Det betyder alt, at jeg har fået så hurtig behandling”

Mens mange danskere retter fokus mod USA for at få hjælp til deres hjernerystelse, er Methe Rode en af dem, som har fået samme specialiserede behandling – bare herhjemme. Behandlingen findes nemlig allerede i Danmark, men kendskabet mangler.

Methe Rode går lidt halvt sovende derhjemme efter at være faldet i søvn på sofaen i sit lille kanalhus i Nykøbing Sjælland. Det er en mandag midt i marts måned. Hun skal på toilettet og vågner pludselig op på flisegulvet. Hele højre side er forslået, og Methes briller er smadret. Hun forsøger at rejse sig, men besvimer igen og lander nu på venstre side. Da hun kommer til sig selv, kigger hun sig i et stort spejl i entreen. Hun ligner en, der har fået tæv, men det virker ikke til, at noget er brækket. Så hun går i seng.

Da Methe vågner næste morgen, går det op for hende, hvor forslået hun er. Methe er forsikringsrådgiver, og hun får skrevet til HR, at hun ikke kommer på arbejde den dag. Et par dage efter kommer hun i tanke om, at der ligger nogle vigtige arbejdsopgaver, som hendes kollegaer ikke har adgang til, og hun kører derfor ind på kontoret. Det er først her, at det går op for hende at også nakke, skulder og knæ gør ondt. På kontoret kigger Methes kollegaer forskrækket på hende. Hun er helt sort i hovedet af slaget og har en stor bule i panden. Da hun er hjemme igen, ringer hun til lægen, men de har ikke tid før næste dag.

– Jeg havde ondt alle steder, slem hovedpine, havde voldsom kvalme, var svimmel og havde meget generende synsforstyrrelser og var sensitiv over for lys og lyde. Både sygeplejerske og læge tog billeder, og var ikke i tvivl om, at det var en hjernerystelse. De anbefalede mig at tage hjem og tage den med ro og sagde, at de ikke vidste, hvad de skal gøre ved min tilstand, fortæller Methe.

Var ikke skør

Som tiden går, er Methe en smule modløs over hele situationen. ”Får jeg det nogensinde bedre?” er nogle af de tanker, som går gennem hendes hoved. Et par uger ­efter hører hun DR-radiodokumentaren med Mads, som tager til USA for at få ­behandling for sin hjernerystelse. I programmet siger de, at man kan kontakte Hjernerystelsesforeningens Rådgivning for Hjernerystelser. Så det gør Methe.

De anbefaler hende at tage kontakt til en neurolog i Holstebro og herefter kommer hun videre til kompetente hænder, som sparer hende for en dyr tur til USA. For neurologen henviser til Dorte Nielsen, der er fysioterapeut med 20 års erfaring i hjernerystelse, som Methes forsikring dækker otte behandlinger hos.

Allerede fra Methe træder ind ad døren hos Dorte, mærker hun den forståelse, som hun har søgt. Dorte Nielsen er uddannet ved University of Pittsburgh og bruger samme metoder som i DR-dokumentaren.

– Jeg troede jo lidt, at det var mig, der overreagerede. Jeg kunne ingenting, jeg var stadig sygemeldt fra mit arbejde. Og når det foregik i hovedet, var det jo svært for andre at forstå. Men her blev jeg bekræftet i, at det, jeg mærkede, var rigtigt, at det ikke var mig, der var skør. Dorte konstaterede at udover hjernerystelse, så havde Methe også fået et piskesmæld i nakken. Det gjorde mig tryg at være i hænder på nogen, der vidste var der ­foregik, og hvordan det skulle behandles, ­siger Methe.

Målrettet behandling

Som ved alle sine patienter, gennemgår Dorte først en to timers forundersøgelse med Methe ved hjælp af appen C3Logix. Her tjekker hun balance, reaktionsevne, kognitive funktioner, samsyn, hukommelse og smerter i nakke og skuldre. Patienter med hjernerystelse kan hurtigt blive trætte og overvældede, og derfor er det vigtigt, at der er god tid til undersøgelsen med plads til pauser.

– Det er vigtigt at finde de primære symptomer, og den grundige undersøgelse betyder, at jeg kan sætte ind med den rette behandling fra start. Jo længere tid, der går, jo mere invaliderende kan en hjernerystelse blive, forklarer Dorthe Nielsen.

Methes balance er helt ude af kurs, og hukommelsen er også udfordret. Methe kan nogle gange have lidt svært ved at finde ordene og stopper midt i en samtale. Derudover følges hendes øjne ikke ad, og der er tegn på forstadie til nethindeløsning. Det skyldes, at øjnene ofte kan blive rystet ved hjernerystelse. Dorte henviser til samsynstræning, som skal godkendes hos Odsherred Kommune. Noget, der nok ikke var blevet opdaget, uden Dortes ­specialiserede viden.

Behandlingen hos Dorte består primært i manuel fysioterapeutisk behandling og ultralyd. Samtidig får Methe øvelser med hjem for nakke og skuldre og kognitive øvelser, hvor hun for eksempel skal øve sig i koncentrationen på Netbank. Altså træning i hverdagen.

De første to måneder efter faldet ligger Methe meget, sover det meste af dagen og bare det at stå op og få noget at spise udmatter hende fuldstændig. Efter noget tid, begynder hun så småt at blive mere aktiv og cykler lidt. Når hun går ture, er det gerne med en veninde, fordi hun ikke tør gå alene.

– Efter to måneders sygemelding kunne jeg starte langsomt op med to ugent­lige arbejdsdage igen ad to timer per gang, og jeg mærkede hurtigt en effekt af behandlingen hos Dorte. Det giver mig en ro, at jeg visuelt i appen kan se både mine udfordringer og fremskridt, fortæller Methe.

Patienter bliver misledt

Dorte Nielsen hører fra mange patienter, at de er blevet misledt af deres egen læge. I år udgav Dansk Center for Hjernerystelse en opdateret vidensrapport til behandling af hjernerystelse, hvor hovedbudskabet er, at hjernerystelse kan og skal håndteres. Den seneste vidensrapport var fra 2003, og det kan måske forklare, at mange læger ikke har været opdaterede på den nyeste viden om behandling af hjernerystelse.

– Det er meget forskelligt, hvad patienten bliver mødt af, og der er stadig forældet viden, hvor patienten for eksempel bliver anbefalet at holde sig inde i et mørkt rum. Det giver en uro, når patienten bliver vildledt og kan forlænge sygdomsforløbet. Patienten skal have op­dateret, specialiseret og individualiseret behandling, siger Dorte Nielsen.

Den nyeste viden viser, at patienter med hjernerystelse gerne skal holde sig aktive – men i et omfang, hvor symptomerne ikke bliver forværret.

– Du får det ikke bedre, når hjernen ikke stimuleres. Det er ligesom en dårlig ankel, i gamle dage fik vi at vide, at den skulle have helt ro, og nu ved vi, at den skal langsomt i gang med bevægelse igen. Det er samme tilgang ved en hjernerystelse, forklarer Dorte Nielsen og tilføjer:

– Det er vigtigt, at du ikke bare prøver dig frem derhjemme, men at det foregår samråd med en fagperson, som kan guide dig.

Tilbage til hverdagen

I dag et halvt år efter faldet er Methe i ­betydelig bedring. Forløbet hos Dorte er ­afsluttet, og Methe er startet med samsyns­træning hos en specialøjenlæge, som ­kom­-
munen dækker, fordi forsikringen ikke gør.

– Der er historier i samfundet om, at du aldrig kommer dig over en hjernerystelse, og det har en negativ indvirkning på patienterne. Det er vigtigt at fortælle, at der er håb og behandling, som kan forbedre din tilstand, fortæller Dorte Nielsen.

Methe er eksemplet på, at der er håb, og hun arbejder nu fire dage i ugen.

– Jeg kan godt mærke, at der er lidt angst forbundet med at blive svimmel, fordi jeg er bange for at falde og komme til skade igen. Jeg er ikke helbredt, og jeg skal stadig lytte meget til mig selv, men jeg har det rigtig godt, og jeg er så småt til­bage i min hverdag. Det betyder alt, at jeg har fået så hurtig behandling, og jeg mærker bedring efter hver behandling, siger Methe.

Dorte Nielsen underviser fysiotera­peuter i behandling af hjernerystelse, så endnu flere patienter kan få adgang til den specialiserede behandling. Hun ­samarbejder desuden med neurologer, neuropsykologer og patientens egen læge og drømmer om at få specialiserede teams til behandling af hjernerystelse i hele landet.

Fakta om hjernerystelse

For alle råd gælder, at du skal lytte til din krop. Bliver symptomerne værre, skal du drosle ned eller stoppe helt. Start i det små og øg lige så stille aktiviteterne i takt med, at du får det bedre.

• Hold kroppen i gang

For nogen kan små hverdagsaktiviteter være nok, men det er også vigtigt at få pulsen op. Du kan for eksempel skaffe dig en kondicykel derhjemme, indtil det er sikkert nok at cykle eller løbe i det fri. Vil du gå en tur, kan du tage en pårørende med i starten, til du bliver mere tryg.

• Træn hjernen

Kryds og tværs, sudoko, læse med børnene eller små huskeøvelser er med til at holde hjernens kognitive funktioner i gang.

• Brug strategier i hverdagen

Lav små huskelister eller andre ting, der gør det nemmere at klare dagligdagens gøremål. Med tiden skal du træne at kunne slippe strategierne igen.

Kontakt din Kommune

Det er forskelligt, hvilke tilbud der er til behandling af hjernerystelse i den enkelte Kommune. Odsherred Kommune, som Methe bor i, er en af de kommuner, der har særlig fokus på effektiv behandling af hjernerystelse for at mindske risikoen for langtidsvarende men. Hvis du selv har behov for behandling for hjernerystelse, skal du kontakte din egen kommune og høre til mulighederne.

Du kan med fordel ­kontakte Hjernerystelsesforeningen først for ­rådgivning.